Annonce
Erhverv

Handelskrig og ny strategi presser Mærsk

Mærsks topchef Søren Skou ankommer til pressemøde i hovedsædet på Esplanaden i København. Der er rigeligt at tale om, når Danmarks største virksomhed fremlægger tal for det foregående kvartal. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Danmarks største virksomhed er under forandring efter at have solgt olieaktiviteterne i Nordsøen og flere andre virksomheder. Avisen Danmark tog med, da A.P. Møller-Mærsk forleden gjorde status på handelskrige og fremtidens transport af containere.

Esplanaden 50 ligner sig selv. Det ikoniske hovedsæde med blåtonede vinduer har i årtier været et magtcentrum i det danske samfund. Det er her, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller troligt tog trapperne op til sit kontor på sjette sal, kun afbrudt af utallige ”Godmorgen Hr. Møller” fra de ansatte, som han traf på sin vej.

Det er over syv år siden, at skibsrederen gik bort i en alder af 98 år. Siden har familien, bestyrelsen, topledelsen og de flere end 70.000 ansatte navigeret Danmarks største virksomhed igennem monumentale forandringer.

Torsdag morgen nåede man til endnu en mellemregning, da A.P. Møller-Mærsk fremlagde sit regnskab for årets andet kvartal.

Det er nu tre år siden, at bestyrelsen besluttede at skille sig af med de enorme aktiviteter inden for energi, der igennem årene har tjent milliarder af kroner hjem til Mærsk og til Danmark. Olieaktiviteterne i Nordsøen blev solgt til franske Total. Senest er boreselskabet Maersk Drilling blevet børsnoteret og er ude af hænderne på folkene på Esplanaden.

I stedet skal Mærsk udvikle sig til en såkaldt global integrator inden for containerlogistik. Det betyder, at den danske virksomhed skal sætte sig tungt på sine 70.000 kunders behov for transport af containere - ikke blot fra havn til havn, men også på vej, jernbane og floder.

Det hele skal lade sig gøre, fordi man samtidig digitaliserer en branche, der ellers har ry for at være gammeldags med masse af trykte transportdokumenter, stempler og telefonopkald.

I dag arbejder der 3000 mennesker i Mærsks teknologiteam, der skal sætte strøm på det gamle papirarbejde og skabe nogle langt bedre løsninger for kunderne.

Avisen Danmark er taget til Mærsks hovedsæde for at tage temperaturen på den store omstilling, der er i gang.

Hovedsædet med de blå vinduer blev indviet i 1979. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var kendt for altid at tage trappen op til sit kontor på sjette sal. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Gode tal

Fra morgenstunden står det klart, de friske regnskabstal er godt nyt for topchefen Søren Skou. Han har stået i spidsen for Mærsk siden 2016 og har i hele sin regeringstid arbejdet med den nye strategi.

Et underskud i andet kvartal sidste år på 213 millioner kroner er erstattet af et overskud på lige over en milliard kroner.

Den dårlige nyhed er, at det nye forretningsområde, der skal håndtere containere på land, kun vokser langsomt. Det er svært at se, hvordan målet om at gøre forretningerne til vands og til lands omtrent lige store i 2023.

Klokken 9.30 skal Søren Skou tale med pressen om kvartalsregnskabet. Han ankommer på klokkeslæt sammen med et følge af kommunikationsfolk og Mærsks nye finansdirektør, svenske Carolina Dybeck Happe.

Det tager ham tre og et halvt minut at ridse hovedpunkterne op i dagens regnskabsmeddelelse. Detaljerne forventes journalisterne at have sat sig ind i på forhånd.

USA i godt humør

Topchefen kommer også uopfordret ind på handelskrigen mellem USA og Kina, som ikke har berørt Mærsk synderligt.

- Det er ikke tariffer, der afgør, hvor mange varer, der bliver transporteret. Det er, hvad amerikanerne køber, når de går ned i Walmart (amerikansk supermarkedskæde, red.). Den amerikanske forbruger er stadig i godt humør. Der er høj beskæftigelse, lønningerne stiger, og forbruget har været ganske fint, siger Søren Skou.

Handelskrige, der kan udløse krisetegn og begrænse den globale vækst, er store sten i skoen på et containerrederi, der gerne vil vokse.

- Vi vågner også op og ser tweets fra den amerikanske præsident hver eneste morgen, bemærker Søren Skou.

Forleden lagde Donald Trump op til at hæve tolden på kinesiske varer, men senere trak han i land, så de øgede tariffer ikke skulle gælde visse forbrugsvarer - for eksempel de oplagte julegaver, som fremstilles i Kina og købes af de amerikanske familier. Den slags gaver har ofte været en tur om bord på et Mærsk-skib, så de nye udmeldinger kunne udløse et lettelsens suk på Esplanaden.

- Vi skal ikke bekymre os om noget, vi ikke kan gøre noget ved, men vi kan planlægge efter det. Det er det, vi gør, siger Søren Skou.

- Vi skal ikke bekymre os om noget, vi ikke kan gøre noget ved, men vi kan planlægge efter det, sagde Søren Skou om handelskrigen mellem USA og Kina. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mangler kapacitet

Til gengæld kan han gøre en del ved transformationen, der skal øge Mærsks aktiviteter på land betydeligt i de kommende år.

Efter frasalgene af energidelen er der nu maksimalt fokus på at udvikle den nye forretning, men den starter fra et lavt udgangspunkt. Store kunder som H&M, Ikea og Walmart har selvfølgelig allerede andre løsninger, som Mærsk nu vil have fingrene i.

- Vores udfordring er ikke at overbevise dem om, at de skal købe. Udfordringen er at få kapaciteten opbygget hurtigt, siger Søren Skou.

Mærsk råder i dag over et ældre selskab, Damco, der løser mange af de opgaver, som Mærsk vil satse endnu mere på i fremtiden. Men Søren Skou må erkende, at virksomheden slet ikke har den nødvendige tyngde med varehuse og logistik på plads over hele verden.

Det er imidlertid ikke en løsning at gøre ingenting. Dertil lever rederiet med alt for store udsving i priserne på at transportere containere og udsigt til højere brændstofpriser.

Nødvendig strategi

Der mener Sydbanks aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen, der følger Mærsk tæt.

- Man kan udfordre Mærsk på flere områder af deres meget ambitiøse strategi. Men det er en meget nødvendig strategi, fordi der er nogle fundamentale udfordringer i containermarkedet, konstaterer han.

Oven på torsdagens kvartalsregnskab medgiver han, at Mærsk endnu er på et meget tidligt stadie i forhold til at erobre kunderne på landjorden.

- Som investor skal man væbne sig med tålmodighed, for det tager tid, før vi ser en stærkere indtjening. Der er en vis skepsis for, hvordan de vil nå deres målsætning, for hvis de skal tage markedsandele i et marked med hård konkurrence, så skal de være meget aggressive med priserne, siger Mikkel Emil Jensen.

Han peger på, at lave priser vil presse indtjeningen ned i den tid, som det tager at nå op på den ønskede markedsandel. Det kræver en stærk tro på, at man sidenhen kan løfte priserne og øge overskuddet, som er hele formålet med manøvren.

Aktien faldt

Søren Skou har for længst forladt journalisterne på første sal i domicilet med de blå vinduer. Næste punkt i kalenderen er opkald og interviews med udenlandsk presse, og klokken 11 var han i ilden hos et globalt korps af aktieanalytikere, der ringede ind til en telekonference.

Kvartalsregnskabet blev godt modtaget, men da dagen var omme, var Mærsk-aktien faldet med 1,2 procent.

Det var formentlig en reaktion på, at Kina i løbet af dagen truede med at svare igen på USA’s oprustning i handelskrigen. Og den slags har Søren Skou svært ved at ændre på.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce