Annonce
Livsstil

Haven: Gør din have meget større

Det kræver gode handsker, når man skal have fat i de sunde havtorn. Foto: Grøn Kommunikation
Du behøver ikke at have alt i din have, det handler blot om at gøre naturen til en del af den. Her findes nødder og bær, der fylder for meget i haven, men som er fyldt med bomber af C-vitamin.

Solbær, stikkelsbær, hyld og mange andre bær er blandt de lækkerier i haven, jeg holder aller mest af. I løbet af sommeren har de suget godt med C-vitamin til sig, som skal drikkes og spises i takt med, at solen står mindre og mindre på himlen.

Nogle af de sundeste bær og frugter står dog uden for haven, heriblandt havtorn og hyben. De burde være et must i haven, og jeg har da også uden det store held forsøgt mig med havtorn.

De laver rodskud og kommer hurtigt til at være en plage, så de røg ud igen.

Heldigvis har jeg i stedet tilladt mig at betragte naturen, ikke mindst omkring mit sommerhus ved Skagen, som en del af min have, og her er rigeligt med både hyben og havtorn.

Du behøver dog ikke at tage langt mod nord for at finde herlighederne. Havtorn og ikke mindst hyben findes i rigelige mængder langs de fleste af vore kyster.

Jeg er vokset op med hyben på godt og ondt. Det onde bestod i, at vi i skolegården sneg os ind på en klassekammerat bagfra med en håndfuld kløpulver for derefter at løfte op i kraven på skjorten og lade pulveret dale ned over ryggen på den sagesløse, man nu ville lave sjov med.

Det var bare ikke så sjovt for den, det gik ud over. Hybenfrø kradser, som en brandmand brænder. Det var i virkeligheden en ret ond handling, og det gik altid ud over de stakler, man ikke fik tæsk af bagefter.

Annonce

Find dem her

Har du ikke havtorn i haven, skal du i fælleshaven og oftest lede på de næringsfattige jorde eller i skovbryn, hvor der er fri adgang til solen. Havtorn lever dog i stort set al slags jord. Hvis du selv dyrker dem, må jorden altså godt være rig på muld, men i naturen findes de oftest i en sandjord, hvor der også er adgang til kalk i form af strandskaller. Du kan også Google sætningen ”lokalliste for havtorn” og vil så lande på en side under www.fugleognatur.dk. Her ligger en detaljeret liste over lokaliteter, hvor havtorn findes.

Industrielt er der allerede gang i havtornesaft, -syltetøj og -olier både fra danske producenter og fra udlandet, så har du ikke lyst til at få torne i fingrene, er der heldigvis andre muligheder for at få adgang til de sunde bær.Frys kløpulveretDen nemmeste måde at fjerne frøene fra hyben er at skære dem halvt over og putte dem et døgn i fryseren. Herefter tager du gummihandsker på og bruger en lille ske, eller endnu bedre spidsen af en urtekniv, så triller frøene ud. Du kan også ryste dem ud ved at læge to dørslag over hinanden og så ryste til. Frysemetoden er især velegnet, når hyben er blevet lidt for modne.HundesuppeHunderoser finder vi i krat i den vilde natur. De får som regel lov til at blive, hvor de er, for få kender at bruge dem. Når frosten kommer, bliver de mere bløde, og så nipper fuglene af dem. De er meget nemme at gøre rene, og så kan de bruges til alt det, den store rynkede roses frugter også kan bruges til. Den smager anderledes end de store hyben, men bestemt ikke ringere.

Hunderoser er gennem flere hundrede år brugt til en sund, varm og næringsrig suppe, og det skulle du prøve. Under krigen samlede spejdere over hele landet 90 ton hyben, som blev brugt som C-vitamintilskud til befolkningen. Efter krigen gik de små hyben langsomt i glemmebogen.

Hunde og rynker

De vilde roser har både røde og sorte bær, nogle er aflange andre næsten kuglerunde.

De mest spændende lige nu er hyben fra rynket rose. Det er dem, Naturstyrelsen gerne vil have udryddet, fordi de spreder sig som bare pokker. De breder sig så meget, at de kvæler alt andet plantevækst og ødelægger det for mange af de insekter, der lever af de planter, de rynkede roser kvæler. Derfor har de, efter styrelsens opfattelse, ikke en berettiget plads i naturen.

Klitrosen, der kan minde om den rynkede rose, kendes på dens sorte hyben og er mere velkommen. Den regnes for mere dansk.

Hunderosen er en fætter, der breder sig mindre, og den får derfor fred. Den har fået sit navn, fordi de aflange hyben i det gamle Grækenland blev brugt mod hundegalskab. Hunderosen kaldes i den røde udgave også for røde grise, fordi de minder lidt om den danske gris eller måske mere den danske marcipangris.

Rynket rose stammer oprindeligt fra det nordøstlige Asien og blev herfra, i 1800-tallet, indført til Danmark som prydplante. Den er første gang observeret forvildet i den danske natur i 1875.

I Danmark er rynket rose meget almindelig og kendes i alle landets egne, hvor den kan dække store arealer. I de seneste årtier har planten invaderet mange strande og store kystområder, hvor den er vidt udbredt. Rynket rose kan kendes ved rynkede blade, når de er små og senere rynkede roser.

Vitaminbomber

Heldigvis kan der siges mange positive ting om roser og hyben.

Hybenroser slår for eksempel citrus med fem længder, når det handler om indholdet af C-vitamin. Som marmelade og syltede i halve stykker uden frø er det noget af den mest lækre spise, man kan tænke sig, men de smager også himmelsk i en smoothie.

Forleden plukkede jeg nogle kilo. Jeg kunne blive ved, men tanken om, at de skal gøres rene for frø, fik mig heldigvis til at begrænse min iver.

Det kan du gøre i haven lige nu

Salat og grøntgødning: Så vintersalater og tidlige sorter af spinat. Det gør det muligt at høste grønt, indtil frosten for alvor sætter ind. Det er også en god idé at så grøntgødning på bar køkkenhavejord frem til midten af måneden.Mumier og sprækker: Hold godt øje med æbletræerne. Understøt dem, så grene med megen frugt ikke får dem til at knække og give sår og revner i barken. Fjern frugtmumier efter høst, så svampen ikke får lov til at sidde som smittekilde til næste år.Grønt i vinter: September er sidste udkald for plantning af stedsegrønne planter. De skal lige nå at etablere sig, inden frosten kommer. Får du plantet for sent, så følg op med vanding af jorden.

Havtorn på strand og i haven

Havtorn står som beskrevet i din og min fælleshave. Havtorn skal have meget sol og gerne en kalkrig jord. De gror oftest ved kysterne, fordi der her er kalkskaller i sandet.

De behøver ikke gødning, de gøder sig selv. På deres rødder sidder små knolde, der samler kvælstof. Lad dem gøre arbejdet, for gøder du, går dens egen produktion i stå.

Der er folk, der har den forkerte antagelse, at når man tager grene i naturen, skader man planterne. Det er forkert. Bruger man en beskærersaks, så gavner beskæringen rent faktisk.

Den store kunst består i at få bærrene af grenene. Især de helt modne bær kan være vanskelige at få af. De sidder godt fast og bliver let mast i stykker, når man plukker dem.

Har du plads i din fryser, kan du putte dem ned med grene og bær og tage dem op igen efter et døgn eller to. Det får dem lidt lettere til at slippe deres tag. Det er måske værd at vide, at ved tidlig høst, lige før de modner totalt, er indholdet af C-vitamin højest. Her slår det både citrus og hyben med 15 procent højere C-vitaminindhold. Sidder de længere, reduceres C-vitaminindholdet, men til gengæld øges indholdet af sukkerstoffer, olie og A-vitamin. Sidder de alt for længe, kan de blive harske.

Hos os bruger vi både bær og blade. Bærrene tager vi fra hunbusken, mens bladene er fra hanbusken. Hanbuskens blade har flere smagsstoffer og mere olie i sig. Bærrene kan bruges til utallige formål fra saft, drinks, marmelade og i diverse desserter. Her er bogen “Havtorn Nordens citron” en bog, jeg bruger meget.

Du ødelægger ikke noget i naturen ved at klippe et par havtornegrene af. Tværtimod har planten godt af en beskæring. Foto: Grøn Kommunikation
Det er små C- vitaminbomber, der også smager godt i en blanding med hybenmarmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Havtorn slipper lettere sit tag, hvis du lægger dem i en pose og kommer dem i fryseren et døgns tid. Foto: Grøn Kommunikation
De røde grise, som nogle hyben kaldes, smager rigtig godt i en hybensuppe. Foto: Grøn Kommunikation
Den er forhadt, men det er den rynkede rose, der giver de største hyben. Foto: Grøn Kommunikation
Lækre rengjorte hyben, der sagtens kan spises rå, men de skal nu bruges som marmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Hyben i glas. Halve hyben er gode som tilbehør til stort set alle retter. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce