Annonce
Danmark

Borgere med handicap: Kommuner ser os kun som en byrde

- Der er ofte mere fokus på, hvad det koster for kommunen, end hvad der er den rigtige hjælp til borgere med et handicap, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationersiger. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kommunerne ser mest på, hvad en handicappet borger koster, end på hvad den rigtige hjælp er, oplever Danske Handicap Organisationer. Det vil Dansk Folkeparti gøre op med ved at forhindre kommuner i at spare penge på at fjerne hjælp, som handicappede borgere er afhængige af.

Handikap: Det er alt for ofte økonomien og ikke den faglige indsigt, der er i fokus, når kommuner kigger på de handicappede danskere, som de er forpligtet til at hjælpe.

Det mener Danske Handicaporganisationer, der har en en stor spørgeskemaundersøgelse til at bakke det op.

- Der er ofte mere fokus på, hvad det koster for kommunen, end hvad der er den rigtige hjælp til borgere med et handicap, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Annonce

Han mener, der er alt for stor forskel på kommunerne i forhold til, hvordan de behandler de handicappede borgere.

- Noget, som kan lade sig gøre i én kommune, kan slet ikke lade sig gøre i en anden, selvom det er den samme lov, der gælder i hele landet. Det ville svare til, at færdselsloven blev tolket forskelligt fra kommune til kommune, siger Thorkild Olesen.

Kommunerne bør interessere sig mere for, hvad handicappede borgere har af ressourcer og kan bidrage til samfundet med, i stedet for at bruge ressourcerne på at skære ned på hjælpen til borgere med handicap, mener Thorkild Olesen.

Vi har 98 kommuner, der tolker serviceloven vidt forskelligt. Derfor er der brug for, at mennesker med handicap kan få tryghed og vished om, at de kan få hjælp, uanset hvor de flytter hen.

Karina Adsbøl, handicapordfører, Dansk Folkeparti

- Det virker nogle gange, som om man hellere vil bruge penge på sagsbehandlere, jurister og alle mulige andre, som sidder og arbejder med klager, end at give den handicappede borger den rigtige indsats fra starten. Hvis man gjorde det, ville man få færre klager, og man ville ikke have brug for så mange medarbejdere til at sidde og behandle sager. Kommunerne risikerer at spare sig fattige på den måde, siger han.

DF: Behov for forandring

Det er den slags kritik, der er baggrunden for, at Dansk Folkeparti (DF) nu er klar med et bud på, hvordan man kunne strikke hele handicapområdet sammen på en ny måde.

- Der er behov for en kæmpe forandring. Vi skal sikre værdighed og retssikkerhed for mennesker med handicap, siger Karina Adsbøl, der er handicapordfører for partiet.

Noget af det, der får alarmklokkerne til at ringe i DF, er, at godt halvdelen af de handicappede borgere, der klager og anker afgørelser over kommunens sagsbehandling, ender med at få ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse.

Et ”skyhøjt” tal, mener Karina Adsbøl fra DF, der i et nyt udspil opfordrer til, at handicapområdet udsættes for en overhaling.

Heri foreslår partiet blandt andet, at man sikrer, at borgere ikke skal miste deres hjælpemidler, mens deres ankesag behandles hos Ankestyrelsen, hvis ikke det drejer sig om, at de har fået bedre funktionsevne.

3 nedslag i Dansk Folkepartis handicapudspil

  1. Visitationsopgaven på handicapområdet bør flyttes fra kommunerne, der i dag både visiterer støtten til borgeren og betaler regningen. Partiet foreslår, at Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, eller en anden instans med stor viden på området bliver visitationsmyndighed.
  2. Når en borger med handicap fylder 18 år, fortsætter hjælpen ikke automatisk, medmindre kommunen har en plan klar for den nu voksne borger. DF foreslår, at unge handicappede borgere på 18 år skal fortsætte med at få den hjælp, de har fået hidtil, indtil kommunen har tilrettelagt det videre forløb.
  3. Der skal indføres en retssikkerhedsfond på handicapområdet, der skal sikre, at borgere med handicap bliver kompenseret økonomisk, hvis de for eksempel modtager forkerte afgørelser. Fonden skal finansieres af de besparelser, kommunerne har opnået ved uretmæssige afslag og forkerte afgørelser, mener partiet.
Annonce

Borgeren før systemet

Som det er i dag, risikerer nogle borgere at miste deres hjælp efter 14 uger, selv om ankesagen ikke er afgjort.

Det er uholdbart, mener Karina Adsbøl, der vil sikre det, hun kalder reel opsættende virkning i ankesager, hvor borgerens funktionsniveau er uforandret.

- Vi må sætte borgeren før systemet. Når man er visiteret til hjælp én gang, og man fra kommunens side beslutter at sænke serviceniveauet, så står vi jo med en borger, der har brug for hjælp og har fået den bevilliget.

- Der mener jeg, at det er meget rimeligt, at man får lov at beholde hjælpen, indtil der er truffet afgørelse i Ankestyrelsen, siger hun.

Annonce

Utrygt at flytte

Dansk Folkeparti vil blandt andet også gøre det nemmere for handicappede borgere at flytte fra én kommune til en anden, uden at miste den hjælp, de fortsat har behov for og allerede er bevilliget i den kommune, de fraflytter.

Det er ikke en selvfølge i dag, mener Karina Adsbøl.

- Vi har 98 kommuner, der tolker serviceloven vidt forskelligt. Derfor er der brug for, at mennesker med handicap kan få tryghed og vished om, at de kan få hjælp, uanset hvor de flytter hen, siger hun.

Karina Adsbøl, kan der ikke være mange gode grunde til, at tilflytterkommunen har sin egen – og måske en anden – vurdering af borgerens behov for hjælp?

- Det har de jo helt sikkert. Kommunerne har forskellige serviceniveauer, men det må jo ikke ligge borgeren til last, at han eller hun gerne vil flytte.

Derfor bør udgangspunktet være, at hjælpen følger med, mener Karina Adsbøl.

Annonce

Ministeren: Vi vil forbedre retssikkerheden

Socialminister Astrid Krag (S), der har ansvar for handicapområdet, fortæller i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at regeringen i år lægger op til at bruge en del af reserven på socialområdet på at forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap.

- Ligesom vi i tidligere år har sat gang i initiativer omkring borgerrådgivere i kommunerne, bedre overgange til voksenlivet for mennesker med handicap og meget andet, udtaler Astrid Krag.

Samtidig retter ministeren en kritik af Dansk Folkepartis tidligere politiske ageren på det kommunale velfærdsområde.

- Modsat den regering, som Dansk Folkeparti var støtteparti for, (VLAK-regeringen, red.) har vi taget opgaven på os med at genoprette velfærden ude i kommunerne, og i de seneste tre økonomiaftaler har vi løftet økonomien med 4,6 milliarder kroner, lyder det fra Astrid Krag.

Annonce
Annonce
Holstebro

De vil i byrådet og skal forvalte et budget på to-tre milliarder - men at forvalte 2,3 meter fra fortovskant til plakatkant kniber gevaldigt...

Navne For abonnenter

Engelske Theresa har i 20 år taget hånd om balletbørn i Holstebro: - Jeg elsker at undervise dem, der gerne vil undervises

Sport

Corona-isolationen er slut: Dina Thorslund har igen fuld fart på

Livsstil

Mikkel og hans familie holder juleaften for ti børn og 25 voksne, der enten er ensomme eller har det svært økonomisk

Struer

Plan om renovering: Forening vil hive fiskerleje ud ad dødvande

Erhverv For abonnenter

Jeg står stadig op klokken fem og nyder morgenstilheden

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Danmark

Forsvarsministeriet kendte til forurening og trussel mod grundvand: Ordførere kritiserer manglende orientering

Kultur

Arrangør bag Streetfood: - Det var ikke godt nok - vi må kigge indad

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Kultur

Museumsleder stopper: Jesper håber på at hente de sidste millioner hjem til Struer, inden han starter i Randers på mandag

Vestjylland For abonnenter

Efter branden: Der hviler en særlig stilhed over feriebyen, som mistede sit vartegn

Struer

Tiltalt havde efterspurgt Rasmus Paludan: Da han dukkede op, kom hun ikke

Annonce