Annonce
Livsstil

Haven: Drivhusets glæder

Drivhuset bugner igen i år med druer, og jeg kan slet ikke spise mig ud af dem, men nyder dem hængende i loftet i drivhuset. Foto: Grøn Kommunikation
Nu kan der høstes vin, snart følger oliven, mens chilien længe har givet frugt.

Jeg er fan af vejrudsigter, selv om de fleste udsigter næsten er lige meget, når man har et drivhus, der samler varme.

Min lyst til vejrudsigter, ofte flere gange om dagen, har måske noget at gøre med, at jeg sejler, ror kajak og har have. I alle de nævnte tilfælde er det jo godt at kende vejrudsigten.

Jeg ser dem på TV2 og DR1. Temperaturmæssigt foretrækker jeg TV2, hvor vejrudsigterne generelt er de mest positive.

Vejrudsigter, især på DR1, er ofte med små hyggelige indslag, men også enkelte uhyggelige historier om vejr og have.

Det hænder nu og da, at jeg må sidde med et smørret grin. Når for eksempel Mikael Jarnvig for nylig og dybt alvorligt sagde, at det er lykkedes en privat tomatavler ved Odder at dyrke tomater udendørs, så er det, man mere tænker på april end august, men der er ikke tale om aprilsnar. Herefter ser man i indslaget et stort drivhus med mange forskellige tomatsorter efterfulgt af et par enkelte cherrytomater, der vokser udendørs.

Man bør da have et minimum af baggrundsviden, inden man lukker den slags “nyheder” ud i æteren. At dyrke tomater udendørs har man gjort i mere end 60 år, og både store og små af slagsen kan dyrkes ude.

Det er mindst 40 år siden, jeg selv dyrkede tomater ude. Dengang havde jeg nemlig ikke drivhus. Efter nogle år fik jeg drivhus, og tomaterne kom herefter ind. Det gav mere plads i køkkenhaven. Trods alt får man også flere tomater ud af drivhustomater, ofte en bedre smag (hvis man dyrker dem i jordbede og ikke kapillærkasser), og ofte kan man vælge mellem flere sorter, der bedst er egnet til at dyrke under glas. Frilandstomater har sine begrænsninger, selv om flere og flere sorter dukker op.

I de senere år er mine tomater, i takt med at køkkenhaven blev mindre, røget ud igen. Det skyldes især, at de på friland med hensyn til vand og gødning helt og holdent passer sig selv, men også at jeg i de seneste år nu gerne vil have plads til noget andet i drivhuset.

I øvrigt har flere held med at dyrke tomater i drivhuset uden andet end at give dem en god grundvanding, når de plantes, og dække med aviser for at holde fordampningen. Så stikker tomaten dybe rødder, der selv henter vand og næring op. Tomater smager klart bedst, hvis de ikke hele tiden har adgang til fri vand.

Annonce

Dejlige druer

Blå druerDadeldrue, souvenir. Kan plantes på en sydmur. Tåler ned til 18 graders frost. Søde, meget sprøde aflange druer, der høstes fra september ofte til ind i oktober. Kernefattig.

Schuyler. Sydmur eller drivhus. Giver store blåduggede druer med mild muskatsmag. Sund og hårdfør.

Muscat bleu. Store blå druer med sød muskatsmag. Modner september-oktober. Sund og hårdfør.

Louis. Blå, kernefattig drue, middelstore klaser, velsmagende, sund og hårdfør og modner i drivhuset i september. Er en variant af den grønne himrod.Kerneløse druer

Beauty seedless. Kernefri, blå drue med sød smag. Modner midt i september.

Vanessa. Rigtig god spisekvalitet og meget sund, men store flotte klaser. Rød farve. Modner i september.

Lina. Runde kerneløse, grønne druer i middelstore klaser. Sprød og velsmagene. Sund plante, der vokser kraftigt. Modner september-oktober

Venus. Blå, kerneløs drue med store løse, middelstore druer. Sund og hårdfør. Modner i september.

Grønne druerHimrod. Kernefattige druer i lange løse klaser. Søde og velsmagene. Modner september til oktober på sydmur og i drivhuset i august.

Remaily seedless. Aflange grønne druer med sød naturlig smag. Modner i september og har god sygdomsresistens.

Chilibad

Vindruer, citrussorter, oliven samt chili er det, der fylder mest i mit drivhus, og faktisk står oliven og citrus mest ude i det fri, mens chilien oftest er under glas. I meget varme perioder får de dog deres frihed.

Når de står i potter, er det, fordi jeg mest dyrker sorter, der kan overvintre, og her er Bishops Crown helt suveræn. Den står om vinteren i mit badeværelse, hvor jeg plukker chili frem til december. I marts klippes den hårdt tilbage og er så helt klar i juli med nye frugter. Den er dekorativ og passer i styrke til den smag, jeg foretrækker - ikke for stærk.

Dadeldruen

I år bugner det som sidste år med druer. Jeg har en blå schuyler og har haft den i måske 30 år. De tre gange jeg har skiftet drivhus, har jeg bygget det nye drivhus, så vinen kom med. Vinen er plantet inde.

I efteråret 2018 købte jeg også en dadeldrue, souvenir, der tåler ned til 18 graders frost. Jeg har aldrig hørt eller læst om den, men købte nogle klaser som plukket drue hos en grønthandler, og så gik jeg på jagt både efter viden om druen og efter steder, den kunne købes.

Jeg fandt på dette tidspunkt kun Bilka, der havde den, men efter jeg kort omtalte min nyindkøbte drue, har der været stor efterspørgsel efter den, og nu kan du købe den mange steder.

Jeg plantede den i foråret med roden inde. Den skal vandes jævnligt, men ikke mere end at rødderne tvinges til at søge dybt ned og selv finde vand. Allerede i år har den givet fem klaser, jeg snart glæder mig til at sætte tænderne i.

To druer i et drivhus fylder hurtigt. I mit tag har jeg trukket wirer, som rankerne kan ledes hen ad og beskæres om sommeren efter andet eller tredje blad fra hver klase. Egentlig skulle det helst være efter fjerde-femte blad, men det er der ikke plads til, og druerne bliver tilstrækkeligt søde.

Jeg har dog store forventninger til dadeldruen, og lever den op til mine forventninger, er planen at reducere rankerne med schuyler til fordel for dadeldruen. Vi kan slet ikke spise os ud af de druer, der kommer, men vi laver også saft af dem og får den herligste druesaft uden alkohol. Det vil jeg bruge schuyler til, mens dadeldruen bare skal være mums.

Oliven giver skiftevis mange frugter og skiftevis næsten ingen. Også oliven laver vi spiseoliven af, og de er mindst lige så gode som de købte.

Blandt citrus er det klart kumquat, der er min favorit. Den når som regel at sætte frugter to gange, men flest i løbet af sommeren. Det er ikke altid, de modner, inden frosten kommer, og selv om kumquat kan tåle frost, ja, helt ned til 10 grader, er frugterne ikke glade for det. Derfor sættes den ind i mit soveværelse. Her kan jeg i december og januar plukke flere hundrede kumquat til marmelade, likør og bruge dem som kandiserede smagsbomber.

Det kan du gøre i haven lige nu

Forårsløg: Køb dine forårsløg, så tidligt du kan. Plant dem straks og dæk gerne med lidt, der luner.

Tomaterne klippes: Klip toppen af tomaterne, så de ansatsede kan nå at modne.

Former sankthansurt: Fyld en flamingokasse med lige dele sand og fin kompostjord eller så- og priklemuld. Stik et blad halvt ned i jorden. I løbet af kort tid har du en ny plante.

Vil du have farver på din chili, så skal du måske næste år prøve denne med navnet Barak. Foto: Albinus frø
Dadeldruen er helt ny i mit drivhus, men allerede nu har den givet fem klaser. De er næsten uden kerner og meget sprøde og lækre. Foto: Grøn Kommunikation
Vi får mange druer, og så mange, at vi ikke kan spise os ud af dem, men så kan man lave dejlig druesaft med en presse eller med en saftkoger. Selvfølgelig kan man også lave vin i boblende balloner. Foto: Grøn Kommunikation
Bishops Crown er min favorit, når det gælder chili. Jeg er ikke til det stærke, og jeg synes, at denne er rigelig stærk. Den er dekorativ, og så giver den chili næsten hele året. Foto: Grøn Kommunikation
Min ikke særlig store komquat giver mange frugter. Mere end 300 har jeg lige talt. Når de ikke at modne, så sæt planten lyst i soveværelset, eller hvor der ikke er for varmt, så modner de i løbet af december eller januar. Foto: Grøn Kommunikation
Efter presning af druerne kan saften tappes på absolut rene flasker. Den skal drikkes rimelig hurtigt, ellers kan den stå og gære. Jo mere modne dine druer er, jo sødere bliver saften. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Elever tog et DM med hjem

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];