Annonce
Danmark

Her er hovedpunkterne i finansloven

Finanslovaftalen blev præsenteret mandag aften. Foto: Philip Davali/Scanpix
Minimumsnormeringer, skrottet uddannelsesloft og løft til folkeskolen er en del af finanslovsaftale.

Regeringen og De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er mandag aften blevet enige om næste års finanslov.

Her er hovedpunkterne i aftalen.

Kilde: Finansministeriet

Annonce

Minimumsnormeringer

Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen.

Uddannelsesloft sløjfes

Uddannelsesloftet bliver fjernet. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse.

Taxameterløft

Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Omprioriteringsbidrag stoppes

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet.

Penge til psykiatrien

Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte.

Flere sygeplejersker

Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker.

Penge til skoler

Folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.

Udtagning af landbrugsjord

Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Grønne investeringer

Fonden Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Skovfond

Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov.

Ingen stigning i elbil-afgifter

Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.

Dyrere cigaretter

Prisen på en pakke cigaretter kommer til at stige og vil koste 60 kroner fremover. Der bliver en rabat på 5 kroner i de første år.

Afgift på plast og færre konsulenter

Finansieringen skal blandet andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift og forhøjet tinglysningsafgift.

Kvoteflygtninge

Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad gemmer der sig mere

Vi danskere har gennem mange år været særdeles tilfredse med at se vort land stå blandt de øverste, når der laves lister over hvor lidt korruption og svindel, der foregår i landet. Ja, vi har brystet os af, at det stort set ikke forekommer - i hvert tilfælde ikke når vi sammenligner os med en række andre lande. Men smilet bliver noget anstrengt i denne tid, når vi præsenteres for den ene sag efter den anden, hvor det drejer sig om millioner, der er svindlet for i det offentlige. ja, vi har jo Britta-sagen, som afslørede en stor brist i sikkerheden og kontrollen, og hvor det var alt for let at hive alle de penge ud af systemet, som hun ønskede. Nu er vi så præsenteret for svindel i Forsvarets Ejendomstyrelse, hvor private leverandører for at få del i de store bestillinger i forsvaret har medvirket til, at ansatte har kunnet købe ind til privatboligen ved, at man betalte ekstra meget for de offentlige ydelser, og så kunne de ansatte bruge forskellen efter forgodtbefindende. Utroligt at sådan en åbenlys svindel har kunnet køre i årevis, når så mange har været involveret, og at der ikke er nogen, der har reageret tidligere, end det så skete nu. Nu er Dansk Folkeparti jo ikke en offentlig institution, men det er alligevel offentlige penge, der i forbindelse med Morten Messerschmidt og EU tilsyneladende også er svindlet med. Sagen er ikke afgjort endnu, så man skal vare sig med at dømme folk. Men det ser ikke godt ud for partiet ud fra det, der er kommet frem indtil nu. Så er det man spørger sig selv. Er der meget mere af den slags svindel i de store offentlige kasser? Er kontrollen for ringe, og tilliden for stor? Det kan ikke gå for hurtigt med at få kulegravet området, og om der ligger sig flere eksempler af disse millionsvindler liggende skjult. Den almindelige skatteyder kan ikke være tjent med, at pengene tilsyneladende kan fosse ud af systemet nogle steder, uden man får det for skattekroner, som vi betaler dem til. Her gælder ingen partifarve. Alle i Folketinget har kun den samme interesse. Det her skal bringes til ophør.

Annonce