Annonce
Lemvig

Højspændingsstation på Volder Mark - søkabler i land ved Tuskær

Kortet med kabelføringen fra Thor Havmøllepark. To kabler føres i land ved Tuskær. Herfra føres de til en ny højspændingsstation på Volder Mark, og herfra til Idomlund Højspændingsstation.
Berørte lodsejere har nu fået brev fra Energinet med varsel om, at de bliver berørt af kabler frem til Idomlund og højspændingsstation på Volder Mark

Lemvig: 150 lodsejere har i denne uge fået brev fra Energinet, som oplyser dem om, at deres ejendom vil blive påvirket af, at der skal sendes strøm i land fra den kommende havmøllepark, Thor, i Nordsøen.

Af brevet fremgår det, at søkablerne føres i land ved Tuskær nord for Nissum Fjord lige syd for Fjaltring. Herfra føres de 4,2 kilometer til en ny højspændingsstation, der skal opføres på Volder Mark, der ligger nord for Bøvling. Endelig skal der så nedgraves jordkabler - to eller tre - fra Volder Mark til højspændingsstationen ved Idomlund, og det er en distance på 25 kilometer.

Energinet forventer, at anlægsarbejdet af kablerne starter i 2022, så der kan begyndes at føres strøm i land fra Thor Havmøllepark i perioden 2025-2027. Lige nu er man så startet med forundersøgelserne, og der sendes ansøgninger til de relevante myndigheder for at få godkendelserne.

Der er tale om to 220 kilovolt søkabler, som kommer i land ved Tuskær, og det er tilsvarende jordkabler, der skal føre frem til den nye højspændingsstation på Volder Mark. Det bliver et såkaldt lukket anlæg, hvilket vil sige, at installationerne skal være inde i bygninger, så det er sikret mod salten fra havet. Det bliver byggerier på godt 10.000 kvadratmeter med en makimal højde på 14 meter.

De berørte lodsejere har fået et kort med placeringen af anlægget og kabelføringen. Der er foreløbig et 300 meter bredt bælte, hvor kablerne kan placeres, og Energinet lover en dialog med de berørte lodsejere om linjeføringen. Så vil bæltet blive indsnævret til 50-70 meter, som er til at arbejde inden for, og når kablerne er lagt ned, vil der være et 30-45 meter bredt bælte, hvor der vil være en række begrænsninger. Der må ikke bygges eller plantes træer med dybdegående rødder, men det må gerne pløjes og bruges til almindelige afgrøder.

Energinet fortæller i brevet, at man vil kompensere de berørte lodsejere.

I løbet af foråret vil Miljøstyrelsen gennemføre en VVM-redegørelse, hvor forslaget kommer i offentlig høring, og hvor de berørte lodsejere kan ytre sig. Men man kan allerede nu reagere med forslag, som Miljøstyrelsen vil tage med i sin planlægning. Der vil også komme et borgermøde. Dato og sted er endnu ikke fastlagt.

Der skal laves en lokalplan for højspændingsanlægget på Volder Mark, og det forventes, at arbejdet med planlægningen kan starte før sommerferien, og lokalplanen kan så vedtages om et års tid.

Annonce

Tidsplanen

2020
1. kvartal

Energinet sender VVM-ansøgning til Miljøstyrelsen.
Kommunal planlægning af Volder Mark og Idomlund igangsættes.
Miljøstyrelsen behandler VVM-ansøgning og starter offentlighedsfase.

2. kvartal

Miljøstyrelsen behandler høringssvar.
Energinet afholder borgermøde. Grundejere inden for projektområdet og
naboer til stationerne inviteres til møde om placering af kabel, stationer,
anlægsarbejde, erstatning med videre.
Energinet udarbejder forslag til linjeføring indenfor projektområdet og
igangsætter VVM-undersøgelse.

3. kvartal
Energinet indgår dialog med og laver aftaler med de grundejere, der bliver
berørt af linjeføringen for kabelforbindelsen og stationsområderne.

4. kvartal
Energinet afslutter VVM-undersøgelser.
Holstebro Kommune beslutter om lokalplan og kommuneplantillæg for
Idomlund Station skal vedtages.

2021
1. kvartal

Miljøstyrelsen offentliggør miljøkonsekvensrapport. Herefter er der 8
ugers høring.
Lemvig Kommune beslutter om lokalplan og kommuneplantillæg for Volder
Mark Stationsområde skal vedtages.

2. kvartal
Miljøstyrelsen udsteder VVM-tilladelse med 4 ugers klagefrist.


3.-4. kvartal

Holstebro Museum udfører arkæologisk forundersøgelse i et smalt bælte
langs linjeføringen for kablerne og stationsområderne.
Anlægsarbejdet går i gang i de områder, som ikke kræver aftaler med private
grundejere.
2022-2024

Anlægsarbejder foregår løbende i hele perioden.
2025-2027

Den nye kabelforbindelse og stationsområderne Volder Mark og Idomlund
sættes i drift.

Kilde: Energinet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce