Annonce
Livsstil

Haven: Gør din have meget større

Det kræver gode handsker, når man skal have fat i de sunde havtorn. Foto: Grøn Kommunikation
Du behøver ikke at have alt i din have, det handler blot om at gøre naturen til en del af den. Her findes nødder og bær, der fylder for meget i haven, men som er fyldt med bomber af C-vitamin.

Solbær, stikkelsbær, hyld og mange andre bær er blandt de lækkerier i haven, jeg holder aller mest af. I løbet af sommeren har de suget godt med C-vitamin til sig, som skal drikkes og spises i takt med, at solen står mindre og mindre på himlen.

Nogle af de sundeste bær og frugter står dog uden for haven, heriblandt havtorn og hyben. De burde være et must i haven, og jeg har da også uden det store held forsøgt mig med havtorn.

De laver rodskud og kommer hurtigt til at være en plage, så de røg ud igen.

Heldigvis har jeg i stedet tilladt mig at betragte naturen, ikke mindst omkring mit sommerhus ved Skagen, som en del af min have, og her er rigeligt med både hyben og havtorn.

Du behøver dog ikke at tage langt mod nord for at finde herlighederne. Havtorn og ikke mindst hyben findes i rigelige mængder langs de fleste af vore kyster.

Jeg er vokset op med hyben på godt og ondt. Det onde bestod i, at vi i skolegården sneg os ind på en klassekammerat bagfra med en håndfuld kløpulver for derefter at løfte op i kraven på skjorten og lade pulveret dale ned over ryggen på den sagesløse, man nu ville lave sjov med.

Det var bare ikke så sjovt for den, det gik ud over. Hybenfrø kradser, som en brandmand brænder. Det var i virkeligheden en ret ond handling, og det gik altid ud over de stakler, man ikke fik tæsk af bagefter.

Find dem her

Har du ikke havtorn i haven, skal du i fælleshaven og oftest lede på de næringsfattige jorde eller i skovbryn, hvor der er fri adgang til solen. Havtorn lever dog i stort set al slags jord. Hvis du selv dyrker dem, må jorden altså godt være rig på muld, men i naturen findes de oftest i en sandjord, hvor der også er adgang til kalk i form af strandskaller. Du kan også Google sætningen ”lokalliste for havtorn” og vil så lande på en side under www.fugleognatur.dk. Her ligger en detaljeret liste over lokaliteter, hvor havtorn findes.

Industrielt er der allerede gang i havtornesaft, -syltetøj og -olier både fra danske producenter og fra udlandet, så har du ikke lyst til at få torne i fingrene, er der heldigvis andre muligheder for at få adgang til de sunde bær.Frys kløpulveretDen nemmeste måde at fjerne frøene fra hyben er at skære dem halvt over og putte dem et døgn i fryseren. Herefter tager du gummihandsker på og bruger en lille ske, eller endnu bedre spidsen af en urtekniv, så triller frøene ud. Du kan også ryste dem ud ved at læge to dørslag over hinanden og så ryste til. Frysemetoden er især velegnet, når hyben er blevet lidt for modne.HundesuppeHunderoser finder vi i krat i den vilde natur. De får som regel lov til at blive, hvor de er, for få kender at bruge dem. Når frosten kommer, bliver de mere bløde, og så nipper fuglene af dem. De er meget nemme at gøre rene, og så kan de bruges til alt det, den store rynkede roses frugter også kan bruges til. Den smager anderledes end de store hyben, men bestemt ikke ringere.

Hunderoser er gennem flere hundrede år brugt til en sund, varm og næringsrig suppe, og det skulle du prøve. Under krigen samlede spejdere over hele landet 90 ton hyben, som blev brugt som C-vitamintilskud til befolkningen. Efter krigen gik de små hyben langsomt i glemmebogen.

Hunde og rynker

De vilde roser har både røde og sorte bær, nogle er aflange andre næsten kuglerunde.

De mest spændende lige nu er hyben fra rynket rose. Det er dem, Naturstyrelsen gerne vil have udryddet, fordi de spreder sig som bare pokker. De breder sig så meget, at de kvæler alt andet plantevækst og ødelægger det for mange af de insekter, der lever af de planter, de rynkede roser kvæler. Derfor har de, efter styrelsens opfattelse, ikke en berettiget plads i naturen.

Klitrosen, der kan minde om den rynkede rose, kendes på dens sorte hyben og er mere velkommen. Den regnes for mere dansk.

Hunderosen er en fætter, der breder sig mindre, og den får derfor fred. Den har fået sit navn, fordi de aflange hyben i det gamle Grækenland blev brugt mod hundegalskab. Hunderosen kaldes i den røde udgave også for røde grise, fordi de minder lidt om den danske gris eller måske mere den danske marcipangris.

Rynket rose stammer oprindeligt fra det nordøstlige Asien og blev herfra, i 1800-tallet, indført til Danmark som prydplante. Den er første gang observeret forvildet i den danske natur i 1875.

I Danmark er rynket rose meget almindelig og kendes i alle landets egne, hvor den kan dække store arealer. I de seneste årtier har planten invaderet mange strande og store kystområder, hvor den er vidt udbredt. Rynket rose kan kendes ved rynkede blade, når de er små og senere rynkede roser.

Vitaminbomber

Heldigvis kan der siges mange positive ting om roser og hyben.

Hybenroser slår for eksempel citrus med fem længder, når det handler om indholdet af C-vitamin. Som marmelade og syltede i halve stykker uden frø er det noget af den mest lækre spise, man kan tænke sig, men de smager også himmelsk i en smoothie.

Forleden plukkede jeg nogle kilo. Jeg kunne blive ved, men tanken om, at de skal gøres rene for frø, fik mig heldigvis til at begrænse min iver.

Det kan du gøre i haven lige nu

Salat og grøntgødning: Så vintersalater og tidlige sorter af spinat. Det gør det muligt at høste grønt, indtil frosten for alvor sætter ind. Det er også en god idé at så grøntgødning på bar køkkenhavejord frem til midten af måneden.Mumier og sprækker: Hold godt øje med æbletræerne. Understøt dem, så grene med megen frugt ikke får dem til at knække og give sår og revner i barken. Fjern frugtmumier efter høst, så svampen ikke får lov til at sidde som smittekilde til næste år.Grønt i vinter: September er sidste udkald for plantning af stedsegrønne planter. De skal lige nå at etablere sig, inden frosten kommer. Får du plantet for sent, så følg op med vanding af jorden.

Havtorn på strand og i haven

Havtorn står som beskrevet i din og min fælleshave. Havtorn skal have meget sol og gerne en kalkrig jord. De gror oftest ved kysterne, fordi der her er kalkskaller i sandet.

De behøver ikke gødning, de gøder sig selv. På deres rødder sidder små knolde, der samler kvælstof. Lad dem gøre arbejdet, for gøder du, går dens egen produktion i stå.

Der er folk, der har den forkerte antagelse, at når man tager grene i naturen, skader man planterne. Det er forkert. Bruger man en beskærersaks, så gavner beskæringen rent faktisk.

Den store kunst består i at få bærrene af grenene. Især de helt modne bær kan være vanskelige at få af. De sidder godt fast og bliver let mast i stykker, når man plukker dem.

Har du plads i din fryser, kan du putte dem ned med grene og bær og tage dem op igen efter et døgn eller to. Det får dem lidt lettere til at slippe deres tag. Det er måske værd at vide, at ved tidlig høst, lige før de modner totalt, er indholdet af C-vitamin højest. Her slår det både citrus og hyben med 15 procent højere C-vitaminindhold. Sidder de længere, reduceres C-vitaminindholdet, men til gengæld øges indholdet af sukkerstoffer, olie og A-vitamin. Sidder de alt for længe, kan de blive harske.

Hos os bruger vi både bær og blade. Bærrene tager vi fra hunbusken, mens bladene er fra hanbusken. Hanbuskens blade har flere smagsstoffer og mere olie i sig. Bærrene kan bruges til utallige formål fra saft, drinks, marmelade og i diverse desserter. Her er bogen “Havtorn Nordens citron” en bog, jeg bruger meget.

Du ødelægger ikke noget i naturen ved at klippe et par havtornegrene af. Tværtimod har planten godt af en beskæring. Foto: Grøn Kommunikation
Det er små C- vitaminbomber, der også smager godt i en blanding med hybenmarmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Havtorn slipper lettere sit tag, hvis du lægger dem i en pose og kommer dem i fryseren et døgns tid. Foto: Grøn Kommunikation
De røde grise, som nogle hyben kaldes, smager rigtig godt i en hybensuppe. Foto: Grøn Kommunikation
Den er forhadt, men det er den rynkede rose, der giver de største hyben. Foto: Grøn Kommunikation
Lækre rengjorte hyben, der sagtens kan spises rå, men de skal nu bruges som marmelade. Foto: Grøn Kommunikation
Hyben i glas. Halve hyben er gode som tilbehør til stort set alle retter. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce