Annonce
Debat

Højspændt. Fordækthed og fortielser i luften over Jylland

Man ser det for sig.

Embedsmænd i det indre København sidder med et valg: Skal vi grave 170 kilometer højspændingskabler ned fra Holstebro til den dansk-tyske grænse eller lade dem stå på master i det åbne landskab?

Man vælger selvfølgelig den umiddelbart billigste løsning, som samtidig er til enorm gene for indbyggerne i de mange landsbyer og landdistrikter i det jyske, som nu får en høj mast i baghaven. Vi hører om landsbyer, der går fra en god og positiv udvikling til reel afvikling, fordi ingen kan eller vil bo op og ned ad de grimme, larmende og måske sundhedsfarlige højspændingskabler og -master. Om faldende ejendomspriser, ødelagt natur og helbredsmæssige bekymringer.

Det tænkte embedsmændene nok ikke på, da de sad i det indre København og glædede sig over et par sparede kroner. Var strømmen kommet i land i Helsingør og skulle sydpå, er der ingen tvivl. Så var de kabler blevet gravet ned. Men herregud. Det er Sønderjylland og Vestjylland. Der kan vi sagtens spare de penge og lade masterne gennembore det smukke landskab og folks hjem.

Ændrer politikerne på Christiansborg ikke den håbløse beslutning, får indbyggerne i det sydvestjyske nu et transmissionssystem for elektricitet i baghaven, der tjener en masse penge hjem til Danmark, men er meget mere sort, end myndighederne indrømmer, og koster en masse penge for de beboere og kommuner, der ufrivilligt skal være værter for dem.

Og hvad er det så lige, vi har sparet på det?

Det lugter af fortielser og fordækthed. Om en centraladministration, der har skjult for danskerne, at kablerne sagtens kan lægges i jorden. Mon ikke det er ved at være på tide at sætte gang i udflytningsbølge nummer 3, så embedsmændene kan komme i kontakt med hele Danmark?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Udnævnelse i Salling Bank

Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce