Annonce
Erhverv

Handelskrig og ny strategi presser Mærsk

Mærsks topchef Søren Skou ankommer til pressemøde i hovedsædet på Esplanaden i København. Der er rigeligt at tale om, når Danmarks største virksomhed fremlægger tal for det foregående kvartal. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Danmarks største virksomhed er under forandring efter at have solgt olieaktiviteterne i Nordsøen og flere andre virksomheder. Avisen Danmark tog med, da A.P. Møller-Mærsk forleden gjorde status på handelskrige og fremtidens transport af containere.

Esplanaden 50 ligner sig selv. Det ikoniske hovedsæde med blåtonede vinduer har i årtier været et magtcentrum i det danske samfund. Det er her, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller troligt tog trapperne op til sit kontor på sjette sal, kun afbrudt af utallige ”Godmorgen Hr. Møller” fra de ansatte, som han traf på sin vej.

Det er over syv år siden, at skibsrederen gik bort i en alder af 98 år. Siden har familien, bestyrelsen, topledelsen og de flere end 70.000 ansatte navigeret Danmarks største virksomhed igennem monumentale forandringer.

Torsdag morgen nåede man til endnu en mellemregning, da A.P. Møller-Mærsk fremlagde sit regnskab for årets andet kvartal.

Det er nu tre år siden, at bestyrelsen besluttede at skille sig af med de enorme aktiviteter inden for energi, der igennem årene har tjent milliarder af kroner hjem til Mærsk og til Danmark. Olieaktiviteterne i Nordsøen blev solgt til franske Total. Senest er boreselskabet Maersk Drilling blevet børsnoteret og er ude af hænderne på folkene på Esplanaden.

I stedet skal Mærsk udvikle sig til en såkaldt global integrator inden for containerlogistik. Det betyder, at den danske virksomhed skal sætte sig tungt på sine 70.000 kunders behov for transport af containere - ikke blot fra havn til havn, men også på vej, jernbane og floder.

Det hele skal lade sig gøre, fordi man samtidig digitaliserer en branche, der ellers har ry for at være gammeldags med masse af trykte transportdokumenter, stempler og telefonopkald.

I dag arbejder der 3000 mennesker i Mærsks teknologiteam, der skal sætte strøm på det gamle papirarbejde og skabe nogle langt bedre løsninger for kunderne.

Avisen Danmark er taget til Mærsks hovedsæde for at tage temperaturen på den store omstilling, der er i gang.

Annonce
Hovedsædet med de blå vinduer blev indviet i 1979. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var kendt for altid at tage trappen op til sit kontor på sjette sal. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Gode tal

Fra morgenstunden står det klart, de friske regnskabstal er godt nyt for topchefen Søren Skou. Han har stået i spidsen for Mærsk siden 2016 og har i hele sin regeringstid arbejdet med den nye strategi.

Et underskud i andet kvartal sidste år på 213 millioner kroner er erstattet af et overskud på lige over en milliard kroner.

Den dårlige nyhed er, at det nye forretningsområde, der skal håndtere containere på land, kun vokser langsomt. Det er svært at se, hvordan målet om at gøre forretningerne til vands og til lands omtrent lige store i 2023.

Klokken 9.30 skal Søren Skou tale med pressen om kvartalsregnskabet. Han ankommer på klokkeslæt sammen med et følge af kommunikationsfolk og Mærsks nye finansdirektør, svenske Carolina Dybeck Happe.

Det tager ham tre og et halvt minut at ridse hovedpunkterne op i dagens regnskabsmeddelelse. Detaljerne forventes journalisterne at have sat sig ind i på forhånd.

USA i godt humør

Topchefen kommer også uopfordret ind på handelskrigen mellem USA og Kina, som ikke har berørt Mærsk synderligt.

- Det er ikke tariffer, der afgør, hvor mange varer, der bliver transporteret. Det er, hvad amerikanerne køber, når de går ned i Walmart (amerikansk supermarkedskæde, red.). Den amerikanske forbruger er stadig i godt humør. Der er høj beskæftigelse, lønningerne stiger, og forbruget har været ganske fint, siger Søren Skou.

Handelskrige, der kan udløse krisetegn og begrænse den globale vækst, er store sten i skoen på et containerrederi, der gerne vil vokse.

- Vi vågner også op og ser tweets fra den amerikanske præsident hver eneste morgen, bemærker Søren Skou.

Forleden lagde Donald Trump op til at hæve tolden på kinesiske varer, men senere trak han i land, så de øgede tariffer ikke skulle gælde visse forbrugsvarer - for eksempel de oplagte julegaver, som fremstilles i Kina og købes af de amerikanske familier. Den slags gaver har ofte været en tur om bord på et Mærsk-skib, så de nye udmeldinger kunne udløse et lettelsens suk på Esplanaden.

- Vi skal ikke bekymre os om noget, vi ikke kan gøre noget ved, men vi kan planlægge efter det. Det er det, vi gør, siger Søren Skou.

- Vi skal ikke bekymre os om noget, vi ikke kan gøre noget ved, men vi kan planlægge efter det, sagde Søren Skou om handelskrigen mellem USA og Kina. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mangler kapacitet

Til gengæld kan han gøre en del ved transformationen, der skal øge Mærsks aktiviteter på land betydeligt i de kommende år.

Efter frasalgene af energidelen er der nu maksimalt fokus på at udvikle den nye forretning, men den starter fra et lavt udgangspunkt. Store kunder som H&M, Ikea og Walmart har selvfølgelig allerede andre løsninger, som Mærsk nu vil have fingrene i.

- Vores udfordring er ikke at overbevise dem om, at de skal købe. Udfordringen er at få kapaciteten opbygget hurtigt, siger Søren Skou.

Mærsk råder i dag over et ældre selskab, Damco, der løser mange af de opgaver, som Mærsk vil satse endnu mere på i fremtiden. Men Søren Skou må erkende, at virksomheden slet ikke har den nødvendige tyngde med varehuse og logistik på plads over hele verden.

Det er imidlertid ikke en løsning at gøre ingenting. Dertil lever rederiet med alt for store udsving i priserne på at transportere containere og udsigt til højere brændstofpriser.

Nødvendig strategi

Der mener Sydbanks aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen, der følger Mærsk tæt.

- Man kan udfordre Mærsk på flere områder af deres meget ambitiøse strategi. Men det er en meget nødvendig strategi, fordi der er nogle fundamentale udfordringer i containermarkedet, konstaterer han.

Oven på torsdagens kvartalsregnskab medgiver han, at Mærsk endnu er på et meget tidligt stadie i forhold til at erobre kunderne på landjorden.

- Som investor skal man væbne sig med tålmodighed, for det tager tid, før vi ser en stærkere indtjening. Der er en vis skepsis for, hvordan de vil nå deres målsætning, for hvis de skal tage markedsandele i et marked med hård konkurrence, så skal de være meget aggressive med priserne, siger Mikkel Emil Jensen.

Han peger på, at lave priser vil presse indtjeningen ned i den tid, som det tager at nå op på den ønskede markedsandel. Det kræver en stærk tro på, at man sidenhen kan løfte priserne og øge overskuddet, som er hele formålet med manøvren.

Aktien faldt

Søren Skou har for længst forladt journalisterne på første sal i domicilet med de blå vinduer. Næste punkt i kalenderen er opkald og interviews med udenlandsk presse, og klokken 11 var han i ilden hos et globalt korps af aktieanalytikere, der ringede ind til en telekonference.

Kvartalsregnskabet blev godt modtaget, men da dagen var omme, var Mærsk-aktien faldet med 1,2 procent.

Det var formentlig en reaktion på, at Kina i løbet af dagen truede med at svare igen på USA’s oprustning i handelskrigen. Og den slags har Søren Skou svært ved at ændre på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce