Annonce
Portræt

Hasan kan lide at bruge sin hænder

- Lige nu er der kun mig i firmaet, siger 30-årige Hasan Mustapha, der har en ambition om på lidt længere sigt at ansætte flere i sit nyetablerede malerfirma. Foto: Ninna Pirchert
30-årige Hasan Mustapha er udlært maler og er nu sprunget ud på dybt vand med eget firma, som han har kaldt Malerfirmaet HM.

Holstebro: - Det med at sidde med pillearbejde på et kontor, det er ikke noget for mig. Jeg kan lide at bruge hænderne, og som maler kan man se en forskel, efter man har gjort sit arbejde.

Sådan siger 30-årige Hasan Mustapha.

Han er udlært maler, og i sommer sprang han ud på dybt vand, da han sagde farvel til den faste løn, der en gang om måneden kommer ind på kontoen, og blev selvstændig med eget malerfirma.

Malerfirmaet HM har han kaldt sin virksomhed.

- Jeg startede op alene, og det er gået rigtigt godt, fortæller Hasan.

Annonce

Kamp om kunderne

Hassan, der er medlem af Danske Malermestres garantiordning, tilbyder malearbejde til både virksomheder og private. Malerfirmaet har en fast aftale med et boligselskab om, at han søger for at male lejlighederne, når de tidligere lejere flytter ud, og nye flytter ind. Og så har Hasan Mustapha fået en større opgave på Hotel Schaumburg, hvor han har fået travlt med at spartle og male 13 værelser oppe på anden sal. Værelserne får nemlig en opshining med nyspartlede og nymalede vægge, lofter og vinduer samt nyt gulv.

- Hvis det fortsætter på denne måde, skal jeg have en eller to ansat, fortæller Hasan.

- Der er lidt kamp om kunderne i malerfaget. Det er ofte de større firmaer, der får opgaverne. Så det er lidt svært. Jeg prøver på at gøre det så billigt som muligt, men jeg skal jo også leve af det, siger Hasan, der holder en lille pause fra det arbejde, han er i gang med på et af hotelværelserne, for tage en snak med journalisten.

Flygtet fra Libanon

Efter skoleårene på Nørrelandsskolen droppede han ud af handelsskolen.

- Det var ikke lige mig, konstaterer Hasan, der flyttede til Viborg for at begynde på en it-uddannelse.

Men her handlede det også om at sidde stille ned og arbejde, og det duede derfor heller ikke.

Hasan Mustapha var kun ni måneder gammel, da han sammen med sine forældre kom til Danmark som flygtninge fra Libanon.

- Min far var maler i Libanon, og han syntes, jeg skulle prøve det, fortæller Hasan, der i malerfaget fandt sin rette hylde.

Han blev udlært med et ti-tal og en medalje hos Byens Maler i Holstebro i december 2011 og fortsatte som malersvend i firmaet, men et år efter lukkede firmaet.

Hasan var ellers rigtig glad for at arbejde for sin mester, og året efter fulgte han efter sin mester til København, hvor han havde fået et job i et københavnsk firma.

- Det var dejligt at være i København og især at arbejde for min mester, fortæller Hasan, der trods det besluttede sig for at vende næsen hjem til Holstebro.

Kærligheden vandt

I mellemtiden havde han nemlig fået en kæreste - Maja Hammoud, - der arbejder som selvstændig klinisk tandtekniker i Herning og Lemvig. Og den virksomhed var svær at flytte til hovedstaden.

- Så jeg var nødt ti at flytte tilbage til Holstebro, konstaterer Hasan.

Efter et job i et malerfirma i Viborg fulgte han opfordringen fra sin gamle mester om at starte op for sig selv.

Maja har i øvrigt også libanesiske rødder, og hende har han kendt i mange år. Maja var nemlig klassekammerat med Hasans søster og kom derfor i barndomshjemmet.

Det var dog først for et par år siden, at det gik op for Hasan, hvor sød søsterens legekammerat egentlig var.

Parret bor nu sammen på Vølundsvej i Holstebro, hvor Hasan har indrettet et værksted bag parcelhusets garage.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce