x
Annonce
Udland

Højreekstrem gruppe i Tyskland ville angribe moskéer

Arnd Wiegmann/Reuters
Anholdte havde planer om angreb i stil med angreb i Christchurch i New Zealand, skriver tyske medier.

Medlemmer af en højreekstremistisk gruppe i Tysland, som blev anholdt fredag under en omfattende antiterror aktion, havde planer om at begå skudmassakrer i moskéer.

Annonce

De planlagte angreb skulle være magen til angrebene i Christchurch i New Zealand sidste år. Det skriver Der Spiegel og dagbladet Bild.

I Christchurch blev 51 mennesker dræbt ved masseskyderi i to moskéer. I alt 12 personer blev anholdt under politiets aktion.

Gruppen ville anvende halvautomatiske våben ved det planlagte angreb.

Den formodede leder af gruppen, som er kendt af myndighederne, og som havde været under observation, havde gennemgået planer i detaljer for sine medsammensvorne ved et møde i sidste uge, rapporterer Der Spiegel.

Politiets efterforskere fik kendskab til planerne fra en person, som havde infiltreret gruppen, skriver både Der Spiegel og Bild søndag.

Politiets aktion, der omfattede ransagninger, blev sat i værk for at få klarlagt, om gruppen allerede havde skaffet sig våben og andet udstyr til de planlagte angreb.

Ifølge anklagemyndigheden stiftede fire af de anholdte det, som anklagerne betegner som "en terrororganisation", i september sidste år. De har jævnligt holdt møder og kontaktet hinanden telefonisk og på nettet.

De 12 mistænkte tæller også en politibetjent, der tidligere har været suspenderet fra tjeneste på grund af mistanke om, at han havde forbindelser til den yderste højrefløj.

De 12 mistænkte er anholdt i seks forskellige delstater.

Den tyske regering optrappede sidste år indsatsen mod politisk vold fra højregrupper. Indsatsen kom efter en periode med flere hadforbrydelser.

Blandt andet blev den kristendemokratiske politiker Walter Lübcke, som var engageret i flygtningespørgsmål, dræbt i juni. I oktober blev Tyskland rystet af et angreb mod en synagoge i byen Halle, hvor to mennesker blev dræbt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce