Debat

Han kunne være blevet en af litteraturens store

For 80 år siden – i april 1939 – udkom romanen" Kys til højre og venstre". Det var Jens Gielstrups debut, og den fik flotte anmeldelser og blev belønnet med H.C. Andersens Mindemedalje. Jens Gielstrup var 21 år, da han skrev romanen, hvis hovedperson er den hjemmeboende stud. jur. Jack Lassen på alder med forfatteren. Vi hører så godt som intet om Jacks juridiske studier ved Københavns Universitet, men til gengæld meget om hans færden i nattelivet og om hans kvindebekendtskaber. Hovedhistorien udspiller sig mellem Jack og den 12 år ældre Betty. De oplever en varm, gensidig kærlighed og erotik, men forholdet begynder at skrante og hører helt op, da Betty under ingen omstændigheder vil opgive en sideløbende romance med en ældre velhavende mand.

Romanen beskriver den febrilske og feberhede ungdom med kys til højre og venstre, og man mærker et pres fra den truende krig, som Jens Gielstrup ikke tøver med at forudsige. Under et ophold på en sydfynsk ø tror Jack, at han hører torden i det fjerne, men sandheden er, at tyskerne skyder. De holder flådeøvelser i Østersøen. Romanen forsøger frimodigt at skildre unge mænd og kvinders forsøg på at finde ud af erotik og kærlighed. Alt med en bagvedliggende angst for den tilstundende krig.

Romanen er skrevet som en eksperimenterende fortælling i brudflader, idet der mellem hovedhistoriens kapitler er indføjet en række mindre afsnit – alle med overskriften ”Kærlighed” – der beskriver alt fra en døendes sidste tanker om en ung kvinde, der ikke er hans hustru, til en sædelighedsforbryders mord og til en ung mand, der på ottende time sidder på en gesims på 27. etage og truer med selvmord efter en ulykkelig kærlighedshistorie. Romanen er skrevet med en sådan indsigt i kærlighedens veje og vildveje og en sådan elegance og varme, at det er svært at forstå, at forfatteren kun var 21 år.

Det er ingen tilfældighed, at nogle af romanens afsnit er henlagt til Fyn. Jens Gielstrup blev født i København, men han nåede at opleve fem lykkelige barndomsår på Fyn, nærmere bestemt i Svanninge, inden han på grund af forældrenes skilsmisse måtte flytte tilbage til hovedstaden sammen med sin moder. Der blev dog mulighed for at gense det smukke sydfynske landskab under sommerferier i Dyreborg. Den flittige forfatter, som også arbejdede som journalist, udgav i efteråret samme år sin anden og sidste roman "Det gode hjerte". Læseren møder her en gruppe unge i København lige før krigsudbruddet. I den varme sommer tænker de meget på det andet køn og kun lidt på fremtiden. "Det gode hjerte" er navnet på en café i nærheden af Rådhuspladsen med udendørs servering og udsyn til lysavisen, der orienterer om begivenhederne syd for grænsen. Romanen beskriver hovedpersonen Gustavs forelskelse i og forlovelse med kæresten Harriet, der drømmer om ægteskab og familieliv. Gustav er imidlertid plaget af tvivl om holdbarheden af deres forhold, en tvivl, som ikke bliver mindre af udsigten til krigen. Da han under det forhøjede forsvarsberedskab bliver indkaldt til Flåden, bryder han forlovelsen med Harriet. Krigen er brudt ud.

Som journalist ved dagbladet Politiken blev Jens Gielstrup i februar 1940 sendt til London som korrespondent. Ved besættelsen af Danmark 9. april samme år blev alle forbindelser til fædrelandet afskåret, og gensynet med kæresten og familie og venner udskudt på ubestemt tid. Endvidere stod han som andre danske korrespondenter i London uden arbejde og indtægt. Han forsøgte at lade sig indrullere i det britiske flyvevåben, Royal Air Force, men blev afvist. Han sluttede sig til den gruppe danske journalister, der deltog i oprettelsen af Radio Danmark, og medvirkede til de danske BBC-udsendelser til den danske offentlighed.

Hans tid med radioudsendelser blev kort, idet han ikke havde opgivet håbet om at tilslutte sig RAF, og i juni 1941 lykkedes det ham. Efter længere uddannelse blandt andet i Australien og Canada kom han gennem nåleøjet og blev jagerpilot. I sommeren 1943 afsluttede han sin træning og begyndte at flyve missioner over Frankrig og Holland. Efter kun en måneds tjeneste som Spitfire-pilot blev han skudt ned over Nordsøen af kraftig tysk antiluftskyts i forbindelse med en luftkamp ud for den hollandske kyst. Gielstrup blev dræbt i tjenesten den 23. august 1943, og hans lig er aldrig blevet fundet.

Jens Gielstrup kunne være blevet en af dansk litteraturs store forfattere, men kun 26 år gammel forsvinder han på bunden af havet, og hans forfatterskab går samme vej i glemslens hav. Men måske kommer hans romaner op til overfladen igen. Det skete kortvarigt for 50 år siden, da debutromanen Kys til højre og venstre blev filmatiseret efter manus af Leif Panduro og Ole Roos i 1969.

Lars Erik Andersen
0/0
Annonce
Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Mens vi venter på konsekvensen

Ordet skandale det dækker det ikke. Slet ikke, når det kommer til op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark, der i årevis ikke har fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på. I Region Midtjylland har den været helt gal på Aarhus Universitets Hospital, hvor det er gået ud over kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft. Ifølge de nationale retningslinjer skal den gruppe patienter jævnligt undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge, men i 2016 og 2017 fik hundredvis af kvinder alene tilbudt en røntgenundersøgelse "af ressourcemæssige årsager". Og det er måske kun toppen af isbjerget, viser det sig nu også. En tidligere overlæge ved Hospitalsenheden Vest har nemlig skrevet til patienttilsynet, at hans egen tidligere arbejdsgiver, Region Midtjylland, siden omkring 2011 ikke har givet brystkræftpatienter det tilbud, de burde have haft, ifølge de nationale retningslinjer. Sagen kommer blot få måneder efter, at man i Region Sjælland fyrede sundhedsdirektøren, efter at 735 kvinder med mistanke om brystkræft heller ikke havde fået den undersøgelse, de havde krav på. Om sagen får personalemæssige konsekvenser i Region Syddanmark og Region Midtjylland, må vi vente med at få svar på. Men hvis der sidder mange bekymrede og forundrede patienter rundt omkring i regionerne og spekulerer over, hvordan pokker det kunne ske, er det med god grund. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at regionerne på egen hånd laver om på og fortolker de nationale retningslinjer, som er lavet til gavn for patienterne. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. Og de nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod at kræftknuder overses. Som det allermindste burde patienterne have været henvist til sygehuse, hvor man godt kan finde ud af at overholde retningslinjerne. Sagen pynter ikke på cv’et hos de berørte regioner, der bestemt ikke gør livet lettere for sig selv. Sundhedsministeren kalder det et svigt, og det er vanskeligt ikke at være enig. Det kan ikke forsvares, at man på den måde går på kompromis med faglighed og forpligtelse. Sagen viser samtidig, at der stadig er stor forskel på, hvilken behandling patienterne får forskellige steder i landet. Regionernes vogtere bryster sig ofte af, at uden folkevalgte i regioner, så ville den demokratiske styring med sundhedsvæsnet forsvinde. Mon ikke der er mange kvinder, der hellere vil bytte den styring ud med en behandling, der lever op til reglerne. Indtil da må de folkevalgte regionsrådsmedlemmer som minimum give de berørte patienter en undskyldning, mens de finder ud af at placere et ansvar.

Læserbrev

Valg. Den mørkeste middelalder

Læserbrev

Valg. Venstres "gaver" til Lemvigegnen

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Annonce