Annonce
Holstebro

Her kommer man, når man ikke ved, hvad man vil - og hvis man ved, hvad man vil

Sander - der her ses sammen med sin far Christian Mollerup (til højre) - føler sig ret sikker på, at det er i disse lokaler, han kommer til at husere, når han er færdig med efterskolen. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Nogle er sikre, andre har ingen anelse, og så er der alle dem midtimellem. Det er et tungt pres at skulle bestemme sin fremtid, men lørdag forsøgte et åbent hus hos UCH's talrige uddannelser at hjælpe de unge mennesker bedre på vej.

Holstebro: At vælge det videre forløb efter folkeskolen er som at drikke en cola: De fleste har alle en umiddelbar favorit, det sikre valg, men hvad nu hvis der findes en bedre smag? Giver vi os selv chancen for at udforske og finde den helt rigtige smag?

De tanker var ikke hensigten med det forsøg, en stand lørdag testede på Holstebro Handelsgymnasium, da Uddannelsescenter Holstebro holdt åbent hus for sine mange uddannelser. Ideen var derimod at gøre ord som matematik og branding håndgribeligt ved at lave en blindsmagning. Opgaven var simpel: Smag på tre glas med cola. I det ene var der Pepsi Cola, i de to andre en billig variant.

16-årige Mads Tornvig følte sig ganske sikker - på såvel sin cola-kunnen som sin fremtidige skolegang.

- Inden jeg kom, var jeg ret sikker på, at jeg ville på HHX, og jeg er kun blevet mere sikker på det valg. Men jeg er ikke så meget for matematik, tilføjede han.

Her kunne tredjeårs-elev på HHX - samt landsholdssvømmer - Helena Rosendahl Bach dog berolige ham:

- Det er en fordom, at der er matematik i alt her på uddannelsen.

Og Mads, der er fra Holstebro, men går på Nørre Nissum Efterskole, var nu også temmelig rolig - selv efter indtag af adskillige cola-shots. Han ramte da også fem ud af fem rigtige. Det mindedes Helena Rosendahl Bach ikke, at hun havde oplevet før. Cola-forsøget var nemlig en del af en binomialtest, der bruges på skolen, hvor der kræves fire rigtige, før man kan tale om, at man kender forskel på smagene - hvilket de færreste formår.

Annonce
Alberte Borg udnyttede UCH's åbent hus til at få set sig omkring og talt med undervisere og elever, så hun forhåbentlig bliver mere afklaret med, hvad hun vil efter folkeskolen. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard

Trendy

16-årige Sander Mollerup, ligeledes fra Nørre Nissum Efterskole, har fået smag for kokkegerningen. Derfor var han målrettet søgt mod gastronom-uddannelsen i en helt anden afdeling af UCH.

- Jeg er ikke helt afklaret omkring, hvad jeg vil. Det er derfor, jeg er her i dag. Indtil videre har det være meget fint, konkluderede Sander, hvis to storbrødre begge valgte gymnasiet.

Fra far Christian var der dog fuld opbakning til, hvad end sønnen vælger:

- Det har nærmest været en tradition, at alle bare skulle i gymnasiet - med det resultat at mange er kommet ud med en halvfesen eksamen. Derfor er jeg glad for, at erhvervsuddannelserne er på vej til blive mere trendy.

Ikke 100 procent sikker

UCH's alsidighed var på fuld display lørdag - fra ølbrygning og mad til skinnende lastbiler hos Transport- og logistik-uddannelse på Bastrupgårdvej.

- De fleste, der kommer her, ved allerede, hvad de vil. Man kan læse sig til meget, men det er alligevel noget andet at komme ud og føle, hvad uddannelsen kan. Og så er det heller ikke helt tosset at få talt med en elev, der i forvejen går her, fastslog UCH's kommunikationsleder Lene Falk Christensen.

Dagen var især for én som 16-årige Alberte Borg, der går på Christinelystskolen i Lemvig. Hende fandt man blandt andet ved idrætslinjen, hvor HTX er godkendt til B-niveau.

- Jeg har været flere steder, fordi jeg ikke er 100 procent sikker på, hvad jeg vil. Det er noget, vi er begyndt at gå meget op i i 10. klasse, og det kan godt være lidt stressende, når man ikke ved, hvad man vil. Men jeg ved, at det skal være noget inden for de naturfaglige fag, sagde Alberte Borg, der sammen med sin mor roste det åbne hus for tydeligt at forklare, hvad de talrige tilbud går ud på.

Nu gælder det - ligesom med en cola - så "bare" om at finde den, der passer én allerbedst.

Mads Tornvig var i hvert fald helt sikker på én ting: Hvordan Pepsi smager. Han er også ret sikker på, at han vil gå på HHX. EUX skulle nu også besøges. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Listen af tilbud hos UCH er for lang til at opremse. Hos Step 10, der er til for at forberede sin ungdomsuddannelse allerede i 10. klasse, blev der lavet monster-masker. Hos HHX spurgte psykologien, hvad der er lækrest - melorm eller laber larve? - for svaret afhænger af, hvor I verden man spørger. Og så var der alt fra astronomi til at forsøge sig som vejrvært, som Lene Falk Christensen her afprøver. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Hos Transport & Logistik på Bastrupgårdvej er det åbne hus blevet til en tradition for tidligere elever til at medbringe deres fineste lastbiler. Den flotteste kåres så i løbet af weekend. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Hos Transport & Logistik på Bastrupgårdvej er det åbne hus blevet til en tradition for tidligere elever til at medbringe deres fineste lastbiler - samt denne kran. Den flotteste lastbil kåres i løbet af weekend. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Ølsmagning. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Hos Transport & Logistik på Bastrupgårdvej er det åbne hus blevet til en tradition for tidligere elever til at medbringe deres fineste lastbiler. Den flotteste lastbil kåres så i løbet af weekend. Foto: Palle Hyldahl Brændsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce