Annonce
Danmark

Har du hørt, at Røde Holger er død...

Søren og Anette Bøjgård Schleicher

Året var 1987. Det var en lørdag formiddag i juli. Jeg var ved at åbne "Fiske-Bixen" på havnen, hvorfra der blev solgt nystegte fiske- deller og fileter.

"Har du hørt, Røde Holger er død"? Det var Birgitte, min kollega, som ophidset kunne fortælle at "Røde Holger" var blevet fundet død samme morgen. Holger var en gammel fisker. Han havde fået tilnavnet "Røde" efter farven på hår, skæg og kinder, men ellers var det vist det eneste røde ved Holger, som altid var iført en blå kedeldragt, og politik talte han i øvrigt aldrig om.

Døden er sjældent velkommen, slet ikke sådan en solskinslørdag i juli, og den sørgelige besked nåede heller ikke at rodfæste sig, for i det samme hørtes skramlen udefra. Lige der, mindre end tyve meter fra os og alle fiskekasserne, kom Røde Holger cyklende forbi i vanlig foroverbøjet stil på en metaltræt damecykel. Målrettet styrede han imod "bødehuset" og alle de andre blå kedeldragter, hvor dagens første pilsner ventede på at blive knappet op, inden garnene skulle ordnes. Han så ganske ud som han plejede, en anelse mere levende end død. Birgitte og jeg kiggede på hinanden, og uden et ord fortsatte vi med forberedelserne, så "Bixen" atter kunne åbne.

Dengang i 1987 var begrebet "fake news" ikke opfundet. Ellers kunne Birgitte og jeg have råbt "FAKE NEWS" i munden på hinanden, da Holger cyklede forbi. Nu er vi omsluttet af begrebet - ja, nærmest helt i tvivl om, hvad der er "fake" og hvad der er "news". Med de sociale medier som platform har politikere flyttet kampen om sandheden, eller løgnen, helt ind på livet af landenes befolkninger, og ingen af os aner efterhånden, hvem vi skal tro på. Der fabrikeres falske historier, som bliver delt på de digitale medier, der laves spin, og der foretages vælgeranalyser i ét væk. Vælgeranalyser som partierne anvender til at designe deres politik efter, ud fra devisen: "Der hvor flertallet af vælgerne er, vil vi også være"! Der er tale om opskrifter taget lige ud af håndbogen for markedsanalyser. Vælgerne er markedet, og de politiske synspunkter er varen, der skal sælges. Outcome = en politisk karriere for den enkelte. Politisk ståsted? Ikke vigtigt!

Om lidt er der folketingsvalg i Danmark, og vi er som befolkning prisgivet, medmindre vi indtager en ualmindelig kritisk sans i forhold til de politiske udmeldinger, der allerede nu fylder mediebilledet. Vi ser partier, som pludselig indtager helt andre ideologier og menneskesyn, end det der var selvsamme partis DNA fra starten. Vi ser tidligere ministre indtage standpunkter, som er fundamentalt modsat de standpunkter, som de for få år siden forsvarede i regering. Vi oplever toppolitikere, der forholder sig tavse, når milliardsvindel i finanssektoren blotlægges for offentligheden, og de samme politikere tør først være oprigtigt forargede, når vælgerflertallet reagerer. En forkert melding skulle jo nødigt ødelægge den politiske karriere.

Jamen har det ikke altid været sådan? Jo, siden tidernes morgen har mennesker kæmpet om magten, men blandt flertallet har der grundlæggende været en vis konsensus om, at et ord er et ord, og et håndtryk er mere end blot et symbolpolitisk spin.

I den pædagogiske verden beskæftiger vi os med at bringe mennesker til en position, hvorfra de på ansvarlig vis kan bringe vores samfund videre og gøre verden til et endnu bedre sted, og i Danmark har vi en indgroet tradition for, at vi stoler på hinanden. Et ord er et ord, og vi har tillid til hinanden på tværs af sociale og politiske skel. Dette fundament risikerer at skride, hvis begreber som "fake - news" slår rod i de nye generationer. Så skrider værdierne og det enkelte menneske risikerer at fremstå som en klump gelé helt uden materie og indhold, og helt uden faste holdepunkter, åben for manipulation, løgn og bedrag. Vi må kunne regne med hinanden! I overført betydning er den primære bevægelse fra 1987 og til i dag, at Røde Holger kan nå at dø og gennemopstå adskillige gange på en formiddag. I 2019 tør voksne mennesker fortælle løgnen helt bevidst, hvis den tjener et karrierefremmende formål.

Nu er Røde Holger død for mange år siden. Men da han levede, var der en vis forudsigelighed, både i hans daglige tur ned omkring havnen, lyden af øl, der blev "knappet op" henne ved "bødehuset", og den omverden, der udgjorde virkeligheden i 1987. Røde Holger og alle vi andre havde et kompas, vi styrede efter. En række værdier, som var faste. Her var sandheden et af de bærende elementer, og de mennesker, vi stemte på, når der var valg, havde pejlemærker, der grundlæggende var faste nok til, at vi overvejende kunne identificere os med dem.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce