Annonce
Struer

Har de tømmermænd eller gider de bare ikke hejse sejl?

Det blev en hård tur for Claus Toft og hans mandskab fra Hvide Sande. Foto: Johan Gadegaard
Der var en helt naturlig forklaring på, at deltagerne i sejladsen Limfjorden Rundt måtte opgive at sejle for sejl på onsdagens sejlads fra Thisted til Struer.

Struer: Den store flåde af gamle træskibe, som er godt på vej i Limfjorden Rundt, ankom onsdag eftermiddag til Struer uden at have gennemført bare en del af sejladsen fra Thisted for sejl.

- Er det fordi, de ikke gider, har tømmermænd, eller er der noget andet i vejen? Det vil jeg gerne have, at I får svar på fra løbsledelsen, kaptajnerne eller styrmændene, når de kommer til Struer, lød det fra Lisbeth Vinneløv, da hun ringede til Dagbladets redaktion i Struer klokken 11.02 fra sit udsigtspunkt ved Vildsund, hvor hun undrede sig over, at den stolte flåde af træskibe endnu engang sejlede forbi, uden at hun fik det syn, hun så gerne ville se.

Det havde så sin helt naturlige forklaring.

- Det begyndte at regne en halv time efter, at vi havde forladt havnen i Thisted, fortalte Frederik Vernersen og Sofie Jensen, som var med på turen som gaster på FDF-skibet, Jens Krogh, fra Aalborg.

Dette var så, hvad det var. Lidt regn slår ingen sømand af hesten, men da det blæste op til en kuling med vindstyrker på op til 17 m/s fra sydvest, blev det helt umuligt at nå frem til Struer til tiden, hvis der skulle rejses sejl.

- Vi måtte sejle for motor hele vejen og i direkte modvind, fortalte skipperen på skonnerten, Maja, Jegvan Åkerstrøm, da han midt på eftermiddagen var nået i havn med sin besætning, som havde haft mulighed for at søge ly for både regn og blæst, mens han selv passerede roret.

Annonce

Vi måtte sejle for motor hele vejen og i direkte modvind.

Jegvan Åkerstrøm, skipper på skonnerten Maja

I dag var det slemt

Claus Toft og hans besætning fra Hvide Sande havde også glædet sig til en helt anderledes jomfrusejlads med deres noget mindre fartøj, som Claus Toft købte af en englænder, der var kommet til Hvide Sande efter en tur hen over Nordsøen.

- Det er en SeaKing, som blev bygget i 1963, og vi ved ikke, hvor englænderen blev af. Men nu har vi hans båd, og vi vidste jo, at den kunne klare bølgerne. Men i dag var det slemt. Især, da vi kom ud en ret så heftig klapsø, da vi kom fri af Jegind Tap og skulle ned mod Struer, konstaterede han.

Så alt i alt blev det bare ikke den bedste dag for hverken de mange deltagere i sejladsen eller tilskuere som for eksempel Lisbeth Vinneløv ved Vildsund og de mange gæster på havnen i Struer, som måtte kæmpe med paraplyerne og søge ly, så godt de kunne.

Senere på eftermiddagen klarede det så op.

Havnen blev fyldt af liv, som vi plejer at opleve det, når deltagerne i sejladsen Limfjorden Rundt når til Struer, og da torsdagens sejlads blev indledt og skibene forlod havnen i Struer, blev der allerede hejst sejl på turen op mod Venø.

Tilskuerne måtte kæmpe med paraplyerne eller bare affinde sig med regnen. Foto: Johan Gadegaard
Altid et flot syn - også i regn og blæst. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];