Annonce
Sport

Håndboldkvinders olympiske drøm på spil: OL betyder alt

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvis Danmark fredag taber til Frankrig, bliver vejen til OL i Tokyo ekstremt kringlet.

Det er ikke kun en plads i VM-mellemrunden, der er på højkant, når Danmarks håndboldkvinder fredag eftermiddag går på banen mod Frankrig.

Kampen har også stor betydning for de danske muligheder for at kvalificere sig til OL i Tokyo næste sommer.

Verdensmesteren får en direkte billet til OL. Nummer to til syv ved VM er sikker på en plads i kvalifikationsturneringen, der spilles til foråret.

- OL betyder alt for mig lige nu. Det største pres for mig er, hvis vi misser en plads i OL-kvalifikationen, siger fløjspilleren Trine Østergaard.

En dansk sejr over Frankrig sender Danmark i mellemrunden og på jagt efter en slutplacering, der er høj til at komme med i OL-kvalifikationen.

Bliver det til uafgjort eller nederlag, er Danmark ude af VM, og så bliver vejen til OL ekstremt kringlet, fordi danskerne i givet fald skal håbe, at den beskedne ottendeplads fra EM i 2018 er nok.

Den første forudsætning er, at et europæisk hold bliver verdensmester, eftersom det udløser to såkaldte kontinentalpladser til Europa i OL-kvalifikationen.

Det næste krav er, at fem af de hold, der sluttede foran Danmark ved EM, ender i top-syv ved VM.

Regnestykket er indviklet, og det siger sig selv, at det danske hold allerhelst skal undgå at være afhængig af andre landes resultater.

Kvindelandsholdet gik glip af OL i Rio de Janeiro, fordi Danmark trods hjemmebane i kvalifikationen tabte til både Rumænien og Montenegro.

For 28-årige Trine Østergaard kan Tokyo være den sidste mulighed for at komme med til et OL.

- Ja, det tænker jeg helt sikkert. Jeg har spillet rigtig meget i den karriere, jeg har haft indtil videre. Og jeg tror ikke på, at jeg kan holde så længe, hvis jeg også frem over skal spille 60 minutter i hver kamp, siger hun.

Kampen mellem Danmark og Frankrig begynder 12.30 dansk tid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce