Mad og drikke

Højt skum: Vær med i en festdag for det danske øl

De danske bryggere sendte sidste år flere end 1000 nye øl på markedet. Humlebitre IPA'er udgør stadig en pæn del af de nye øl, men når årets ølnyhed bliver kåret, foregår det ved en blindsmagning, og her markerer de mørkere og sødere (og alkoholtungere) øltyper sig oftest bedre. Foto: Colourbox.
Næste lørdag fejres Øllets Dag overalt i Danmark, og det er en god anledning til blandt andet at smage på en, som var med til at kickstarte den danske øl-renæssance for godt 20 år siden.

Der vil blive drukket meget øl i Danmark lørdag den 7. september.

Den første lørdag i den første efterårsmåned har siden 2005 været lig med Øllets Dag. Det er en fejring af foreningen Danske Ølentusiasters fødselsdag, og i en række byer over hele landet kan alle for et moderat beløb smage på et bredt udvalg af øl.

Ølentusiasterne har smagninger i blandt andet Aarhus, Vejle, Esbjerg, Odense og Svendborg, og på Østfyn fejres dagen eksempelvis i samarbejde med Bryggeriet Refsvindinge, som lægger lokaler til fadølssmagning og en pølsevogn, mens ølentusiasterne i Odense har engageret 30 udstillere, som hver har syv-otte øl med til smagning.

Det skorter ikke på fantasien blandt de danske bryggere, som sidste år præsenterede flere end 1000 nye øl, blandt andet med så specielle ingredienser som røde myrer, kantareller, marshmallows, agern og birkebark.

Da Klaus Rehkopff fra Odense i foråret overtog posten som formand for Danske Ølentusiaster, spåede han, at øl med større drikkevenlighed og lavere alkohol kunne blive en ny trend blandt de danske bryggere - også selvom foreningen netop havde kåret en mørk øl brygget med kaffebønner og med en alkoholprocent på 10 som Årets ølnyhed 2018:

- Jeg gætter på, at inden for et par år kommer der en ny trend, og det kunne sagtens være at gå tilbage til noget lagerøl, altså pilsnertyper, og det kunne også godt være alkoholsvage øl.

Entusiasterne har fejret Øllets Dag siden 2003, og interessen er stor som i fjor i Kolding. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Bedre smag i alkoholfri øl

Netop øl uden megen alkohol er et kraftigt voksende marked med 18 millioner solgte øl i Danmark sidste år, og øltypen er i centrum for et nyt samarbejde mellem Teknologisk Institut og fire bryggerier på Fyn (Vestfyen, Coisby, Flakhaven og Far & Søn).

De har sammen med gærproducenten White Labs Copenhagen og Dagrofa (Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb) sat sig for at udvikle nye ingredienser, gærkulturer og metoder til at styre gæringen, så bryggerierne kan lave tæt på alkoholfri øl uden at gå på kompromis med smagen.

Traditionelt er alkoholfri øl blevet fremstillet ved fjerne alkoholen efter en normal gæring. Det går imidlertid også ud over smagen i øllen, og blandt andre danske Mikkeller har i nogle år derfor brugt en særlig gær, der kun danner lidt alkohol, til sine alkoholfri øl.

Om der også er alkoholfri øl ved smagningerne på Øllets Dag er op til de enkelte lokalafdelinger blandt ølentusiasterne - hvis du vil vide, hvilke arrangementer der holdes på dagen i din by er det bedste råd at tjekke den lokale forenings side på Facebook. Du kan også læse mere om arrangementerne på ølletsdag.dk/hvor.

 

Øllets dag giver chancen for at smage en stribe bryg, som man ikke møder til daglig - som her ved Øllets Dag i Kolding i fjor. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Øllen, der startede en revolution

Vi har i dagens anledning smagt på fem øl, som alle er værd at fejre en fødselsdag med. Blandt dem er klassikeren Ale no. 16 fra Bryggeriet Refsvindinge. Øllen, som det østfynske bryggeri nu om dage får brygget hos storebror Vestfyen i Assens, har været på markedet siden 1995 og er to gange blevet kåret som Danmarks bedste øl.

En så forholdsvis "normaltsmagende" øl som Ale no. 16 drukner let i dagens enorme udvalg af danske specialøl, men det er nærmest nostalgisk at gensmage den øl, som i høj grad var med til at starte ølrevolutionen i Danmark for omkring 20 år siden.

Og så fås den tilmed i flere supermarkeder for under en 20'er.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce