Annonce
Danmark

Hammerdyre elefanter

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark.

Hvad skal det egentlig koste at befri fire elefanter fra et ydmygende liv i cirkus? Ja, det skal så koste 11 millioner kroner, er Folketinget blevet enig med sig selv om efter, at det lykkedes Dansk Folkeparti at få sat de fire elefanter fra Cirkus Arena og Cirkus Trapez på finansloven.

Beslutningen var den første, som et bredt flertal i Folketinget stod bag, efter at den ny regering, med Mette Frederiksen i spidsen, trådte til. Beslutningen har i øvrigt udløst en hel del grineflip fra Folketingets talerstol - ikke mindst fra statsministeren selv. Tjek selv på Youtube.

Men i denne uge slog den ny Venstre-høvding Jakob Ellemann så bak.

11 millioner kroner, for at løskøbe fire gamle elefanter for at sætte dem ud i Knuthenborg Safaripark, er skudt over målet, sagde Jakob Ellemann til Politiken og uddybede:

"Det er fuldstændig ude af proportioner. Det er fire dyr vi taler om. Det er nogle stakkels dyr og nogle dejlige dyr. Men det er der godt nok mange andre dyr, der også er. Jeg synes, det er mange penge".

Og det er det da sikkert også, hvis de 11 millioner kroner bliver omregnet i børneteater eller vikartimer i en folkeskole. Til gengæld kan man ikke få meget mere end et tredjedel Hammershøi-maleri for pengene. I denne uge blev maleriet "Interiør fra Strandgade 30" solgt for 31,5 millioner kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Cirkus Arena mente egentlig, at de skulle have 39,5 millioner kroner for at opgive deres elefanter som konsekvens af den nye dyrevelfærdlov, der blev fremsat i torsdags, og som forbyder cirkuselefanter.

Men kompromisset landede altså på 11 millioner kroner fra den såkaldte dyrevelfærdspulje, hvoraf de 2,4 millioner kroner kommer fra indtægter fra Landbrugslotteriet.

Man kan selvfølgelig spørge sige selv, hvorfor Arena overhovedet skal have erstatning? Hvis staten skulle gribe ind med skattekroner for at redde dyrene fra alle de tosser, der overtræder dyrevelfærdsloven, kunne vi få nok at bruge vores fælles husholdningskasse til. På den anden side, hvis vi en gang for alle kan få stoppet, at verdens tungeste landdyr skal køre rundt i transportvogne som en del af underholdsningsindustrien og optræde i tylskørt og rejse deres kolossale vægt på bagbenene for at trampe en vippe ned, der kan få østeuropæiske badutspringere til at forsvinde i saltomortaler under teltkublen, så er pengene vel egentlig givet meget godt ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce