Annonce
Erhverv

Håndværkerlærlinge: Danmark kommer til at mangle sådan nogle som os

Henrik Kirk (tv) og Gustav Nørskov er "stud. håndværker" på Herningsholm. De kan se frem til at blive meget ombejlede af en installatørbranche, som desperat sukker efter faglærte. Foto: Thomas Maxe
Gustav Nørskov og Henrik Kirk er håndværker-lærlinge og kan se frem til fast arbejde og gode muligheder for videreuddannelse.

HERNING: Installatørbrancheforeningen Tekniq har sommeren igennem appelleret til de unge og deres forældre: Vi mangler arbejdskraft, så vælg en erhvervsuddannelse.

Det samme budskab har politikerne messet igen og igen, og det ser da også ud til, at erhvervsskolerne begynder at opleve større søgning.

21-årige Gustav Nørskov fra Silkeborg og 26-årige Henrik Kirk fra Holstebro har lyttet til kaldet. De er henholdsvis elektriker- og vvs-lærlinge og er begge i gang med skoleforløb på Herningsholm.

Men faktisk tog de begge lidt af en ”omvej” først. Henrik har altid gerne villet været håndværker, men det gik ikke helt som forventet.

- Jeg ville være enten maskinmester eller mekaniker, men jeg kunne ikke finde en læreplads, så jeg begyndte at læse HTX, men jeg endte med at hoppe fra uddannelsen. Så arbejdede jeg som handicaphjælper i en periode, indtil min svoger kontaktede mig. Han var projektleder hos Bravida og fortalte, at de manglede en arbejdsmand, fortæller Henrik.

Den nye dagligdag på byggepladser åbnede hans øjne for nye muligheder.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville være håndværker, så jeg kunne se, hvad de andre lavede, og jeg gik også og snakkede med de andre lærlinge. For eksempel fandt jeg ud af, at det nok ikke var noget for mig at blive tømrer, men vvs så spændende ud, når de gik og arbejdede med ventilation og den slags, siger Henrik.

Det endte med en kontrakt om læreplads hos Bravida, så nu er han på vej til at blive vvs-energispecialist og har allerede været med til at gennemføre store renoveringsopgaver på sygehuset i Viborg.

Annonce

Først hue, så læreplads

Gustav tog heller ikke den snorlige vej til lærepladsen.

- Jeg startede med at tage studentereksamen, fordi jeg ville være sikker på at have noget at falde tilbage på. Og så gik jeg direkte videre til elektrikeruddannelsen bagefter, fortæller Gustav, som mener, at det kun har været en fordel for ham.

- Jeg har i hvert fald ingen problemer med at følge med i matematik, siger han.

Nu har Gustav læreplads hos Virklund Installationsforretning og har blandt andet udført renoveringsopgaver i et stort boligselskab i Skanderborg.

- Det har været spændende, for det var skrællet helt ned til de rå mure, så vi har trukket helt nye kabler og sat nye dåser op. Alt er bygget op helt fra bunden, fortæller Gustav.

Udsigt til fast job

Begge lærlinge er glade for de afvekslende opgaver som håndværkere og – ikke mindst – de rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Og så kan man jo læse videre, hvis man har lyst.

Men burde Gustav egentlig ikke have valgt EUX i stedet og spare et par år ved at kombinere studentereksamen med en erhvervsfaglig uddannelse?

- Åh, dét spørgsmål har jeg fået mange gange, svarer Gustav, som ikke har fortrudt sit valg.

- EUX’erne har cirka 2/3 af den tid, jeg havde, til opgaverne, fordi det er et komprimeret forløb, så jeg synes, jeg havde bedre tid til at fordybe mig. På gymnasiet kunne jeg koncentrere mig om at være dér, og her kan jeg koncentrere mig fuldt ud om det håndværksmæssige i uddannelsen til elektriker. Det har været det rigtige for mig, siger han.

De to lærlinge har knap tre år tilbage af deres uddannelse og kan med stor sandsynlighed se frem til fast job bagefter. Seneste arbejdskraftundersøgelse fra Tekniq viser, at hver tredje arbejdsgiver i installationsbranchen gerne vil ansætte flere faglærte medarbejdere.

Samtidig viser undersøgelsen, at hver fjerde virksomhed forgæves har opslået ledige stillinger, så der er – som Niels Hausgaard synger – ”arbejde nok til dem, der vil arbejde”…

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce