Annonce
Holstebro

Handicappede kritiserer forhold i den nye biograf

Johannes laCour er utilfreds med, at kørestolsbrugere bliver henvist til første rækkei den nye biograf i Enghaven, så de ikke kan sidde længere tilbage sammen med familie og følgere. Det bliver lige så godt at sidde på første række, fastholder ejerne. Foto: Johan Gadegaard
Kørestolsbrugere er ked af at skulle sidde på 1. række i ny Scala-biograf - og træt af, at de ikke har kunnet komme i dialog med ejerne om en anden indretning.

HOLSTEBRO: Johannes laCour sidder i kørestol og går typisk i biografen otte-ti gange om året. Alligevel glæder han sig ikke for alvor til byens nye biograf, som er ved at blive bygget på Enghaven.

- I den nye biograf skal kørestolsbrugere sidde på første række, og så føler man sig uden for selskabet. Jeg går ofte i biografen med min 17-årige søn - og også vi handicappede vil gerne sidde sammen med ledsagere eller familie, når vi er i biografen, siger 48-årige Johannes laCour.

I den nuværende biograf kan han komme op på 7. række - dog kun i sal 1.

- Efter min opfattelse vil den nye biograf blive en forringelse for kørestolsbrugerne, siger Johannes laCour, som blev ramt af en rygmarvssygdom for 15 år siden, og som har siddet i elektrisk kørestol i fem år.

Han ved godt, at indretningen overholder bygningsreglementet.

- Men det er jo ikke første række, der er optaget først. Og Bygningsforskningsinstituttet anbefaler netop, at kørestolsbrugere placeres mellem de øvrige pladser, så man kan sidde sammen med ledsagere, siger han med henvisning til en SBI-anvisning.

Johannes laCour, der er radiograf og har et flexjob på sygehuset, har skrevet til ejerne Henrik og Louise Obel med et håb om, at der kan findes en bedre løsning. Men uden at få svar.

Også Jørgen Ahler, som er medlem af tilgængelighedsudvalget under Holstebro Kommunes Handicapråd, har på vegne af udvalget skrevet to gange til ejerne om indretningen af den nye biograf.

- Det her er en enestående chance for at få Danmarks mest handicapvenlige biograf. Men nu får vi én, som blot overholder reglerne, og det er så trist. Det er ikke nødvendigvis dyrere, hvis det er tænkt ind fra starten. Og det der er godt for handicappede, er også godt for svagtgående og børnefamlier, siger Jørgen Ahler.

- I dag er folk på 70 år jo stadig friske og vil gerne ud og opleve noget. Og det vil vi også den dag, vi eventuel havner i kørestol, siger Jørgen Ahler, som både har talt med Henrik Obel og sendt mails.

Han ved godt, at kommunen kun kan kræve, at reglerne er overholdt, med mindst en procent af pladserne (og mindst to pladser) til handicappede i en sal med offentlig adgang.

- Vi har blot ønsket at komme i dialog, og jeg synes, det er synd, at de lader chancen gå fra sig til at få en indretning, så man undgår en marginalisering af handicappede, siger Jørgen Ahler.

Annonce

Har ingen klager

Der bliver fem sale i den nye biograf med fra cirka 80 til 200 biografsæder i hver sal.

Medejer Louise Obel mener dog, at de handicappede vil få rigtig gode forhold.

- I den nye biograf bliver der så god afstand til lærredet fra første række, så det bliver en god oplevelse som andre pladser i biografen. Vi har aldrig haft klager i den nye biograf, som vi byggede efter de samme principper i Herlev for fire år siden, siger Louise Obel.

Første række er valgt til handicappede, fordi den er på niveau med gulvet i resten af biografbygningen.

- Der er trapper op til andre rækker, og skulle de være bredere, ville vi miste en masse pladser. Det skal også være økonomisk forsvarligt, siger Louise Obel.

Ifølge Henrik Obel undersøgte man i starten muligheden for at grave biografen en meter ned i jorden.

- Det ville have ført til, at handicappede ville have siddet på 3. eller 4. række. Men det var ikke muligt på grund af kloakering og vandrør. Men nye biografer har god afstand til lærredet, og lyden og billedet er allerbedst på 2. og 3. række, siger Henrik Obel, som ikke kan finde henvendelsen fra Johannes laCour men husker samtalen med Jørgen Ahler.

- Jeg troede, vi havde afklaret det. Og hans mail har forputtet sig, siger Henrik Obel, og understreger, at biografen overholder alle krav.

- Jeg synes faktisk, at vi har forholdt os til kørestolsbrugere - nemlig ud fra erfaringerne fra biografen i Herlev, siger hun.

Til gengæld glæder Johannes laCour sig overordnet over, at der bygges en ny biograf i Enghaven.

- Det er da genialt, og hvor et hjørne af Enghaven samtidig bliver nyindrettet. Det er virkelig et løft for Holstebro og noget, som byen trænger til, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce