Annonce
Mærkedage

Han vogter over de vigtige rettigheder

Jonas Christoffersen blev direktør i Institut for Menneskerettigheder efter at have været advokat, forsker og landsretsdommer. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jonas Christoffersen har i ti år været direktør for Institut for Menneskerettigheder og stået på mål for de universelle rettigheder. På lørdag fylder han 50 år.

50 år: Er menneskerettighederne mejslet i sten, eller er de en fleksibel størrelse, der skal følge med tiden?

Det er et af de centrale spørgsmål i Jonas Christoffersens virke som direktør for Institut for Menneskerettigheder i København.

Lørdag den 1. juni fylder Jonas Christoffersen, der er jurist i tredje generation, 50 år.

Direktørtitlen har han haft de seneste ti år, efter at han i nullerne forskede i og skrev en doktordisputats om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens skiftende praksis.

Emnet er ikke blevet mindre relevant i hans direktørtid. Tværtimod oplever han flere og flere angreb på rettighederne og den domstol, der varetager dem.

- Menneskerettighederne er under et pres i disse år, vi ikke har set tidligere.

- Kritikken af menneskerettighederne og de institutioner, der er sat i verden for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, er højlydt, skrev Jonas Christoffersen i december sidste år ved 70-året for FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

Det er blandt andet politikerne, der bliver frustrerede, når menneskerettighederne sætter grænser på for eksempel udvisningsområdet.

Men frustrationen skal ikke bare affejes, for politikerne udtrykker også en kritik og en bekymring, der findes i befolkningen.

Derfor må afstanden mellem menneskerettighederne og det politiske system ikke blive for stor, sagde Jonas Christoffersen i et interview med Altinget i januar i år.

Den holdning blev han straks kritiseret for af sin forgænger som direktør i instituttet, hvilket igen understregede, at der findes mange tilgange til beskyttelsen af menneskerettighederne.

Privat bor Jonas Christoffersen i Lyngby med sin familie, og i fritiden kobler han blandt andet af med at spille ishockey på oldboysholdet i Gentofte.

Her står han dog ikke på mål - han spiller back.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce