Annonce
Mærkedage

Han var bedst på italiensk græs

Per Krøldrup var en del af den danske landsholdstrup ved VM i Sydafrika i 2010. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Per Krøldrup fik ti gode fodboldår i Italien - med en enkelt mislykket afstikker til England - og var fast inventar på landsholdet. I dag, den 31. juli, fylder han 40.

40 år: På toppen blev han rygtet til kontinentets storklubber. På bunden blev han kaldt Evertons værste indkøb nogensinde.

Fodboldkarrieren bød på op- og nedture for Per Krøldrup, der på onsdag den 31. juli fylder 40 år.

Den talentfulde og lange fodboldspiller fra Farsø i Himmerland kom via ophold i Aalborg Chang og B93 til Udinese i Italien i 2001.

Her gjorde han sig positivt bemærket for sit elegante og boldsikre spil i midterforsvaret, og efter et vedvarende pres fra sportspressen blev han også landsholdsspiller i 2004.

Året efter blev Per Krøldrup kædet sammen med storklubber som Juventus og FC Barcelona, men det endte med at blive engelske Everton, der løb med danskerens signatur den sommer.

Det blev dog alt andet end et lykkeligt ophold. En lyskeskade udskød forsvarerens debut til efter jul, og her gjorde han og holdkammeraterne en uheldig figur i et 4-0-nederlag, hvor danskeren endda pådrog sin en ny skade.

Mindre end en måned senere blev Per Krøldrup solgt tilbage til Italien i form af Fiorentina.

Tilbage i Everton er kun mindet om den mislykkede tilpasning til den engelske fodboldstil, hvilket fik flere til at kalde ham klubbens dårligste fodboldforretning nogensinde.

Landsholdskarrieren var imidlertid kommet mere på sporet, og i flere år var han fast inventar på holdet. I 2010 fik han en enkelt kamp til VM i Sydfrika - i Danmarks blodfattige indsats mod Japan.

På klubplan fik han seks gode år i Fiorentina, inden skader var med til at trække hans niveau ned.

Karrieren sluttede med optrædener hos Pescara og portugisiske Olhanense.

Efter tiden som spiller har han blandt andet været en del af trænerstaben i B93, deltaget ved opvisningsturneringen Star Sixes for Danmark i 2017 og cyklet med i et cykelløb til støtte for skadede krigsveteraner.

Annonce
Per Krøldrup fik 33 kampe for det danske landshold mellem 2004 og 2010. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce