Annonce
Livsstil

Haven bestemmer aftenens menu

Anemette Olesen bruger ukrudt i sin madlavning, fordi de giver smag og næring. Hendes bog "Spis dit ukrudt" er netop udkommet i syvende oplag i en ny opsætning. Arkivfoto: Lars Rasborg
Det er 33 år siden, Anemette Olesen udgav kogebogen ”Spis dit ukrudt”. Dengang var hun grøn pioner, i dag er hun en del af en trend, hvor bæredygtig, nærende og lokal mad er i centrum. Og kogebogen om ukrudt-urterne er netop udkommet i syvende oplag.

Skvalderkål, brændenælde og mælkebøtter. Kodriver, kløver og katost. Seks ukrudtsplanter ville de fleste tænke. Men Anemette Olesen har i over 30 år brugt de danske urter, der vokser vildt i haver, skove og parker til at tilberede næringsrig og velsmagende mad.

Mangler hun persille, plukker hun i stedet skovsyre og fuglegræs. For årstiderne og hendes have bestemmer aftenens menu.

- I de 30 år, hvor jeg har dyrket have, har jeg kastet mange penge efter planter, som jeg gerne ville have. Men det er ikke altid, at de havde lyst til at vokse her. I stedet er der kommet andet til. Der er ingen snorlige gange, og de selvsåede bladnælder og andre ukrudtsplanter får lov til at brede sig. Skvalderkål og brændenælde vokser, hvor de gerne vil. Det er et stort spisekammer, og jeg ved, at der altid er noget grønt at hente derude, siger hun.

I 1986 udgav hun bogen ”Spis dit ukrudt” for første gang. Nu kommer den i syvende oplag med urter, som de fleste kender, og bliver kaldt en nyklassiker. Men den har også med tiden skrevet sig ind i en trend af bæredygtig, grøn, lokal mad.

- Der er en klar tendens til, at man tænker i lokal mad, for jo mere lokal, jo mindre spild af ressourcer. Vi frygter alle sammen klimaforandringerne, der er på vej. Men det er også mere naturligt at gå ud i haven eller skoven og plukke det mad, der vokser der, end at flyvemaskiner transporterer grøntsager verden rundt. Det er ikke for at pudse min glorie, men det gør bare, at tingene hænger bedre sammen, siger Anemette Olesen.

Den indstilling til fødevarer er noget, de unge har taget til sig.

- Det er slut med den måde, man tidligere brugte ressourcerne på. Kigger man på den unge generation, er de blevet meget bevidste om, hvordan vi andre har brugt kloden og den regning, vi har efterladt til dem. De anlægger nyttehaver, lader ukrudtet stå, og nogen dyrker endda ukrudt. Det er vigtigt at vide, hvad naturen kan tilbyde. Det giver også en respekt for den. En samhørighed. Og en forståelse af, at vi skal passe godt på den, siger hun.

Det får man, hvis man sanker, som det hedder, hvis man samler urter, frugter, nødder med mere i naturen.

- Der er en glæde ved at genkende urterne og vide, at de har en spiseværdi. Det giver en gåtur i skoven eller haven et formål. Det giver mening, når man samler grønt og bruger det i salater og supper. Man sparer også penge, for det er et gratis kosttilskud af vitaminer og mineraler, siger hun.

Selv bruger hun mest sin halvvilde have til at finde urter til aftensmaden. Men man kan også sanke og samle i byernes parker og skove. Selv ville hun holde sig fra steder med meget bilos eller landmænds sprøjtemidler.

- Bor man inde i byen, hvor der er for meget forurening, må man tage bussen ud i skoven. Men selv i København er urterne populære. Da Irma solgte buketter med skvalderkål sidste forår, blev de revet ned fra hylderne. Ofte handler det om, at nogen tager ansvar og går forrest. Og det har mange af de danske stjernekokke gjort, så folk ved efterhånden, at urterne er spiselige og smager godt, siger hun.

Selv i november er der grønne urter at finde i haven. For eksempel fuglegræs, kløver og skvalderkål, men - foreslår Anemette Olesen - gå efter de friske, spæde skud til madlavning og brug måske de gamle blade til te eller urtesalt.

Annonce

"Spis dit ukrudt"

"Spis dit ukrudt" er skrevet af Anemette Olesen.

Den udkom første gang i 1986. Den er nu på sit syvende oplag.

Anemette Olesen er tidligere køkkenleder og forfatter til flere kogebøger, samt bøger om køkkenhave, lægeurter, honning med mere. Hun har udgivet over 33 bøger.

Hun er desuden foredragsholder og holder kurser om blandt andet vild mad og kryddersnaps.

"Spis dit ukrudt - naturens spisekammer" er udkommet på Hovedland. Den er på 159 sider og handler om 31 slags ukrudt, og hvordan man bruger dem i madlavningen. Bogen koster 229,95 kroner.

Se mere på anemetteolesen.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce