Annonce
Mærkedage

Han var med til at bygge det moderne Danmark

Storebæltsbroen og Danmarks Nationalbank er blandt de ikoniske byggerier, som arkitekten Otto Weitling har haft medansvar for. Den 12. januar fylder han 90.

90 Han er en af de helt store arkitekter bag det moderne Danmark. Både når det handler om broer og bane, politik og pengevæsen, kulturhuse og teatre, rådhuse og universiteter.

I den første del af karrieren var det i kompagniskab med Arne Jacobsen. Og efter mesterarkitektens død i 1971 med Hans Dissing i firmaet Dissing+Weitling.

Otto Weitling, der 12. januar fylder 90, og hans tegnestue har således været arkitekter på Storebæltsforbindelsen.

Efter Arne Jacobsens død fuldendte han Danmarks Nationalbank og den danske ambassade i London.

Weitling og hans tegnestue var i en årrække husarkitekter på Christiansborg. Blandt meget andet har de også arbejdet med ombygning af Københavns Hovedbanegård, renovering af Folketeatret, byggeri for Aarhus Universitet, Det Kongelige Bibliotek og den daværende landbohøjskole.

Og kulturhuset Viften i Rødovre, rådhuset i Furesø, hovedsæderne for Mercedes-Benz og Sonofon i København og laboratorier og fabrik for Novo Nordisk.

Men Otto Weitling, der er fra Haderslev, har også lagt en stor del af sit arbejde i udlandet. Ikke mindst i Tyskland, hvor han som sønderjyde begik sig godt på tysk.

Ud over Storebæltsbroen er det da også to tyske projekter, han i dag er mest stolt af. Nemlig det moderne K20-kunstmuseum i Düsseldorf og rådhuset i Mainz.

Weitling formår kunsten at forene form og funktion. Nogle gange så vellykket, at resultatet bliver "storslået harmoni mellem himmel, hav, lys og broens egen æstetik", som der står i den danske kulturkanons begrundelse for at tage højbroen over Storebælt med på listen over landets største kunstværker.

Oven i en plads i Kulturkanonen har Otto Weitling alene eller sammen med sin tegnestue modtaget et væld af priser.

Han fik i 1978 Eckersberg Medaillen sammen med Hans Dissing og i 1991 C.F. Hansen Medaillen.

Det er den højeste udmærkelse, som Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster kan give til en arkitekt.

Annonce
Otto Weitling, der søndag den 12. januar fylder 90 år, er en af de helt store arkitekter bag det moderne Danmark. Dissing+Weitling/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce