x
Annonce
Mærkedage

Hendes bøger holder børn vågne om natten

Forfatteren Lene Kaaberbøl fylder 50 år tirsdag den 24. marts. (Arkivfoto) Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Lene Kaaberbøl er en af landets bedst sælgende forfattere. Skammer-serien er blevet til film og teater. Tirsdag den 24. marts fylder hun 60 år.

60 Ofte sukker voksne over, at børn og unge ikke længere læser bøger.

Men er der én, som kan få dem til det, så er det Lene Kaaberbøl, der fylder 60 år 24. marts.

Hun er blandt de forfattere, som børn helt frivilligt læser - også selv om det ikke er pensum i skolen. Forklaringen er den enkle, at de kan relatere sig til Kaaberbøls stærke børnekarakterer.

For selv om karaktererne ofte lever i fantasiverdener med trolddom og dragejagt, handler deres hverdag også om forældres skilsmisser og mobning i skolen.

Eller som Kaaberbøl selv har sagt det om sine bøger, er de "en slags socialrealisme med drager".

Succesen gælder også uden for Danmark, hvor flere har sammenlignet hende med forfatteren til bøgerne om Harry Potter, J.K. Rowling.

Selv om der er langt til Rowlings oplag og indtjening, så er Kaaberbøl godt med. Hendes 50 bøger er solgt i over to millioner eksemplarer verden over med "Vildheks" og ikke mindst Skammer-serien som de mest populære.

Har børnene ikke læst om skammerpigen Dina, der fra sin mor har arvet evnen til at kunne skelne sandhed fra løgn med sit blik, så kender de måske fortællingen fra film eller teater.

Flere end 50.000 billetter solgte "Skammerens datter", da den i 2012 blev opført på Østre Gasværk i København.

Lene Kaaberbøl fik udgivet sin første bog, da hun var 15 år. Nogle år senere arbejdede hun i en sommerlejr i USA. Her stiftede hun bekendtskab med fantasygenren i form af Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet.

Fra da af var hun solgt til fantasy:

- Lige siden har mit boghjerte banket for eventyr og drageblod og verdener, der ligger mindst tre skridt til højre for regnbuen eller Mælkevejen og under alle omstændigheder et pænt stykke fra den asfalterede danske virkelighed, har hun udtalt på leksikonet forfatterweb.

Lene Kaaberbøl er uddannet cand.mag. i engelsk og dramaturgi fra Aarhus Universitet. I flere år var hun gymnasielærer og skrev kun i weekender og ferier.

Siden 2002 har hun været forfatter på fuld tid. Senest er der udkommet en samlet filmudgave af "Skammertegnet" og "Slangens gave" i anledning af filmen "Skammerens datter II". Desuden en krimiserie til voksne.

Succesen har kastet en lang række litteraturpriser af sig, blandt andet Best Disney Novel Writer of the Year, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Bog- og Papirbranchens (BMF) Børnebogspris, Orla-prisen og Blixenprisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce