Annonce
Kultur

Håb om ny festival? Aktører arbejder på idéer

Det er forbi med Rock i Holstebro, men noget kan genopstå af asken. Både de tidligere Rock-folk samt Holstebro Events har tankerne rettet mod noget nyt. Arkivfoto: Mads Krabbe
Rock i Holstebro er gået konkurs, men flere personer arbejder på nye tiltag, inklusive folkene bag det nu tidligere Rock i Holstebro.

Holstebro: "Trist." "Træls." "Øv." "Synes ikke godt om." "Nooooo." Og så den helt bramfrie: "Lort."

Det skortede ikke med ytringer på avisens Facebook-side, da det stod klart, at 18 års Rock i Holstebro-historie er en saga blot.

Eller er det nu også det?

Det er definitivt slut med Rock i Holstebro, idet kulturforeningen bag festivalen har indgivet en konkursbegæring. Men noget nyt kan spire frem.

- Alt håb er ikke ude. Det kan godt være, at der er noget på bedding allerede i 2020, siger formand for Rock i Holstebro, Jørn Bruun.

Folkene bag festivalen vil bruge den kommende tid til at finde ud af, hvad det nye tiltag kunne være, og hvordan opbakningen til det er.

- Vi har da også reserveret den tredje lørdag i juni (Rock i Holstebros faste dato på sportspladsen ved Hjaltesvej, red.) af samme grund. Men i hvilken konstellation, det bliver i, det ved vi endnu ikke, siger Jørn Bruun.

Annonce

Drønærgerligt

I kølvandet på konkursen har endnu en spiller meldt sig på banen.

Holstebro Events med arrangørerne Kristian Andersen og Kenneth Kristensen i front lurer også på en festival. Foreningen har det seneste år arrangeret diverse begivenheder, hvor Street Food Festivalen blev den mest populære med et anslået publikumsantal på 15.000.

- Vi er kommet godt fra start, har i år haft besøg af 20.000-25.000 gæster, har fået købt det første materiale, og hele vores profil er blevet skarpere. Derfor har vi gået og ønsket en ny musikfestival, som er mere end kun musik, siger Kristian Andersen.

Holstebro Events har været i kontakt med Jørn Bruun og er generelt åben for et samarbejde. Det kunne for eksempel være med det tidligere Rock i Holstebro eller Musikteatret Holstebro. Fokus er dog ikke på Hjaltesvej, men Lystanlægget, der kan rumme 4000-5000 publikummer.

- Det er drønærgerligt, at det, der var byens fest i snart 20 år, må lukke, og det er synd for mennesker bag, som har kæmpet så hårdt. Når det er sagt, så vil vi gerne skabe noget mere end "bare" musik, bar og bål, men skal det lykkes, så er det helt afgørende, at lokale virksomheder bakker op, siger Kristian Andersen, der vil bruge den kommende måned til at lufte idéen for virksomheder og på samme tid afmåle interessen.

Vil gøre alt

Fælles for både for de tidligere Rock i Holstebro-folk og Holstebro Events er, at planerne endnu ikke er konkrete.

- Vi vil gerne skabe en musikfestival med fokus på de små oplevelser, og hvis det ikke bliver allerede i 2020, at den kommer, så i 2021. Det skal være i Lystanlægget, under træerne, og med alle dens små kroge. Det er en skam, at friluftsscenen ikke bruges noget mere, siger Kristian Andersen, der dog kan være helt konkret, hvad angår publikumsmagnetten Street Food Festival:

- Den kommer igen næste år, og måske kommer der også en Street Food Festival nummer to til byen. Jeg kan til gengæld ikke sige med garanti, at der kommer en ny festival, men vi vil gøre alt for, at vi igen får den fest, som Holstebro fortjener.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce