Annonce
Navne

Her laver de sjove møbler til børn

Dobbeltkrybben til børneinstitutioner er en af møbelvirksomhedens succeser, viser Rudi Rolighed i showroomet. PR-foto
Møbelsnedkervirksomheden Rolighed Humania, Herrup, markerer 50-års jubilæum og ejerskifte med reception fredag.

Herrup: For et par uger siden var der fuld fokus på Benny Rolighed ved festen for hans 80 års fødselsdag. Og når møbelsnedkervirksomheden Rolighed Humania i dag, fredag, fejrer sit 50 års jubilæum med reception og åbent hus, er han igen hædersgæsten.

- Det er hans livsværk. Han er grundstenen og skaberen. Og stadigvæk en kæmpe støtte og inspirationskilde, siger sønnen Rudi, 44, der for to år siden købte en bror ud og nu ejer alle aktier i virksomheden. Hvilket receptionen også er med til at markere.

Faktisk fejres jubilæet med to års forsinkelse, idet det var i 1967, at Benny Rolighed samme med sin kone, Marie, og en enkelt medarbejder stiftede Specialsnedkeriet Benny Rolighed, der producerede vinduer og senge.

Tre år senere begyndte virksomheden at producere kantinediske, bardiske og receptionsskranker, der fortsat udgør omkring 60 procent af virksomhedens omsætning. Det andet store element er udvikling og salg af special- og standardmøbler til skoler og børneinstitutioner.

Blandt de senest udviklede projekter er: Et trappepodie til Børne Universet Mejdal. Et læsehus med led-lys til Broen i Vamdrup. En rund trappe med lydvæg til Eventyrhuset Hillerød. Højbord, mobilkasser og skærmvæg, leveret til Starup skole og til Koldbøtten i Aarhus. Et maritimt miljø, blandt andet med koøjer som på et skib, til Limfjordsskolen i Struer.

Annonce

Det er hans livsværk. Han er grundstenen og skaberen. Og stadigvæk en kæmpe støtte og inspirationskilde

Rudi Rolighed om sin far Benny, der stiftede virksomheden for 52 år siden

Udvikler sammen

- Der er ikke to opgaver, der er ens, forklarer Rudi Rolighed, der har kundekontakten og derfor er rundt i landet for at besøge mange institutioner for at repræsentere Rolighed- Humania A/S, som har været navnet siden 2005.

Han tager gerne personligt rundt med katalogerne frem for at sende dem.

- Min vigtigste opgave er at lytte. Jeg er konsulenten, der er med til at skabe det møbel, de gerne vil have.

Men mange opgaver opstår via mund til mund. Institutioner, der har fået løst en opgave hos Herrup-virksomheden fortæller det gerne videre.

- Det er den bedste reklame, vi kan få, smiler Rudi Rolighed.

En af virksomhedens store succes'er er en dobbeltkrybbe på hjul til mindre børn, der er både fleksibel og pladsbesparende. Den første udgave blev lavet sammen med en børnehave i Vonsild og siden videreudviklet i samarbejde med Aarhus Kommune.

Såkaldte læringsmiljøer er et andet tema. Møbelvirksomheden har udviklet blandt andet legehuse, hvor de tager udgangspunkt i de nye læringsplaner. For eksempel bondegårde, købmandsbutikker og "oldemors hus" som legehjørner, der kan give en sjovere hverdag på institutionerne.

Krævende opgaver

For at kunne koncentrere sig om salgsindsatsen lod han for et halvt år siden Torben Gyldennøhr overtage styringen af den daglige drift af virksomheden. Han har arbejdet hos Rolighed-Humania de seneste 12 år.

Virksomheden har udelukkende møbel- eller maskinsnedkere ansat i produktionen, da opgaverne er meget krævende.

- Det er jo håndværk, slår Rudi Rolighed fast.

Rolighed-Humania har i dag 21 medarbejdere. Før finanskrisen var der næsten dobbelt så mange, men en effektivisering af alle arbejdsgange har medført, at der er opnået en mere rationel produktion.

Da virksomheden kun har en brøkdel af landets omkring 18000 institutioner som kunder, er der et stort vækstpotentiale.

- Vi vil gerne vokse, men nok højst med tre-fire medarbejdere, siger Rudi Rolighed.

Dog skal salgsindsatsen øges. Han er i dialog med flere emner, som han vurderer har en optimal indgang til kundegruppen.

Ved fredagens reception diskes op med med pølser, fadøl og is. Showroomet er åbent, og der bliver også lejlighed til at få rundvisning i produktionen.

I produktionen er Rudi Rolighed i dialog med sin medarbejder Magnus Bølgetoft Andersen. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce