Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Verbena - en plante med mange egenskaber

Jernurten ”Bampton” skiller sig lidt ud fra de andre verbenaer i haven. Den har mørke blade og stængler, får en mere busket vækst og er så let og fin i bede sammen med andre planter. Foto: Helle Troelsen
Når gæster besøger min have, falder snakken ofte på verbena (jernurt), som jeg har i flere forskellige arter. Det er især den lave og helt nye verbena ”Bampton”, som folk falder i staver over. Og så er der en speciel udgave af kæmpeverbena, der har sået sig selv mellem alle georginerne og bliver to meter høj, som vækker opmærksomhed. Den ligner ikke alle andre, jeg har set, og det er endnu ikke lykkedes mig at sætte det latinske navn på den. Jeg er selv ret vild med denne planteslægt, som jeg nødigt vil undvære i min have. Efter opfordringer fra flere læsere, giver jeg her et planteportræt af de arter, jeg har i haven.
Annonce

Verbena er naturligt udbredt i Syd- og Nordamerika og flere steder i Europa. Den kaldes også for jernurt og er ikke en naturlig og udbredt plante i Danmark.

De fleste arter er etårige urter og dyrkes mest som sommerblomst herhjemme, for fuld hårdfør er den ikke. Visse steder, hvor jorden er sandet, kan man finde lægejernurt Verbena officinalis, som trives bedst på en solrig plet. Førhen blev den brugt til hærdning af jern, deraf navnet.

Verbenaens blomster er små og undseelige. Farverne er hvidrosa og lilla. Det, jeg er særlig vild med hos planten, er de 60 centimeter lange, robuste stilke, som blomsterne sidder på, og de fine støvede grønne og fligede blade, der blandt andet kan bruges i te. De vælter ikke så let i blæst eller kraftige regnbyger, for hver stilk er firkantet og kraftig.

Nogle gange forvilder verbena-arter sig fra haver og parker til naturen, for den sår sig villigt, hvor der er bar jord omkring den.

Generelt kan verbena tåle tørke, og det gælder de fleste arter. Derfor er de gode at så, hvor jorden er mager og tør, og hvor ikke så meget andet kan gro. Den vokser også gerne i krukker, under høje træer og under husets udhæng. Men den kan også vokse i almindelig havejord mellem andre planter.

Forkultivering af verbena

Verbena sår sig selv i haven. Så hvis man har dem som planter i haven, vil det ikke være nødvendigt at så dem, for de kommer af sig selv. Så kan man grave småplanterne op og plante dem ud, hvor man ønsker det.

Verbena er såkaldte kuldekimere. Det betyder, at de har brug for en kuldeperiode for at spire.

Jeg sår dem i februar/marts og stiller såbakken udenfor. De er lysspirende, så de sås tyndt i overfladen af så- og priklejorden og trykkes let ned, så der kommer jordkontakt.

De begynder at spire, når foråret bliver lunere. Når de er store nok, prikles de enkeltvis om i potter, hvor de vokser sig store, indtil de er klar til at blive plantet ud i haven.

Annonce

Kæmpeverbena er nok den mest kendte art

Dens latinske navn er Verbena bonariensis - også kaldet for kæmpejernurt, fordi det er en høj og elegant plante, der kan blive mindst 1,5 meter høj. Den har et let og svævende udtryk, når den vokser i bede over havens andre stauder og sommerblomster. Den viser sig først i sensommeren, hvor den pludselig skyder til vejrs med de lange stilke. Den passer ind alle steder i haven, og selvom den sår sig villigt fra år til år, er den hjertens velkommen hos mig. Bliver det for meget, og kan man nænne det, så kan planten let rykkes op.

Verbena er en rigtig insektmagnet. Bier, sommerfugle og svirrefluer flokkes om den. Jeg har i tidernes morgen sået den i rabatten langs med køkkenhaven for at tiltrække insekter. Så håber jeg på, at de kan finde vejen over frugtespalieret og flyve ind i køkkenhaven, hvor de kan bestøve og mæske sig i nektar fra blomsterne.

Den blomstrer til langt hen på efteråret og står også så smukt med de fine frøstande, når alt andet i haven er visnet ned.

Annonce

Ligner ikke alle de andre

Jeg har en Verbena bonariensis, der ikke ligner alle andre. Jeg købte den som frø fra Garden Wisley i England, og der stod, at det var en ”Tall Lollipop”. Den ligner lidt den almindelige Verbena bonariensis, men blomsterne er noget mere spidse. Jeg har sidenhen forgæves søgt efter navnet.

Den bliver meget høj - over to meter - og har endnu mere robuste stilke, så derfor har jeg sået og priklet den ud mellem georginerne, hvor den fungerer godt som plantestativ. Dens blomster kan godt minde om de spidse blomster hos spydverbena.

En kæmpejernurt af ukendt art har sået sig selv mellem georginerne. Den er særlig robust og kan blive over to meter høj, så den fungerer som støtte til andre planter, eksempelvis georginer. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Spydverbena

Hver enkelt lille blomst på spydverbena Verbena hastata ligner et spyd og er lettere at få øje på, for de er lidt større. Blomsternes farve er også noget kraftigere og mere blå end hos Verbena bonariensis. Den blomstrer som de andre verbenaer i sensommeren, men afblomstrer noget hurtigere.

Jeg har den stående i det afdæmpede og kølige skovbed, hvor den gerne må så sig villigt, hvilket den også gør, hvis den bryder sig om at bo der. Det er første år, jeg har den her, så jeg venter spændt på, om den har fundet sig godt til rette og formerer sig. Den bliver knap så høj, kun omkring en meter.

Lægeverbena Verbena officinalis vokser her vildt op ad en gammel husmur på Bornholm. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Den lille verbena

En helt ny sort af jernurten Verbena officinalis har fået tilnavnet ”Bampton”. Det er en forædling, som kom på markedet sidste år. Den bliver ikke så høj, kun cirka 80 centimeter. Men den har en meget bredere og mere busket vækst end de andre verbenaer i haven.

Besøgende i haven er vilde med den, for den er køn med de små tilspidsede blomster på helt mørke stive stængler. Bladene er også mørke og klæder andre stauder i rosa, lilla og purpur farver så flot. Den giver også en smuk kontrast i et bed med hvide blomster.

Jeg har plantet den som små lette skyer i flere af havens staudebede, og her må den meget gerne formere sig.

Til min store glæde viste det sig, at den overlevede vinteren. Jeg har faktisk haft den til afprøvning i haven i et par år, og den har klaret to vintre fint. Rundt i kanten, hvor den bor, skød der småplanter op her i foråret, og de er gravet op og plantet i potter.

Her i efteråret vil jeg plante dem ud endnu flere steder i haven, fordi den er så smuk.

Kæmpeverbena Verbena bonariensis står her rank i et bed sammen med purpur solhat og en syrisk rose. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Verbena rigida - god til krukker

På dansk hedder Verbena rigida violverbena eller stiv verbena. Pudsigt navn, for næsten alle de verbenaer, jeg kender, er ret stive.

Denne lave udgave er god til krukker. Den købes som sommerblomst, netop til at plante i krukker, for den har en noget busket form, der hurtigt fylder en pænt stor krukke ud. Den bliver omkring 40 centimeter høj og bred og er ikke hårdfør.

Jeg vil prøve at tage den ind et køligt og beskyttet sted i vinter, så jeg forhåbentlig kan holde den i live til næste år. For den er virkelig fin, og sikke et insektliv, vi har på terrassen omkring krukkerne.

Spydverbena - Verbena hastata. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Verbena speciosa

I maj planter jeg sommerkrukkerne til. Så tager jeg en tur på torvet i Svendborg og fylder bilen med sommerblomster. Kan de forventeligt købes der, så begiver jeg mig aldrig ud i at så dem selv.

Jeg er aldrig gået forgæves efter Verbena speciosa. Den er drevet frem i drivhuse og har et stort blomstrende forspring. Jeg vil tro, at de fleste haveejere på et eller andet tidspunkt har haft dem i krukker.

Det er en lav art, der egner sig til ampler og i høje krukker, hvor den vil komme til at hænge ud over kanten.

Hvis den trives rigtig godt i en velvoksen potte, så kan den snildt fylde en kvadratmeter. Den fås i farverne hvid, rosa, laks, pink, lilla og blandede farver. Jeg har set den i en afskyelig bolsjestribet udgave. Den røg ikke med hjem i bilen. Jeg ville ikke ane, hvor jeg kunne få plads til et ”bolsje” på en kvadratmeter i haven.

I Troense, hvor haven ligger, har vi et lunt klima. De sidste vintre har været milde, så mine verbenaer har overvintret. Så har de fået ekstra meget fylde i bredden og højden. De har også sået sig villigt, så jeg har rigeligt med forskellige arter at fordele i haven og forære væk til venner og familie.

Jeg bliver aldrig træt af denne smukke plante.

Jernurt Verbena officinalis ”Bampton” er en ny forædlet udgave, der er så utrolig fin med de små blomster og mørke stilke og blade. Foto: Helle Troelsen
Violverbena/stiv verbena - Verbena rigida. Foto: Helle Troelsen
Denne sart rosa Verbena speciosa klippede jeg helt ned, efter den første blomstring var overstået. Nu har den skudt igen og er ved at sætte andet hold blomster. Jeg kasserer planten, når det bliver efterår. Så ryger den på komposten og bliver til dejlig muld, der kan komme i krukkerne til næste år. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Millioner af nedgravede mink: Jura-eksperter sår tvivl om lovlighed af minkgrave

Struer

Ekstra julegave som tak for indsatsen

Annonce