Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Lad være med at bruge vores egn som kemisk losse- og legeplads for resten af Danmark

Debat: Kære Miljøminister Lea Wermelin,

Hvis ikke formålet med de to forsøgsprojekter ved Høfde 42 depotet på Harboøre Tange, er, at depotet skal renses op, hvad er så formålet?

Det har måske aldrig været planen, at Høfde 42 depotet eller de andre generationsforureninger skulle fjernes?

Høfde 42 depotet blev i 2007 uofficielt udlagt til forsøgsområde af Lemvig Kommune, Amt/Region og Miljøstyrelsen - og det er der endnu ikke ændret et komma ved siden.

Det der trigger hele denne sag om generationsforureninger er, at man bruger illusionen om: En nær forestående oprydning af Høfde 42 depotet, hvis forsøgene lykkedes.

Lokalbefolkningen på Harboøre Tange og den øvrige del af den danske befolkning kan så leve i den tro, at der virkelig skal ske en oprydning – derved kan man (regionen, Fortum, Cheminova og kommunen) få arbejdsro, mens forsøgene står på – for derefter (storpolitisk – regeringen, altså dig; miljøministeren) at lukke det hele ned igen (som i 2013), hvilket vi vil se de næste måneder eller halve år.

Efter at røgen så har lagt sig, vil vi på Harboøre Tange opdage, at vi har fået endnu en forurenende virksomhed til området.

Man skal være meget naiv, hvis man tror Fortum skrotter sit anlæg til 10 millioner kroner (1/3 statsmidler) efter kun seks måneder.

En af Fortums store kunder er FMC-Cheminova, det har derfor - og højest sandsynligt - været et led i Fortums fremtids strategi, at bruge forsøgsprojekterne til at etablere sig på Harboøre Tange.

Hvis formålet med placeringen af Fortum på Harboøre Tange/Rønland, også havde været at servicere Cheminova - samtidig med, at Fortum rensede op efter fabrikkens tidligere svineri, som Høfde 42 depotet, Den gl. Fabriksgrund og Rønland, ville jeg ikke kny.

Lad os derfor få en garanti for oprydning, før I placerer endnu mere kemi på Harboøre Tange.

Hvis man kan sin miljøhistorie vil man huske, at fortidens Fortum (Kommune Kemi) i august 1987 også forsøgte at etablere sig med endnu en afdeling af Kommune Kemi på Harboøre Tange.

Hvem er så interesseret i at få mere kemisk industri til området, før der er ryddet op efter tidligere tiders svineri – lokalpolitikerne måske?

Her vil politikerne i Lemvig Kommune juble – vækst og nye arbejdspladser og måske et kødben til Klimatoriet. Selve oprydningen på Harboøre Tange har de ikke vist den store interesse for.

Miljøstyrelsen mener, at Harboøre Tange og Rønland er et udmærket- og endda et ideelt sted for den forurenende industri og dens affald – der bor jo næsten ingen mennesker og det er nær til hav og fjord (artikel juli 2019).

Jeg kan fortælle, hvad jeg ser i min fremtid-kikkert - og skal der placeres andet - eller endnu mere forurenende industri på Harboøre Tange, som politikerne i Lemvig Kommune og Miljøstyrelsen tilsyneladende ønsker, så skal det ske på et oplyst grundlag over for befolkningen på Harboøre Tange.

Hvad med fiskeri erhvervet og turisterhvervet, er de blevet spurgt?

Det er måske naivt at tro, at lokalbefolkningen på Harboøre Tange har nogen indflydelse på det, jeg her skitserer, men det er lusk, hvis man opfører mere forurenende industri på Harboøre Tange under påskud af, at det er forsøgsprojekter, uden at spørge lokalbefolkningen.

Så kære Miljøminister Lea Wermelin, vi elsker også vores land og vores egn. Ryd op efter jer og lad være med at bruge vores egn som kemisk losse- og legeplads for resten af Danmark.

Annonce
Bjarne Hansen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.

Annonce