Annonce
Holstebro

Højspænding: Min lille datter skal ikke vokse op 100 meter fra en luftledning med 400 kilovolt

Familien Sandbæk Steffensen får højspændingsmaster tværs gennem marker og 100 meter fra stuehuset. Her står sønnen Morten Sandbæk Steffensen i det berørte område. Foto: Johan Gadegaard
Der er frustration, og nogle frygter at blive nødt til at flytte, efter Energinet har offentliggjort et forslag til placering af 35 meter høje højspændingsmaster, som skal løbe fra Idomlund vest for Holstebro mod grænsen.

IDOM/Nr. Felding: Der har aldrig været begejstring for Energinets planer om en ny og kraftigere elledning på 400 kilovolt fra Idomlund over Endrup til grænsen - og som skal erstatte en nuværende 150 kV luftledning. Og hvor behovet skyldes transport af el fra kommende vindmøller.

Men skepsis er blevet til dybe frustrationer hos en række beboere på mindre ejendomme i området ved Ringkøbingvej og Hestbjergvej, som nu har udsigt til luftledninger hen over hovederne.

- Det her er vores paradis, hvor vi har boet i 45 år. Hvis ledningen kommer hen over vores have, vil vi ikke bo her, og samtidig vil det være næsten umuligt at sælge, siger 79-årige Poul Dissing, der sammen med hustruen Birthe bor på en lille ejendom syd for Ringkøbingvej.

Den nuværende luftledning løber cirka 600 meter længere mod øst gennem det militære øvelsesområde.

- Jeg forstår ikke, at det skal slå det her slag uden om det militære område, siger Poul Dissing, som dagligt passer og plejer sit lille sted.

Lidt længere mod syd på Hestbjergvej bor familien Bækstrøm på et tidligere landbrug, og de vil få luftledningen 100 meter fra stuehuset og 60 meter fra et helt nyt lysthus med udsigt til mark og natur.

- Jeg er chokeret over, at man vil genere så mange beboere her på vestsiden af øvelsesområdet og i et naturområde. Man kunne grave ledningerne ned i stedet, og så ville det ikke genere en sjæl, siger Henrik Bækstrøm.

- Jeg har hele tiden forventet, at de vil grave den nye ledning ned i det militære område, og hvor man vil slippe for at betale erstatning. Kan det ikke lade sig gøre, så vil vi lodsejere godt lægge jord til en nedgravet ledning, siger Henrik Bækstrøm.

Nogle af naboerne har været i kontakt med militæret, som, de har forstået, også foretrækker en nedgravning.

- Det vil være en fordel at slippe helt for luftledninger, når de har øvelser med helikoptere, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Henrik Bækstrøm med datteren Erika på armen, hustruen Gitte og sønnen Emil er alle glade for deres sted på landet og i naturen ved Hestbjergvej. Men hvis der kommer store højspændingsmaster her i baggrunden, blot 100 meter fra huset, er de klar til flytte. Foto: Jens Kirk

Vil skåne datteren

Han og hustruen Gitte har datteren Erika på halvandet år.

- Hun skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som undrer sig over valget af luftledninger, hvor der bor mennesker - mens der kommer jordledninger gennem naturområdet ved Præstbjerg og ved Skjern Å længere mod syd.

- Der bliver taget mere hensyn til naturen end til vi mennesker. I landbruget og i industrien er vi pålagt at bruge den bedst tilgængelige teknologi, og her er det kabler. Men det er staten åbenbart ikke, siger Henrik Bækstrøm, der er afdelingsdirektør hos Tican-slagteriet i Thisted.

- Det er dyrere med kabel, men så vil de spare en masse penge i erstatning til 12-15 huse i området, siger han.

Sammen med naboen Anders Christensen har han rejst 12 hektar skov for at skabe mere natur i området.

- Jeg er træt af det. Det er urimeligt, at det vil placere en luftledning, når der er mulighed for at lægge kabel i stedet. Og så kan vi leve med det, siger Anders Christensen, som har boet 37 år på Hestbjergvej, og ifølge forslaget får den nærmeste luftledning cirka 100 meter fra huset.

Udsigt til bøvl og gener

De foreslåede luftledninger kommer også hel tæt på det moderne Mølbak Dambrug, og den tilhørende forpagterbolig er blot 50 meter fra ledningerne.

Også Birthe Steffensen og Ejgil Sandbæk er træt af udsigten til en luftledning blot 100 meter fra ejendommen på Hestbjergvej, hvor de har boet i 20 år.

- Det er noget skidt. Jeg er træt af at skulle bo så tæt på luftledningen. Ovenikøbet vil en maste stå på en bakke i forhold til huset, og det gør det endnu værre, siger Birthe Steffensen.

Parret forpagter deres jord ud til en landmand.

- Det vil give en masse bøvl med master midt i marken, når jorden skal passes. Vi vil foreslå, at masterne kommer til at stå i markskel - eller allerhelst i skel ind til det militære område, siger Birthe Steffensen.

Den nuværende luftledning går gennem det militære område. Naboerne mener, det vil være en bedre løsning for alle - både militæret og dem, hvis det kommende 400 kV kabel bliver gravet ned i jorden - og helst gennem det militære område. Foto: Jens Kirk

Håbet og frygten

Det er første gang, de har set et forslag til en endelig placering af master fra Energinet.dk. Det er dog en forhøring, hvor naboerne er indbudt til et dialogmøde med Energinet i næste uge - og hvor de har mulighed for at komme med indsigelse, inden der kommer et endeligt forslag.

- Vi vil snakke sammen med naboerne om en fælles indsigelse, siger Birthe Steffensen, som også frygter, at naboen ikke vil kunne sælges med elmaster så tæt på.

Et spørgsmål tynger hos naboerne: Spørgsmålet om der bliver fundet en løsning - eller de ender med at flytte fra et sted, som de holder af.

Familien Bækstrøm vil ikke blive boende med luftledninger over hovedet.

- Vi er flyttet herud, fordi vi gerne vil bo på landet - og samtidig ude i naturen. Hvis luftledningerne kommer, må vi se, om vi kan finde et andet sted, siger Henrik Bækstrøm.

Pensionisten Poul Dissing prøver at overbevise fruen Birthe om, at de skal være optimistiske.

- Når luftledningen kommer så tæt på, så håber jeg, at de køber hele ejendommen. Ellers må erstatningen være så stor, at det dækker prisen, så vi kan finde et andet sted at bo, siger Poul Dissing.

- Min datter skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som er dybt chokeret over planerne om luftledninger tæt på huset. Foto: Jens Kirk
Her kan man se, hvordan luftledningerne ifølge Energinets forslag kommer tæt på en række ejendomme i området ved Hestbjergvej - og også meget tæt på Mølbak Dambrug. Ill.: Energinet.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce