Annonce
Struer

Hardsyssel Efterskole søger ny forstander

Rolf Sanderhoff søger nye udfordringer, og bestyrelsen på Hardsyssel Efterskole søger nu hans afløser. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Rolf Sanderhoff stopper efter 11 år som forstander på Hardsyssel Efterskole, og skolen søger nu hans afløser.

Vejrum: 57-årige Rolf Sanderhoff har efter 11 år som forstander på Hardsyssel Efterskole valgt at give sig selv nye udfordringer og skolen søger derfor ny forstander, som kan overtage ansvaret til sommer.- I bestyrelsen er vi selvfølgelig kede af at miste en dygtig forstander, men vi har fuld forståelse for, at Rolf efter så mange år på skolen har lyst til at gå nye veje, siger Roan Pedersen, der er formand for bestyrelsen på Hardsyssel Efterskole. Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum Kirkeby mellem Struer og Holstebro og betegner sig selv som en bred efterskole, der går i dybden. Skolen har fire linjer i Outdoor, Musik, Sport og Film og en række valgfag, der spænder lige fra e-sport til nordisk gourmet på bål. Skolens bagland er FDF både lokalt, regionalt og på landsplan, ligesom skolen også samarbejder med KFUM-Spejderne og KFUM og KFUK. - Det er vigtigt for os at finde en forstander, der som Rolf er rundet af de samme værdier som baglandet. Det handler om at se de unge mennesker som unikke individer og samtidig sætte dem i fællesskab med hinanden, siger Roan Pedersen. Han ser Hardsyssel Efterskole som en rummelig efterskole, hvor man kan være den man er. - Det har værdi i en tid, hvor presset på de unge i forhold til at være som alle andre er stort. På Hardsyssel skal de kunne trække vejret og vokse i respekt for deres eget tempo, siger Roan Pedersen. Hardsyssel Efterskole regner med at begynde det nye skoleår 2019-2020 med 110 elever og en ny forstander.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce