Annonce
Biler

Guide: Sådan tøjler du din klassiske bil

Jo ældre en bil er, jo større krav stiller det til føreren. Men youngtimere fra 80’erne som BMW 3-serie kan også være udfordrende at køre. Foto: Jens Overgaard
Der er kæmpestor forskel på, hvordan en klassisk bil med bare 30 år på bagen og en moderne bil kører. Vi fortæller, hvordan du håndterer de ældre biler.

Du finder masser af lyksaligheder og karisma i en klassisk bil, og så længe du bare kører ud ad landevejen, er der ikke de store udfordringer. Men hvis du skal lave en katastrofeopbremsning på en regnvåd vej, kan evnerne komme på en prøve. Især i biler, der kom på gaden mange år før, ABS-bremser, ESC-antiskrid og måske servostyring var helt almindeligt.

Det betyder, at du kan blive udfordret, selv med en youngtimer fra 1980’erne, og det bliver kun værre, jo ældre bilen er.

Men der er råd, opdagede vi, da vi deltog i et nyt køreteknisk kursus for klassiske biler på FDM Jyllandsringen, arrangeret af bilistorganisationen.

Her er denne dag et bredt felt af biler, som tæller en Opel Olympia Rekord P7 1700 fra 1959, en Ford Galaxie fra 1963, en Fiat X1/9 med centermotor fra 1977, to BMW 320i, årgang 1985 og 1986, og en Mercedes E300 Coupé fra 1991.

Bjarne Kragelund, som er køreinstruktør på FDM Jyllandsringen, er ikke i tvivl om, hvad der er den afgørende forskel på nyere og ældre biler.

- Den største landvinding er ABS-bremser og ESC, som har gjort bilerne mere sikre. Det gør en kæmpe forskel, siger Bjarne Kragelund.

De to systemer betyder henholdsvis, at hjulene ikke blokerer ved opbremsning, så du kan bevare kontrollen og forkorte bremselængden, samt at bilen ikke så let skrider ud.

- Det største problem i bilerne i dag er, at man kører for afslappet og ikke anstrenger sig mere end højst nødvendigt. I dag tillægger du bilerne 95 procent af sikkerheden og føreren de sidste fem. I de gamle biler gælder det modsatte forhold, siger Bjarne Kragelund.

Annonce

Forskel på ny og gammel bil: Sådan undviger du

Pludselig træder der en fodgænger ud på vejen fra fortovet. Hvad gør du?

Et godt bud er en dobbelt undvigemanøvre, hvor du bremser ned, styrer venstre om forhindringen og styrer tilbage ind i din egen vognbane igen.

I en moderne bil med ABS, ESC og servostyring kan du både bremse og styre samtidig. Så her trykker du bremsen bund samtidig med koblingen, drejer uden om forhindringen, forbi denne og ind i egen vognbane igen.

I en ældre bil kobler du ud og bremser ned, slipper bremsen et stykke før forhindringen, drejer uden om forhindringen uden at røre bremsepedalen, kommer forbi denne, bremser ned, drejer ind i igen og bremser så yderligere ned.

Vær mere forudseende

Mange ejere af vintagebiler kender deres køretøjer godt. Men hvis du kun kører søndagsture, ved du ikke, hvordan bilen reagerer i en katastrofesituation. Hvis du kun har erfaring med nye biler og sætter dig bag rattet af en youngtimer, som for eksempel en BMW 3-serie fra 80’erne med sekscylindret motor og baghjulstræk over en let bagaksel, som nemt kan slå med bagenden, kan du også blive overrasket. Det handler om at kende bilen, dens reaktioner og vide, hvordan man håndterer den.

- Med de gamle biler skal man være forudseende, holde mere afstand og køre meget langsomt. Så længe man kører på landevejen, går det godt. Men kommer man i en kritisk situation, hvor der for eksempel kører en traktor ud på vejen, så skal man arbejde med dem. Derfor skal man holde ekstra afstand og have tid til at reagere, siger Bjarne Kragelund.

Derfor omfattede kurset også en række undvigemanøvrer, hvor du i den mest omfattende skal bremse ned for en forhindring, undvige venstre om, dreje over i den modsatte vejbane og tilbage igen, uden at miste kontrol over bilen. Den foregik på glat vej, men teknikkerne er de samme på tør vej.

Mens du i moderne biler kan bremse og styre samtidig, skal du i ældre biler koble ud og bremse ned til lige før forhindringen. I svingmanøvren uden om forhindringen må du ikke røre bremsen. Det skal ske, når bilen er på ret kurs ligeud, og med den rigtige dosering, så den ikke blokerer.

Mere upræcise

Biler fra forne tider har også mere slør i rattet, typisk ingen servostyring og bremser, som kræver et langt højre tryk og er mindre effektive samt en langt mere løs undervogn. Derfor går kurset også ud på at lære bilernes begrænsninger. Mens nye biler i dag bevidst understyrer i sving - hvilket betyder, at du ikke risikerer at miste kontrollen med forenden - er de ældre mere uforudsigelige.

- Den store forskel er skridgrænsen. Ældre biler går all in. De har et andet vejgreb, et højere tyngdepunkt og måske også andre dæk. Så de kan lettere skride til den ene eller anden siden, siger Bjarne Kragelund.

Hvor bremselængden ved 80 kilometer i timen er 25 meter på tør vej i en moderne bil, skal du lægge måske en fjerdedel til i en ældre bil. Man kan dog selv gøre noget. Det er nemlig - som altid - altafgørende at have de rigtige dæk, men tilstrækkelig slidbane og ikke mindst det rigtige dæktryk.

- Det handler om at finde det bremsepunkt, hvor det lige fløjter lidt i fordækkene, men hvor vi også har noget rotation samtidig, så bilen ikke blokerer, og du kan styre eller undvige, siger Bjarne Kragelund.

Men en række grundlæggende krav gælder for både nye og gamle biler.

- Hvis du kører for hurtigt og for tæt med for dårlige dæk, kan selv de nyeste assistentsystemer eller køreteknik ikke hjælpe dig, siger Bjarne Kragelund.

Tidsrejse i en Mercedes

Der er sket revolutioner bag rattet de seneste 30 år. Det fandt vi ud af, da vi tog en tidsrejse tilbage til 1990’erne og prøvede køreteknik i en Mercedes E300 Coupé fra 1991 med 3,0-liters sekscylindret rækkemotor på 180 hk og automatgear.

Det er en bil, som i sin tid var ganske velkørende, selv om den er lagt an som en cruiser. Uantastet, at der er servostyring og en tidlig generation af ABS-bremser om bord, står det klart, at der skal drejes meget på det store rat, der opleves som et skibsror i forhold til dagens standard og har langt mere slør i styretøjet.

Det mærker vi, da vi skal lave en undvigemanøvre ved en hastighed tæt på landevejsfart. Her står det klart, at der sket ting og sager med undervognen de sidste 30 år. For det opleves, som om den får sit eget liv, da vi drejer uden om de orange store plasticklodser på banen. Her skal arbejdes med rat og pedaler, før vi får bilen, der ellers bremser rimeligt, sikkert landet igen.

Der er ingen tvivl, om at det er blevet lettere at være bilist over de seneste årtier.

Hvis du skal undvige på tør eller regnvåd - og dermed glat - vej, skal der arbejdes mere med ældre biler. Foto: Jens Overgaard
Den store forskel på nye og ældre biler er skridgrænsen, hvor de går all in, lyder det fra køreinstruktør Bjarne Kragelund. Foto: Jens Overgaard
Mogens Høj, BMW 320i, årgang 1985: - Jeg har været i situationer, hvor jeg godt kunne have brugt at kende min bil bedre, og vil gerne lære at den bedre at kende. Nu ved jeg, at jeg kan køre bilen til en vis grænse og have kontrol over den på tør vej, mens det er en anden sag på våd vej. Det giver en vis tryghed. Foto: Jens Overgaard
Frank Jensen, Fiat X-1/9, årgang 1977: - Jeg har været med for at lære min klassiske bil bedre at kende. Den er sporty, men jeg vil gerne kende dens grænse, og den har jeg fundet i dag. Udfordringen i at have sådan en bil er, at man risikerer at køre lidt friskt. Så resultatet er her, at man tænker sig lidt om og holder igen. Foto: Jens Overgaard
Bjarne Jørgensen, Opel Olympia Rekord P1 1700, årgang 1959: - Jeg er af den nye generation, som fik kørekort til moderne biler. Så jeg har aldrig lært at køre i gamle biler. Jeg har lært af bilens reaktion på slalombanen, hvor jeg ikke kunne nå at rette den op mellem keglerne. Men jeg er positivt overrasket over dens reaktion på glatbanen. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce