Annonce
Mærkedage

Hårdtskydende back har hjertet i Kolding

Lasse Boesen savner ikke karrieren som håndboldspiller. Han har aldrig haft ambitioner om at spille på den anden side af 35 år. (Arkivfoto) Sportxpress/Ritzau Scanpix
Tiden som sportschef i hjerteklubben Kolding var svær og lærerig for den tidligere håndboldspiller Lasse Boesen, der onsdag den 18. september fylder 40 år.

40: Hjerteklubben KIF Kolding har altid betydet meget for den tidligere håndboldspiller Lasse Boesen, der fylder 40 år onsdag den 18. september.

I barndommen løb han rundt på halgulvet i klubben, hvor karrieren også sluttede bag skrivebordet som sportschef i 2018.

Tiden som sportschef var turbulent. Manglende løn til spillerne og organisatoriske vanskeligheder skabte virak omkring KIF. Samarbejdet mellem klubben og Boesen ophørte for lidt over et år siden. Det var en svær, men lærerig tid for ham.

- Jeg synes, det værste var medieræset omkring det, men det har jeg været vant til i mange år. Min ærlighed med at sige tingene, som de er, kan ramme som en boomerang, fortæller Lasse Boesen.

- Jeg ved, at jeg har sagt det, der passer, og jeg kan se alle mennesker i øjnene. Jeg sover sgu også fint om natten, fortsætter han.

Kolding har altid været i familien. Lasse Boesens far, Jens Boesen, takkede af for lidt over et år siden efter mere end tre årtier i klubben enten som formand, direktør eller bestyrelsesmedlem.

Lasse Boesen bor stadig i Kolding med sin kone og to børn. Han er ikke involveret i klubben mere. Kun som tilskuer til hjemmekampene.

- Jeg har løbet her altid, og min far har været meget involveret i Kolding og været en inspirationskilde. Jeg kender alle, og alle kender mig. Nu spiller mine børn håndbold i klubben, og det glæder mig, siger Lasse Boesen.

Han er nu assisterende landstræner for Bilal Suman i Bosnien, som netop har kvalificeret sig til EM.

- Bilal er en god ven, som havde lidt udfordringer med at få hænder nok, og så havde jeg en chance for at få hænderne i noget håndbold igen. Jeg synes, det sjoveste er det, der foregår inde på banen, fortæller Lasse Boesen.

Han har en drøm om at være cheftræner, men hvor og hvornår ved han ikke.

Den aktive karriere tæller foruden Kolding ophold i Spanien og Bundesligaen samt flere triumfer med landsholdet. Dermed har den tidligere landsholdsback med det hårde skud oplevet det, han drømte om som barn.

Debuten på landsholdet kom i 2003, og den rød-hvide trøje blev pensioneret i 2012. Klubkarrieren startede i Kolding og sluttede i samme klub i 2015.

Foruden at være assistenttræner i Bosnien er Lasse Boesen involveret i flere virksomheder samt en velgørenhedsfond. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce