x
Annonce
Indland

Højskole chartrer fly og henter danske unge på Zanzibar

Nf/Ritzau Scanpix
Efter en nervepirrende aktion flyver et chartret fly med strandede højskoleelever onsdag hjem fra Tanzania.

Et chartret passagerfly. En åben telefon til Udenrigsministeriet i Danmark. En presset tidsplan. Og en god portion is i maven.

Den danske højskole Zanzibar Højskolen, der har base på Zanzibar ud for Afrikas østkyst, har den seneste tid arbejdet i døgndrift for at få sine elever hjem til Danmark.

I den forbindelse har højskolen været nødt til at tage usædvanlige metoder i brug, fortæller formanden for skolens bestyrelse, Lars Bo Kirk.

- Det har været et voldsomt koordineringsarbejde, siger han via en telefonforbindelse fra den internationale lufthavn på Zanzibar.

Højskolen har valgt at chartre et fly, da det viste sig ikke at være muligt at få de danske elever hjem med almindelige rutefly fra Østafrika.

Flyet ankom til Zanzibar tirsdag aften og flyver mod Danmark onsdag.

- Vi forhørte os hos flere luftfartsselskaber. Hos selskabet Great Dane fik en luftkaptajn overbevist resten af virksomheden til at lade os chartre et fly - også selv om selskabet allerede havde indstillet sin drift.

- Løbende har vi været i tæt kontakt med Udenrigsministeriet.

Zanzibar er en del af Tanzania, som har beordret alle skoler og kostskoler i landet lukket på grund af coronaepidemien.

Lars Bo Kirk er selv med i flyet, som henter de danske unge hjem. Han beretter om en nervepirrende rejse fra Danmark til Tanzania.

Først i sidste øjeblik - under en 50 minutter lang mellemlanding i Egypten - fik højskolens fly tilladelse til overhovedet at lande på Zanzibar.

- Vi havde ingen landingstilladelse, da vi lettede fra Danmark. Da vi var i Egypten for at tanke op, havde vi fået en tilladelse, som blev taget fra os igen.

- I absolut sidste øjeblik fik vi så en endelig tilladelse med stor hjælp fra Udenrigsministeriet og fra vores egne folk på Zanzibar, siger Lars Bo Kirk.

Eleverne har været på Zanzibar siden begyndelsen af februar og skulle efter planen have opholdt sig på øen indtil juni.

Men opholdet er altså nu blevet afbrudt.

- Eleverne er meget kede af det. De har ikke kunnet mærke coronakrisen på Zanzibar, men de forstår godt, at de er nødt til at komme hjem.

- Der er ingen, der ved, hvad der sker med coronaepidemien, og om de kommer til at kunne genoptage deres ophold, siger Lars Bo Kirk.

Flyet med højskoleeleverne ventes at lande i Aalborg Lufthavn onsdag aften klokken 20.30.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce