Annonce
Navne

Her laver de sjove møbler til børn

Dobbeltkrybben til børneinstitutioner er en af møbelvirksomhedens succeser, viser Rudi Rolighed i showroomet. PR-foto
Møbelsnedkervirksomheden Rolighed Humania, Herrup, markerer 50-års jubilæum og ejerskifte med reception fredag.

Herrup: For et par uger siden var der fuld fokus på Benny Rolighed ved festen for hans 80 års fødselsdag. Og når møbelsnedkervirksomheden Rolighed Humania i dag, fredag, fejrer sit 50 års jubilæum med reception og åbent hus, er han igen hædersgæsten.

- Det er hans livsværk. Han er grundstenen og skaberen. Og stadigvæk en kæmpe støtte og inspirationskilde, siger sønnen Rudi, 44, der for to år siden købte en bror ud og nu ejer alle aktier i virksomheden. Hvilket receptionen også er med til at markere.

Faktisk fejres jubilæet med to års forsinkelse, idet det var i 1967, at Benny Rolighed samme med sin kone, Marie, og en enkelt medarbejder stiftede Specialsnedkeriet Benny Rolighed, der producerede vinduer og senge.

Tre år senere begyndte virksomheden at producere kantinediske, bardiske og receptionsskranker, der fortsat udgør omkring 60 procent af virksomhedens omsætning. Det andet store element er udvikling og salg af special- og standardmøbler til skoler og børneinstitutioner.

Blandt de senest udviklede projekter er: Et trappepodie til Børne Universet Mejdal. Et læsehus med led-lys til Broen i Vamdrup. En rund trappe med lydvæg til Eventyrhuset Hillerød. Højbord, mobilkasser og skærmvæg, leveret til Starup skole og til Koldbøtten i Aarhus. Et maritimt miljø, blandt andet med koøjer som på et skib, til Limfjordsskolen i Struer.

Det er hans livsværk. Han er grundstenen og skaberen. Og stadigvæk en kæmpe støtte og inspirationskilde

Rudi Rolighed om sin far Benny, der stiftede virksomheden for 52 år siden

Udvikler sammen

- Der er ikke to opgaver, der er ens, forklarer Rudi Rolighed, der har kundekontakten og derfor er rundt i landet for at besøge mange institutioner for at repræsentere Rolighed- Humania A/S, som har været navnet siden 2005.

Han tager gerne personligt rundt med katalogerne frem for at sende dem.

- Min vigtigste opgave er at lytte. Jeg er konsulenten, der er med til at skabe det møbel, de gerne vil have.

Men mange opgaver opstår via mund til mund. Institutioner, der har fået løst en opgave hos Herrup-virksomheden fortæller det gerne videre.

- Det er den bedste reklame, vi kan få, smiler Rudi Rolighed.

En af virksomhedens store succes'er er en dobbeltkrybbe på hjul til mindre børn, der er både fleksibel og pladsbesparende. Den første udgave blev lavet sammen med en børnehave i Vonsild og siden videreudviklet i samarbejde med Aarhus Kommune.

Såkaldte læringsmiljøer er et andet tema. Møbelvirksomheden har udviklet blandt andet legehuse, hvor de tager udgangspunkt i de nye læringsplaner. For eksempel bondegårde, købmandsbutikker og "oldemors hus" som legehjørner, der kan give en sjovere hverdag på institutionerne.

Krævende opgaver

For at kunne koncentrere sig om salgsindsatsen lod han for et halvt år siden Torben Gyldennøhr overtage styringen af den daglige drift af virksomheden. Han har arbejdet hos Rolighed-Humania de seneste 12 år.

Virksomheden har udelukkende møbel- eller maskinsnedkere ansat i produktionen, da opgaverne er meget krævende.

- Det er jo håndværk, slår Rudi Rolighed fast.

Rolighed-Humania har i dag 21 medarbejdere. Før finanskrisen var der næsten dobbelt så mange, men en effektivisering af alle arbejdsgange har medført, at der er opnået en mere rationel produktion.

Da virksomheden kun har en brøkdel af landets omkring 18000 institutioner som kunder, er der et stort vækstpotentiale.

- Vi vil gerne vokse, men nok højst med tre-fire medarbejdere, siger Rudi Rolighed.

Dog skal salgsindsatsen øges. Han er i dialog med flere emner, som han vurderer har en optimal indgang til kundegruppen.

Ved fredagens reception diskes op med med pølser, fadøl og is. Showroomet er åbent, og der bliver også lejlighed til at få rundvisning i produktionen.

I produktionen er Rudi Rolighed i dialog med sin medarbejder Magnus Bølgetoft Andersen. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce