Annonce
Navne

Han fik en plads i solen - og så i skyggen>

Efter sit exit fra musikken er Michael Bundesen begyndt at male. Han havde i 2017 fernisering på sin første kunstudstilling. Søndag den 12. maj fylder den tidligere sanger 70 år. (Arkivfoto) Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Det blev enden på Shu-bi-dua og på en lang musikkarriere, da bandets frontfigur, Michael Bundesen, blev ramt af alvorlig sygdom. Den 12. maj fylder han 70 år.

70 år: Hvem mon man er, før man bli'r til? Et stjerneskud, et puslespil?

Shu-bi-dua har stillet livets store spørgsmål, har lavet sjov med sexchikane og kærlighed og har igen og igen hyldet menneskets bedste ven.

Bandet er et kapitel for sig i dansk musikhistorie, og når man nævner Shu-bi-dua, må man også nævne Michael Bundesen.

Og omvendt. Ham, der stod forrest ved "shubbernes" koncerter gennem næsten fire årtier og lagde stemme til deres finurlige lyrik.

Søndag den 12. maj fylder Michael Bundesen 70 år.

Shu-bi-dua blev en dominerende del af hans liv. Egentlig var han først med i et andet band - Passport. Men kort tid efter udsprang Shu-bi-dua derfra og debuterede i radioen i 1973 med "Fed Rock".

Herfra flød det med letgenkendelige melodier fra Shu-bi-dua, hvis sange blev fast inventar ved skolekoncerter, sommerfester og festivaler op gennem 1970'erne, 80'erne og 90'erne.

Midt i 1980'erne tog Michael Bundesen dog et frikvarter fra musikken.

Sammen med finansmanden Klaus Riskær Pedersen og baron Otto Reedtz-Thott stiftede han i 1984 den københavnske lokalstation Kanal 2. Her blev Michael Bundesen programchef, men det varede kun et par år.

Inden Michael Bundesen blev musiker, studerede han jura, var i Søværnet og var radiovært på Danmarks Radio. På radioen mødte han Michael Hardinger, som senere skulle blive mangeårig guitarist i Shu-bi-dua.

Michael Bundesen voksede op i Taarbæk. I biografien "Alting har en ende", som blev udgivet sidste år, beskriver han sig selv som heldig med henvisning til den barndom, han fik i Nordsjælland.

Men også på alle mulige andre områder i livet har han - hvis han selv skal sige det - fundet en plads i solen.

- Jeg har altid haft en upåklagelig timing og været svineheldig, siger Michael Bundesen i bogen, som er skrevet af journalist Kaare Sørensen.

I maj 2011 oplevede Michael Bundesen dog livets skyggeside, da han med kort tids mellemrum blev ramt af to blodpropper i hjernen, som medførte lammelser i venstre side af hans krop.

Shu-bi-dua blev sat på standby. Faktisk blev det bandets endeligt.

Kun én gang siden har Michael Bundesen stået på en scene: Ved Danish Music Awards i 2013, hvor hans band modtog æresprisen. Forsangeren sad i kørestol og var omgivet af de øvrige bandmedlemmer.

Det var en tydeligt rørt, men også helt anden Michael Bundesen, end den Danmark gennem næsten 40 år havde kendt som et sprudlende væsen.

Shu-bi-dua nåede at udgive 18 studiealbummer og flere opsamlings- og livealbummer.

Michael Bundesen har tre børn fra to forskellige forhold. Han bor i Gentofte.

Annonce
Daværende forsanger i Shu-bi-dua Michael Bundesen ses her ved en koncert i 2010 - året før han blev ramt af to blodpropper. (Arkivfoto) Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce