Annonce
Holstebro

Har du et eventyrslot gemt i skuffen?

Den 25. september 2018 er det 150 år siden, at den store russiske orlogsfregat Alexander Nevskij strandedeudfor Harboøre. Begivenheden blev gengivet i Illustret Tidende i oktober 1868. Pressefoto

Det er ikke sådan, at vi river tingene fra folk og beholder dem. Det handler om at finde ejendele fra strandinger langs vestkysten - og høre de gode historier, der følger med, lyder det fra tre museer, der søndag vil høre havets historier.

Thorsminde: Bedømt alene på hans skrevne ord, så må kaptajn Oscar von Kræmer have navigeret i et bipolart farvand.

Det ene øjeblik - den 16. september 1868 - spyede hans ord nærmest ild gennem papiret, når han fra kaptajnens gemakker på skibet Alexander Nevskij skrev til sin kone.

- Possiet (admiral ombord på skibet, red.) er en rigtig nøler! I flere dage har vi haft vindstille, og hvis han havde villet drage fordel af det og gået for damp, så ville vi have været hér for et par uger siden, skrev han blandt andet, da han omsider var nået til Plymouth.

Fem dage senere var han jovial, da hans skib igen forlod England. Nu voksede der nærmest et blomsterhav ud af papiret til hans hustru:

- Jeg skal nok flyve til dig, så snart det lader sig gøre. Jeg har rigtigt svært ved at forestille mig, at jeg om tre uger virkelig skal gense dig.

Humørsyg eller ej, kaptajnens forestillinger fejlede tilsyneladende ikke noget. For der skulle gå mere end tre uger, inden han fik sin kærlighed at se igen.

Oscar von Kræmer havde undervurderet, at han inden hjemrejsen til Rusland manglede at forcere en af de største forhindringer, verdenshavene havde at byde på; Vesterhavet.

- Vestkysten var en af de farligste kyststrækninger. Den var frygtet, konkluderer afdelingsleder ved Strandingsmuseum St. George, Helle Henningsen.

- Vesthavet, der jo er en del af Nordsøen, har disse stærke og lumske havstrømme, og så er det faktisk et stræde presset ind mellem Danmark og England. Derudover var der hyppigt storme, og kombinationen af de faktorer var farlig. Havde man en defekt på sit skib, kunne man nemt komme i drift og blive trukket fra den engelske kyst og over til os, uden at man kunne dæmme op for det, tilføjer hun.

Og så er tåge ikke engang tilsat ligningen endnu.

- I den kunne man lynhurtigt miste orienteringen, selv for en erfaren kaptajn. Det er ubeskriveligt store kræfter, der er tale om, når selv store skibe så ramte en af sandbankerne ud for kysten og blev slået til pindebrænde, siger Helle Henningsen.

Således gik det også for kaptajn von Kræmer og besætningen på Alexander Nevskij den 25. september 1868.

Annonce

Havets historier

Alexander Nevskijs forlis

Var en stor russisk orlogsfregat, der havde overdådig skønhed og Kejser Alexander II's søn Storfyrst Alexej ombord. Bygget i St. Petersburg i Rusland og søsat den 21. september 1861.

Længden mellem lodlinjer: 272 fod (90 meter)

Bredde: 51 fod (17 meter)

Den strandede den 25. september 1868 klokken halv tre om morgenen ud for Harboøre Tange med 724 mand og Kejser Alexander II's søn Storfyrst Alexej ombord. Fem mand omkom.I forbindelse med 150 året for Alexander Nevskijs forlis, vil Lemvig Museum lave en udstilling med fokus på historierne bag nogle af de ting fra skibet, som fortsat findes i privat eje. Museet ønsker at indsamle historierne om og fotos af disse ting til brug for udstillingen.

Foruden genstande fra Alexander Nevskij vil Lemvig Museum, Ringkøbing-Skjern Museum og Strandingsmuseum St. George vurdere alt fra havet, når der på søndag den 13. maj, klokken 13-16, er marinarkæologisk åbent hus på museet i Thorsminde. Med i panelet sidder også commander John Bingeman, der er en af verdens førende eksperter i britiske krigsskibe fra 1700-og 1800-tallet.

De tre museer arbejder sammen om at indsamle og formidle viden om strandinger, redningsvæsen og kystkultur i projekt "Jernkysten".

Denne sølvpokal er et eksempel på det, strandingerne har bragt med sig. Afdelingsleder fra Strandingsmuseum St. George, Helle Henningsen, fortæller: - Da orlogsbriggen Undine af Bremen strandede ved Vestkysten i 1884 med over 140 besætningsmedlemmer - flest unge søkadetter - om bord, lykkedes det ved en heltemodig redningsindsats, der varede hele natten, at redde næsten alle. Dagen efter skulle en af redningsmændene giftes, og da de reddede søfolk hørte det og stormen havde lagt sig, roede de ud til det strandede skib. Her bjergede de en sølvpokal, som de skænkede brudeparret. Denne pokal er siden skænket til Strandingsmuseum St. George, hvor den nu er udstillet. Foto: Strandingsmuseum St. George

***

Forleden var det et møbel, der var "drevet" i land på Sjælland og nu gerne ville hjem til Lemvig.

En anden gang var det Nordjylland, der kontaktede Lemvig Museum.

Museet har gjort Aleksander Nevskijs forlis til en stor del af museet, og museet planlægger endnu mere i forbindelse med 150-årsdagen for forliset den 25. september i år. Her kommer Strandingsmuseum St. George ind i billedet, når museet i Thorsminde søndag er omdrejningspunkt for marinarkæologisk åbent hus. I tre timer vil et panel af fagfolk fra museerne i Thorsminde, Lemvig og Ringkøbing-Skjern sidde klar og vurdere genstande fra havet.

Panelet vil ikke vurdere værdi, men se og ikke mindst høre om den genstand, man har med.

- Det er ikke sådan, at vi river tingene fra folk og beholder dem. Sådan bliver det slet ikke, ler Helle Henningsen.

- Vores ærinde handler ikke om kroner og ører. Vi er interesseret i historien bag, og i at se hvor udbredt fundene er.

***

Man håber blandt andet at se nye effekter fra Alexander Nevskijs forlis, for alt stort set blev solgt på auktion - fra kommandobro til to tønder surkål.

- Dele fra Alexander Nevskij kan være spredt rundt i hele landet, men er selvfølgelig koncentreret i lokalområdet, siger Inger Bjørn Knudsen, museumsleder på Lemvig Museum, om genstandene, der kan være gået i arv.

- Strandingshistorien er en stor del af vores kulturhistorie her på egnen, siger hun om interessen.

Men hvorfor var lige netop Alexander Nevskij så interessant?

- Fordi den var den spektakulære stranding. Det store, pompøse skib, som havde været nede i Middelhavet, og så strandede den på Harboøre Tange, hvor alle borgere mere eller mindre var fattige. Der er noget magisk over det, og af samme grund kalder vi Alexander Nevskij for eventyrslottet, siger Inger Bjørn Knudsen.

Det russiske skibet var ikke blot storladent, det fragtede også en vigtig last i storfyrst Alexej, der var lillebror til den afdøde tronfølger storfyrst Nicolai.

Der var blot fem ud af besætningens 724 mand, der omkom, og det bidrager også til at gøre fortællingen "god", ifølge museumslederen, fordi det vidner om vestjydernes store og effektive hjælp. De var jo vant til strandinger, kunne man sige, men det afstod dem ikke fra at hjælpe.

- De levende fik husly, de døde blev begravet, og vi har mange beretninger om, at de strandede fik en god behandling, selvom kystfolket ikke havde noget at give af. Det var hele verdenen, der mødte vestkysten - eksempelvis når eksotiske varer som en last kokosnødder skyllede i land - og det har påvirket kysten dybt, siger Helle Henningsen.

De taknemmelige overlevende havde af gode grunde ikke meget at give i retur. Det kunne være et glas eller kop, som man havde reddet med sig - og som museumsfolkene nu gerne vil se lidt nærmere på. Det kan også være tømmer eller en hvilken som helst anden genstand, eventuelt med en inskription.

- Det gælder ikke kun vrag, men alle hilsner fra havet. Vi er også interesseret i oldsager. Det er jo 6000 år siden, Vesterhavet blev dannet, så vi er også interesseret i redskaber, knogle, mammuttænder eller hvad man skulle have fra dengang, hvor der boede mennesker dér, hvor havet er i dag, siger Helle Henningsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce