x
Annonce
Indland

Hele Danmarks sexolog

Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Joan Ørting bragede igennem i 00'erne med bramfri udtalelser om sex og samliv. Ved siden af har hun kørt en velfungerende forretning. 26. marts bliver hun 60.

Joan Ørtings virke som sexolog har bragt hende ind i danskernes liv på utallige måder.

Som tv-vært, brevkasseredaktør, sexekspert og selvfølgelig ikke mindst som terapeut og underviser i alle aspekter af parlivet. Hun har gennem årene lært fra sig om alt fra lidenskab og nærhed til utroskab, porno og sexlegetøj.

Joan Ørting, der torsdag den 26. marts fylder 60, er uddannet teaterinstruktør, men det var som sexolog, hun for alvor fandt sin niche.

Hun er den eneste dansker med et kursusbevis fra en nærmest mytisk sexologskole i Holland med ry for sine vidtgående praktiske øvelser.

Joan Ørting er i høj grad også forretningskvinde, hvor forretningen gennem tiden har omfattet bøger, foredrag, podcast og ikke mindst en sexolog- og parterapiuddannelse. Mange hundrede elever har købt sig plads på hendes undervisningsforløb.

En overgang virkede det nærmest, som om hun var alle vegne på mediefladen - med det velkendte store, røde hår og et bredt smil på læberne. De senere år er der dog skruet lidt ned for optrædenerne.

- Det er ikke en seksuel periode i samfundet lige nu. Der bliver ikke talt om det på samme måde som tidligere. Det er en mangel i det offentlige, synes Joan Ørting.

De senere år har hun koncentreret sig om selvstændighed. Både i sin civilstatus, efter at et 15 år langt ægteskab stoppede, og professionelt, hvor hun har taget tøjlerne i sin virksomhed.

Men også på det personlige plan føler hun sig mere selvstændig efter at have overstået 50’erne.

- Det handler ikke om at klare sig selv, for jeg elsker at få hjælp af mine medarbejdere eller en håndværker. Men det handler om at være tro over for sig selv og sin sjæls kald, så man ved, hvem man er, siger Joan Ørting.

Derfor ser hun frem til det næste årti.

- Jeg har i årevis glædet mig til at skulle være i 60’erne. I den her alder har man gjort det meste, de fleste har peaket og haft familie og været igennem det vanskelige. Nu er der bare finjustering tilbage og at nyde og høste, siger Joan Ørting.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce