Annonce
Holstebro

Opdateret: Hele byrådet - næsten - elsker lufthavnen i Karup

Hele byrådet - undtaget SF's Karsten Filsø - sætter stor pris på lufthavnen i Karup. Det fremgik af tirsdagens byrådsmåde. Arkivfoto: Morten Dueholm
Det store flertal i byrådet understreger, at Vestjylland ikke kan undvære Midtjyllands Lufthavn og vil godt give flere penge, efter Karsten Filsø har kaldt stedet i "bundløst hul".

HOLSTEBRO: Resten af byrådet havde på tirsdagens byrådsmøde travlt med at understrege opbakningen til Midtjyllands Lufthavn - efter Karsten Filsø (SF) har kaldt den nødlidende lufthavn et "bundløst hul" og sagt nej til at bevilge 1,1 millioner kroner i støtte.

- Vi skal bruge pengene til vore kerneopgaver i kommunen. Bestyrelsen for lufthavnen bør analysere, hvordan man kan inddrage erhvervslivet og det fremtidige ejerskab af lufthavnen, sagde Karsten Filsø, som oveni forventer, at nye CO2 afgifter på flyrejser vil presse lufthavnen yderligere.

Men det synspunkt står han alene med. Det fremgik af en stribe indlæg, hvor lufthavnen i flæng blev kaldt "Karup Lufthavn" og det nye navn "Midtjyllands Lufthavn".

- Det skal være lukrativt at bo og drive virksomhed i vores område, og så har vi behov for et samlet tilbud med både fly og tog, sagde Søren Olesen, gruppeformand for Dansk Folkeparti.

Også konservative Pernille Bloch sætter pris på lufthavnen.

- Det er en forudsætning for virksomheder og arbejdspladser, at man kan komme hurtigt til København og tilbage, sagde Pernille Bloch, mens Venstres Jens Kristian Hedegaard var på samme spor.

- Det er erhvervslivet, vi lever af, og her er der behov for både lufthavnen og for anden infrastruktur, sagde gruppeformanden.

Socialdemokraternes gruppeformand Svend Ørgaard kunne dog godt være bekymret for lufthavnen i Karup.

- Det tager 35 minutter at køre til Karup og en time at køre til Billund. Men Karup er vigtig for vores landsdel, og vi skal værne om den for at få arbejdspladser til vores landsdel, sagde Ørgaard.

Rasmus Beltofte (R) mindede om, at der er udsigt til dårligere togforbindelser til København med flere togskifte.

- For erhvervslivet er lufthavnen afgørende for at komme hurtig til København og ud i Europa, sagde Beltofte.

Billund har faktisk kun tre daglige afgange til Kastrup, mens der er syv fra Karup.

- 90 procent af brugerne er erhvervsfolk, og for dem er ruten en livsnerve. Men al indenrigsflyvning i Danmark giver underskud, sagde borgmester H.C. Østerby (S), der selv er formand for bestyrelsen i Midtjyllands Lufthavn, der har bedt de otte ejerkommuner om seks millioner ekstra i både 2020 og 2021.

- Vi skal have motorvejshullet lukket og have elektrificeret togene. Men vi skal bakke op om lufthavnen, så længe vi har behov for den, sagde Østerby.

...........................................

Artiklen er opdateret 9. oktober. klokken 12 på grund af en forkert oplysning om Flixbus. I en tidligere version var H.C. Østerby citeret for at sige:

- Men flyruten er under pres fra billige busruter til København (Flixbus, red.), og som får 26 millioner kroner i årligt tilskud fra staten.

Denne oplysning er forkert, oplyser Lotte Rystedt, der er presseansvarlig hos Flixbux.

Flixbus kører på helt kommercielle vilkår og får ingen tilskud fra staten eller andre offentlige tilskud til busruter på tværs af landet, oplyser hun.

Ifølge Trafikstyrelsen gav staten i 2018 et tilskud på 13,9 millioner kroner, så fjernbusselskaber kunne give rabat til børn, studerende og pensionister. Flixbus var med i ordningen i 2018, men er i 2019 trådt ud og får ikke længere tilskud.

På Finansloven for 2019 er der afsat 27,1 millioner kroner til tilskud til rabatter, men der vil blive brugt mindre end i 2018.

Redaktionen beklager fejlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];