Annonce
Erhverv

Håndværkerlærlinge: Danmark kommer til at mangle sådan nogle som os

Henrik Kirk (tv) og Gustav Nørskov er "stud. håndværker" på Herningsholm. De kan se frem til at blive meget ombejlede af en installatørbranche, som desperat sukker efter faglærte. Foto: Thomas Maxe
Gustav Nørskov og Henrik Kirk er håndværker-lærlinge og kan se frem til fast arbejde og gode muligheder for videreuddannelse.

HERNING: Installatørbrancheforeningen Tekniq har sommeren igennem appelleret til de unge og deres forældre: Vi mangler arbejdskraft, så vælg en erhvervsuddannelse.

Det samme budskab har politikerne messet igen og igen, og det ser da også ud til, at erhvervsskolerne begynder at opleve større søgning.

21-årige Gustav Nørskov fra Silkeborg og 26-årige Henrik Kirk fra Holstebro har lyttet til kaldet. De er henholdsvis elektriker- og vvs-lærlinge og er begge i gang med skoleforløb på Herningsholm.

Men faktisk tog de begge lidt af en ”omvej” først. Henrik har altid gerne villet været håndværker, men det gik ikke helt som forventet.

- Jeg ville være enten maskinmester eller mekaniker, men jeg kunne ikke finde en læreplads, så jeg begyndte at læse HTX, men jeg endte med at hoppe fra uddannelsen. Så arbejdede jeg som handicaphjælper i en periode, indtil min svoger kontaktede mig. Han var projektleder hos Bravida og fortalte, at de manglede en arbejdsmand, fortæller Henrik.

Den nye dagligdag på byggepladser åbnede hans øjne for nye muligheder.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville være håndværker, så jeg kunne se, hvad de andre lavede, og jeg gik også og snakkede med de andre lærlinge. For eksempel fandt jeg ud af, at det nok ikke var noget for mig at blive tømrer, men vvs så spændende ud, når de gik og arbejdede med ventilation og den slags, siger Henrik.

Det endte med en kontrakt om læreplads hos Bravida, så nu er han på vej til at blive vvs-energispecialist og har allerede været med til at gennemføre store renoveringsopgaver på sygehuset i Viborg.

Først hue, så læreplads

Gustav tog heller ikke den snorlige vej til lærepladsen.

- Jeg startede med at tage studentereksamen, fordi jeg ville være sikker på at have noget at falde tilbage på. Og så gik jeg direkte videre til elektrikeruddannelsen bagefter, fortæller Gustav, som mener, at det kun har været en fordel for ham.

- Jeg har i hvert fald ingen problemer med at følge med i matematik, siger han.

Nu har Gustav læreplads hos Virklund Installationsforretning og har blandt andet udført renoveringsopgaver i et stort boligselskab i Skanderborg.

- Det har været spændende, for det var skrællet helt ned til de rå mure, så vi har trukket helt nye kabler og sat nye dåser op. Alt er bygget op helt fra bunden, fortæller Gustav.

Udsigt til fast job

Begge lærlinge er glade for de afvekslende opgaver som håndværkere og – ikke mindst – de rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Og så kan man jo læse videre, hvis man har lyst.

Men burde Gustav egentlig ikke have valgt EUX i stedet og spare et par år ved at kombinere studentereksamen med en erhvervsfaglig uddannelse?

- Åh, dét spørgsmål har jeg fået mange gange, svarer Gustav, som ikke har fortrudt sit valg.

- EUX’erne har cirka 2/3 af den tid, jeg havde, til opgaverne, fordi det er et komprimeret forløb, så jeg synes, jeg havde bedre tid til at fordybe mig. På gymnasiet kunne jeg koncentrere mig om at være dér, og her kan jeg koncentrere mig fuldt ud om det håndværksmæssige i uddannelsen til elektriker. Det har været det rigtige for mig, siger han.

De to lærlinge har knap tre år tilbage af deres uddannelse og kan med stor sandsynlighed se frem til fast job bagefter. Seneste arbejdskraftundersøgelse fra Tekniq viser, at hver tredje arbejdsgiver i installationsbranchen gerne vil ansætte flere faglærte medarbejdere.

Samtidig viser undersøgelsen, at hver fjerde virksomhed forgæves har opslået ledige stillinger, så der er – som Niels Hausgaard synger – ”arbejde nok til dem, der vil arbejde”…

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce