Annonce
Mærkedage

Han var 80'ernes og 90'ernes superskurk

Den hollandske skuespiller Jeroen Krabbé blev i 80'erne og 90'erne sat i skurkebås, blandt andet efter sin rolle som skurk i James Bond-filmen The Living Daylights fra 1987. (Arkivfoto) Lieven Van Assche/Ritzau Scanpix
Blandt skuespiller Jeroen Krabbés mere end 60 roller skiller rollerne som Bond-skurk og Harrison Fords værste fjende sig ud. Torsdag fylder han 75.

75 år: Han har spillet en ondsindet læge, der står bag drabet på sin kollegas kone, en bedragerisk Sovjet-general, der går bag James Bonds ryg, og satan i en film om Jesus.

Hvis man i 1980'erne og 90'erne havde brug for en skurk af værste skuffe, var hollandske Jeroen Krabbé den rette mand. Torsdag den 5. december fylder han 75.

I 80'erne fik han sit amerikanske gennembrud i komedien "Jumpin' Jack Flash", hvor han viste skurkelignende tendenser ved at skubbe hovedpersonen i vandet.

Derefter tog Krabbés skurkekarriere fart.

Først sikrede han sig rollen som den bedrageriske Sovjet-general Georgi Koskov i James Bond-filmen "Spioner dør ved daggry" fra 1987.

Senere fik han rollen som den onde læge i "Flygtningen" fra 1993, hvor han spiller over for superstjernen Harrison Ford.

I 1999 spillede han det måske ondeste, man som skuespiller kan spille: satan i en miniserie om "Jesus".

Alt har dog ikke været skurkeroller og onde tendenser for Jeroen Krabbé.

Han fik allerede debut som skuespiller i 1963 og har i løbet af sin karriere spillet med i flere end 60 film.

I 1977 fik han sit store hollandske gennembrud med filmen "Soldaat van Oranje", hvor han spiller en af hovedrollerne.

Krabbé har også stået bag kameraet og har produceret en række film. Og så har han efterhånden skabt sig en karriere som maler.

Han har været gift med sin kone Herma van Gemert i 55 år. Sammen har de tre børn, sønnerne Martijn, Jasper og Jakob.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce