Annonce
Mærkedage

Han tævede skindet i The Doors

Trommeslageren i bandet The Doors, John Densmore, fylder 75 år. Her ses han vinkende sammen med medlemmer af bandet Jane's Addiction, da The Doors blev optaget i The Hollywood Walk of Fame i 2007. (Arkivfoto) Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Han var trommeslager i syrebandet The Doors, hvor han efter Jim Morrisons død sloges for ikke at kommercialisere bandets musik. Nu fylder John Densmore 75 år.

75: John Densmore var fra start til slut manden med stikkerne i det nu legendariske amerikanske rockband The Doors.

Søndag den 1. december fylder han 75 år, og trods den fremskredne alder sker det fortsat, at den gråhårede trommeslager med det lille overskæg sætter sig til rette på scenen.

Således er han i starten af januar på plakaten sammen med et andet tidligere Doors-medlem, Robby Krieger, når de to giver en koncert til fordel for hjemløse på spillestedet "The Wiltern" i Los Angeles.

Densmore er selv vokset op i det sydlige Californien, hvor han musisk blev optaget af jazz-genren, før eventyret med The Doors tog fart fra 1965.

I det år voksede bandet ud af gruppen Rick & the Ravens, hvor Densmore ligeledes havde banket løs på skind og bækkener.

Og hvor den karismatiske The Doors-sanger, Jim Morrison, også havde stået i spidsen.

The Doors' succes i sluttresserne var vild, men kortvarig.

Allerede i 1971 blev Jim Morrison fundet død i et badekar i Paris - formentlig af en overdosis heroin - og bandet ophørte med at eksistere.

Siden ragede Densmore uklar med flere af de øvrige bandmedlemmer, der blandt andet ønskede at sælge et af bandets numre til en Cadillac-reklame.

Det ønskede Densmore ikke, og han brugte sin vetoret, da han mente, at det stred mod bandets ånd og Jim Morrisons ønske.

Striden er nu bilagt, og andre Doors-medlemmer som keyboardspilleren Ray Manzarek har sluttet sig til Jim Morrison "on the other side".

For Densmore er det endnu ikke "The End".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nu skal vi have en ny børnehave

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce