Annonce
Læserbrev

Hedevej-mølleprojekt. De spørgsmål, vi ikke får svar på

Debat: Jeg har igennem nu næsten et halvt år - siden april og første infomøde - prøvet at få nogle svar ud af både Teknisk forvaltning i Struer samt mølleejere omkring støjgener på Mølleprojektet på Hedevej med de nye megamøller, der arbejdes på.

Vi har haft en del spørgsmål omkring støjgener, som vi burde kunne få svar på, men som man åbenbart ikke vil besvare.

Banale spørgsmål, som er vigtige for os som naboer og for mig som far til børn i både skole og børnehave. Det eneste svar, jeg har fået ud af det indtil videre, er, at det er en meget klog mand, som har regnet på tingene … Det svar er bare ikke godt nok.

Jeg og andre som bliver berørt af disse vindmøller har krav på fakta og ikke beregninger. Beregninger som ovenikøbet af lavet af en mølleproducent, og hvor der står med fed skrift på hver side, at rapport samt beregninger tager forbehold for fejl og mangler fra udleveret materiale. Materiale som igen er udleveret fra projektfolk.

Hver gang jeg har spurgt ind til støjberegninger samt den formel, de regnes ud fra, er svaret vævende, og man henviser til støjbekendtgørelsen, og at møllerne skal overholde de ting, som står i denne.

Det er so far korrekt. Vi har efter lang tids søgen fundet den formel, som man udregner efter. Så nu er spørgsmålet til Teknik & Miljø i Struer Kommune samt projektfolk:

1. Hvordan har I udregnet tingene, så I ved, at Asp by Ikke bliver påvirket af støj? Hvem har lavet de udregninger?

2. Hvilken isolering har I puttet i husene hos de omkring liggende naboer. Helt nøjagtig hvor mange mm isolering regner I med, der er i husene? Spørgsmålet er nemt og ligetil?

3. I formlen er så vidt jeg ved også indregnet støj fra nærliggende veje ind. Hvor meget regner I med der? Regner I med støj svarende til Holstebrovej? Spørgsmålet er enkelt og ligetil?

4. Hvilken type vinduesruder har I indregnet i jeres formel? To eller tre lags ruder?

Dette er ganske banale og simple spørgsmål, som er så enkle, at der burde kunne svares på dem med det samme inden for en time eller to.

Men disse er IKKE blevet besvaret, men man henviser til den samme ulidelige bekendtgørelse, som ikke giver svar på en skid.

Så derfor kære teknisk forvaltning og Struer Kommune: I skal tage fløjlshandskerne af. Afkræve svar fra mølle- og projektfolk omkring simple spørgsmål. For det er nemlig standardberegninger og ikke nogen, som er tilpasset vores område. Det skal være slut med at sidde og bare modtage informationer uden at stille krav og dokumentation om, hvordan de er kommet frem til resultatet.

Det har vi vel krav på som skatteborgere i denne kommune og som forældre.

Vi har også fået aktindsigt i hele projektet. Der ligger tre minkfarme indenfor den absolutte nærzone på to kilometer. Dog vil man kun regne på støjgener i forhold til de to minkfarme, som ligger på nordvest siden af møllerne og ikke på den minkfarm, som ligger på østsiden af møllerne og dermed vil være den farm, som får den absolutte største påvirkning af støj.

Med alle de erfaringer, som er gjort med andre minkfarme i Videbæk, hvor dyrene nærmest spiser hinanden og bider sig selv ihjel, burde man da regne på påvirkningerne på denne farm også - som et minimum. Alt andet er absurd og mangel på respekt for borgerne

Så igen: Struer Kommunes politikere og Embedsmænd: Tag fløjlshandskerne af og forlang, at vi gør tingene ordentligt. For når møllerne først står der, så er løbet kørt.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce