x
Annonce
Kultur

Her er million-plan for mølle: Men hvem vil bruge den?

En sommerdag med salg af kaffe og kage samt musik strømmende gennem hele Anlægget - og masser af mennesker. Det er Ole Rømers håb for Lægaard Mølle. Foto: Palle Brændsgaard
Der skal komme nyt liv i Anlægget, og epicentret skal være en ombygget Lægaard Mølle, hvorfra der skal sælges kaffe og kage. Men hvem kan ellers bruge et nyt stort lokale, spørger idémanden bag.

Holstebro: Det skal nok lykkes.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få indsamlet pengene, understreger Ole Rømer.

Han har tidligere stået i spidsen for at skaffe knap én million kroner til redningen af det udvendige af Holstebros ældste kulturhus, Lægaard Mølle. Den del åbnede i sommeren 2019.

Nu gælder det sidste etape: Renovering af den indvendige del af den tidligere så forfaldne mølle. Prisen bliver cirka endnu en million kroner.

- Den dag, sygehuset er væk, får vi et grønt område, så der kommer en grøn linje fra sygehuset gennem Anlægget og videre op i byen igen. Anlægget bliver et attraktivt sted, hvor der vil komme mange mennesker, og de skal have en oplevelse, siger Ole Rømer.

I dag er der flere rum i møllen, men planen er nu at fjerne flere mure, således der opstår et 73 kvadratmeter stort rum med plads til 80 stole. I den anden ende af huset kommer der toilet, vindfang, handicaptoilet og køkken.

Annonce

Lægaard Mølle

Lægaard Mølle ligger Lystanlægget 5 i Holstebro. Der har været vandmølle på stedet i omkring 500 år.

Selveste H.C. Andersen besøgte møllen i 1859. I 1905 blev den endda til en trefløjet gård med avlsbygning.

Lægaard Mølle blev i 1933 solgt til bogtrykker Vonsyld, der også stod bag den zoologiske have i anlægget i 1934. Anden verdenskrig tog dog livet af både gård og zoo. Mens der ikke var råd til en zoologisk have i en krigstid, så var det Holstebro-motoren i møllehuset, der den 21. maj 1940 antændte huset.

- Vi var lige blevet besat af tyskerne, som vel gerne vil vise sig fra deres pæne side, så de sendte det halve af værnemagten ned for at slukke den brand. De gjorde det nok i håb om at stige i popularitet, men jeg tror ikke, det lykkedes, har museumsinspektør Esben Graugaard tidligere fortalt om selve Lægaard Mølle.

For få år siden besluttede Ole Rømer at redde den gamle og stærkt forfaldne mølle. Via støtte fra særligt Realdania og Holstebro Kommune blev der indsamlet knap én million kroner og i august sidste år blev den nye mølle indviet.

Salg af kaffe og kage

Ser man bort fra at skulle skaffe pengene først, så er der ifølge Ole Rømer kun én forhindring tilbage:

- Hvem vil bruge huset? Det er jeg utroligt interesseret i at vide, siger Ole Rømer.

Selv har han flere bud. Kulturhuset kunne bruges til musikskolen, Dansk Talentakademi, balletskolen, Odin Teatret. Det kunne også bruges til foredrag, jazzmusik, dagplejere som søger ly i huset for at skifte børnene eller spise madpakker...

- Der kunne også være helt andre foreninger, som kunne bruge lokalerne til at øve eller noget andet? Jeg har en liste med folk, jeg vil kontakte, men man er også meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan få noget liv i bygningen igen, siger Ole Rømer, der dog allerede har en plan for, hvad der med garanti skal være i den omdannede bygning:

- Jeg søger frivillige, som er villige til at stå i sommermånederne og sælge kage eller en kop kaffe, så den frivillige selv kan tjene lidt penge. Der skal ikke være faste åbningstider, men det skal være sådan, at der hurtigt kan komme noget liv hernede.

Ole Rømer forventer, at forbedringerne af de indre rammer kan gå i gang i løbet af sommeren.

På den nederste tegning ses de eksisterende mure (tegnet med stiplede linjer), som skal fjernes, således der opstår et stort rum (se øverste tegning), hvor der er plads til 80 stole, hvis man har brug for dem.
Såvel pris som adgang til møllen ligger endnu ikke fast. Her skal der laves en aftale med Holstebro Kommune, når den tid kommer, og man ved, hvem der gerne vil benytte de nyrenoverede lokaler.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce