x
Annonce
Holstebro

Her får politikerne tæv: Ældre hygger i ny café - men savner nedlagt dagcenter

De er alle glade for det ny Cafe Olde, men det erstatter ikke det gamle Dagcenter Sønderland. Fra venstre Gerda Bjerrregaard, Anne Nielsen og Annette Dam sidder alle og nørkler og snakker omkring det store bord. Foto: Morten Stricker
Der er kaffe på bordet og god stemning blandt de 12-15 ældre, som mødes i Cafe Olde i Laden: Men der er også hug til de politikene, som har flyttet rundt med ældre og ødelagt det gode og givende samvær.

HOLSTEBRO: To dage om ugen mødes ældre i Café Olde for at hygge sig med snak og kaffe, mens de nørkler med håndgerning eller spiller kort og andet og hører foredrag.

Ældrecaféen opstod for et år siden, efter kommunen lukkede Dagcenter Sønderland i 2016 - og lukkede Seniorhuset på Stationsvej i 2018.

Det store lokale er fyldt med snak om alt fra politik til hverdagen: Valg i USA, udligningsreform og oversvømmelse i Holstebro. Og med hug til politikere.

- Vi ældre har behov for samvær og at komme ud blandt andre. Det er vigtigt at komme ud og hygge sig, siger Irene Rasmussen, mens hun sidder omkring bordet og strikker.

Gerda Bjerregaard sidder og knipler nogle manchetter til stearinlys.

- Det betyder meget for mig at komme her og få en snak og være sammen med andre. Jeg skal have noget at gå efter, for ellers kommer jeg ikke ud, men sidder alene hjemme. Og her føler jeg mig velkommen, siger Gerda Bjerregaard, som bor i området, og som også kom i de tidligere Dagcenter Sønderland og Seniorhuset.

Erna Poulsen bor også på Sønderland, men hun kommer kun om tirsdagen.

- Det er så hyggeligt at komme her og møde andre. Ellers kommer jeg ikke ud, og så ender jeg med at sove det meste af dagen - og sove dårligt om natten, siger Erna Poulsen, som har været ramt af flere blodpropper.

Annonce

Cafe Olde

70 er medlemmer af foreningen Cafe Olde, og når der er banko, kommer er cirka 30. Prisen er 20 kroner for hver gang, og så er det er med kaffe og brød.

Der åben tirsdag og torsdag fra klokken 10, og én søndag om måneden er der hygge og frokost.

Cafe Olde ligger i "Laden" på Brogådsvej på Sønderland. Det er tæt på Kvickly.

Der kom dagligt 70-80 ældre i Dagcenter Sønderland, som var åben fem dage om ugen, og hvor de ældre kunne købe frokost. Personalet var ansat til at støtte de 20 visiterede brugere, og der var mange aktiviteter (fra maling over kortspil til teater og ældregymnastik), men kommunen lukkede stedet i februar 2016,

I Cafe Olde kommer ofte 12 til 20 ældre, og frokosten er en madpakke - eller en frokostbolle.

- Det her fungerer fint, men jeg synes, vi er for få, siger Edith Toft Skammelsen.

- Vi har god plads, så her er plads til mange flere, siger Leif Carøe, som er formand for Café Olde.

Hug til politikerne

- Det er vigtigt at komme ud og være sammen med andre, og her snakker og hygger vi os. Sådan et sted skal ligge midt i byen, hvor der bor mange enlige ældre, siger Linda Munkholm, der også kom i Dagcenter Sønderland.

- Det her vil altid være en nødløsning i forhold til Dagcenter Sønderland, siger hun.

Edith Toft Skammelsen er én af de ældre, som kæmpede hårdt for først Café Sønderland og siden for Seniorhuset - steder med masse af ældre, humør og aktiviteter.

- Café Sønderland var et unikt hus, og det fungerede perfekt, hvor vi hjalp hinanden og mødtes og snakkede på tværs. Det gav livskvalitet, siger Edith Toft Skammelsen.

Mange var vrede og frustrerede, da kommunen for fire år siden lukkede Café Sønderland og flyttede tilbudet væk fra bymidten. Der blev samlet underskrifter imod lukningen. Og demonstrationer da kommunen adskilte brugerne, og flyttede de visiterede ældre, som har havde behov for hjælp, til Birkehøj.

- I Sønderland var vi 80 om dagen, og det var virkelig hyggeligt og godt, når handicappede og andre spillede og var sammen, siger Erna Poulsen.

Tidligere sygeplejerske Annette Dam er kommet i Cafe Olde siden hendes mand døde for en år siden, og samværet er med til at give hende indhold i tilværelsen.

- Samvær med andre holder demens væk, men kommunen tager ikke meget hensyn til ældre, når den lukker et dagcenter, siger siger Annette Dam, som nu har lært at strikke og hækle.

Martha Bjerg kommer tit i Café Olde, men hun savner Dagcenter Sønderland.

- Det er dejligt at komme her, og det kan jeg ikke undvære. Men de kom mange flere i Dagcentret, og det var en sorg, den dag det lukkede, siger hun.

Anne Nielsen har undervist i knipling i dagcentret i op mod 20 år.

- Det var en meget stor skuffelse, da de lukkede Sønderland, for der kunne alle være med, siger hun.

Grethe Poulsen nørkler med fine postkort.

- Det betyder meget at komme her og snakke med andre. Man skal selv gøre noget for at holde sig i gang, siger hun.

For et år siden flyttede Inge Ketelsen til en lejlighed på Sønderland, efter hendes mand var død.

- Der er ikke meget at lave i en lejlighed, så det er rart at komme ud og møde andre, siger Inge Ketelsen, som også er med i en venneforening ved et plejecenter.

Plads til mange flere

Denne tirsdag er der kun to mænd - formanden Leif Carøe og kasserer Mogens Jensen i Café Olde. Om torsdagen kommer lidt flere, som spiller kort.

- Tiden går bedre, når man kommer ud, og der sker noget. Jeg har altid rodet meget i foreningsarbejde, siger Mogens Jensen, som bor i Mejdal, mens hans demente hustru bor på Mellemtoft.

Leif Carøe tog initiativ til at etablere Café Olde sammen med andre, da kommunen lukkede først dagcentret og siden Seniorhuset.

- Vi vil gerne være flere, men det tager tid at løbe det i gang, når det har været helt lukket i en periode, siger Leif Carøe.

Selv om Irene Rasmussen (t.v) var med til at starte Café Olde, er hun stadig vred over, at først Dagcenter Sønderland, hvor der kom langt flere ældre - og siden Seniorhuset blev lukket af kommunen. Også Martha Bjerg (i midten) konstaterer, at der kom mange flere i Dagcentret - og er træt af lukningen. Foto: Morten Stricker
Denne tirsdag var der cirka 12 ældre i Café Olde i "Laden" som også er åben på torsdage. Og der bliver diskuteret både politik og hverdag, mes der bliver nørklet omkring det store bord. De ældre startede selv caféen for et år siden. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce