Annonce
Mærkedage

Hee's historiefortæller fylder 80: Ernst Munck runder et skarpt hjørne

Ernst Munck i sit arbejdsværelse med "Wall of Fame" - forsider på alle de udgivelser, han gennem årene har forfattet. Foto Poul Osmundsen.
Tidligere uddeler Ernst Munck gik i går ind i sit ottende tiår; det fejrede han med en bogudgivelse, der markerer sidste del af hans store romanserie om Hee's historie.

HEE: Tonefaldet afslører endnu, hvor Ernst Munck kommer fra; det er uforfalsket fynsk.

Men man skal ikke lade sig føre bag lyset: I brystet på den tidligere uddeler, banker et ægte vestjysk hjerte. Så ægte, at Ernst Munck gennem mange år nærmest egenhændig har stået for at indsamle og videreformidle Hee Sogns historie.

I går fyldte Ernst Munck 80 år, og det fejrer han med manér: Lørdag den 9. november udkommer sjette og sidste bind i "Heiga-Won" - sagaen om området og beboerne siden 10.000 år før Kristi fødsel; et værk, han har brugt ti år på at fuldføre.

Men hvordan gik det til, at manden fra det milde Fyn endte i det anderledes barske Vestjylland?

- Jeg er født i Ryslinge, voksede op i Nyborg, og stod i lære i en købmandsbutik i Odense, fortæller Ernst Munck.

Men den fynske knægt ville ud at se sig om i verden, så han tog plads i Skanderup ved Kolding. En af kunderne i butikken var en ung kvinde, som han efterfølgende gik til forsamlingshusbal med - og så var hans skæbne beseglet.

- Vi har holdt sammen lige siden, fastslår Ernst Munck; parret blev gift i 1965.

Annonce
Uden Theas konstruktivt kritiske blik på hans bogmanuskripter gik det slet ikke, fastslår Ernst Munck. Billederne på væggen er forresten malet af deres kunstnerisk begavede svigerdatter, Milena, der også har designet forsider til "Heiga-Won"-bøgerne.

Bud efter parret

Da Thea begyndte at læse til lærer på seminariet i Hjørring, flyttede Ernst Munck med.

Det var dog lidt svært at finde et job som uddeler.

- Jeg søgte et par steder, men fik at vide, at hvis ikke min kone ville arbejde gratis, så var de ikke interesseret. I stedet valgte jeg at blive forsikringsmand. Det interesserede mig dog ikke, og i stedet søgte jeg en uddelerstilling i Lønne.

Her var situationen en noget anden. Thea og Ernst Munck kan stadig grine af, hvordan det gik:

- Da vi var til ansættelsessamtale, ville de nærmest ikke tale mere med mig, da fandt ud af, at Thea var lærer. De kunne nemlig ikke få en lærer til skolen i Lønne, og da det stort set var de samme folk, der sad i Brugsens bestyrelse og skolebestyrelsen, blev vi begge to ansat med det samme, fortæller han.

Efter tre gode år i Lønne ville Ernst Munck gerne videre nord på. Han søgte en stilling som uddeler i Grønland, men det blev i stedet uddeleren i Hee, der fik stillingen. Ernst Munck søgte jobbet i Hee, og det gik som i Lønne: I Hee kunne de også godt bruge en lærer, så både Ernsts og Theas ansøgninger blev modtaget med kyshånd.

Siden 1970

I 1970 blev begge ansat i deres nye stillinger, så man kan godt sige, at nord på kom de - dog ikke helt så langt, som de oprindeligt havde forestillet sig.

Men begge faldt hurtigt til i Hee, og engagerede sig snart i det lokale liv i både stort og småt samtidig med at de skabte et godt hjem for deres tre børn.

Efter 28 år som brugsuddeler stoppede Ernst Munck. Det betød dog ikke, at han lå på den lade side; i stedet blev han for alvor aktiv som lokalhistoriker og forfatter.

Han var med til at starte det lokalhistoriske arkiv i Hee, og aktiv i I. C.'s Hus. Rigtig megen tid har han dog siden brugt på at skrive bøger; både romaner og lokalhistoriske bøger med historier om folk og fænomener i Hee og omegn. Romanerne bygger som regel også på faktuelle begivenheder. Således har han for eksempel skrevet slægtsromanen "De stærke kvinder", der er baseret på hans egen slægts historie.

"Heiga-Won"

Det hele store værk er dog "Heiga-Won", hvis første bind udkom for ti år siden.

Bøgerne er struktureret sådan, at hvert kapitel spænder over 100 år, og da han startede, lige efter sidste istid slap sit tag i Hee og omegn, har han selvsagt stillet sig selv over for noget af en opgave.

- Heldigvis har jeg fået uvurderlig hjælp af Thea. Hun er tidligere historielærer og meget historisk interesseret, og uden hendes kritik gik det ikke. Hun har læst alle bøgerne igennem, og foreslået, når noget efter hendes mening burde laves om. Jeg er stædig, så vi har haft masser af diskussioner - men det er altid endt med, at Thea har fået ret, siger Ernst Munck med et skævt smil.

Det aktive ægtepar har selvfølgelig også mange interesser. De elsker at rejse - især til Østrig og Tyskland. Og så er der selvfølgelig børn og børnebørn, der skal plejes.

Og selv om "Heiga-Won" nu er afsluttet, har Ernst Munck allerede gang i andre bogprojekter. Dem skal han nok nå, i alt fald hvis han lever op til en stolt familietradition: Hans moster blev 107, og hans mor lever stadig i bedste velgående i en alder af 102!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce