Erhverv

Grus i Europas opsving kan udløse stor økonomisk hjælpepakke

Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Torsdag eftermiddag ventes Den Europæiske Centralbank at præsentere hjælpepakke, der skal støtte økonomien.

Alle øjne i finansverdenen er torsdag eftermiddag rettet mod Frankfurt og nærmere bestemt hovedkvarteret for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken ventes at offentliggøre en større økonomisk hjælpepakke, der skal give mere kunstigt åndedræt til det opsving, som har kørt i Europa efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

For selv om økonomien stadig vokser i Europa, er der kriseskyer på himlen.

Væksten er aftagende, og handelskrigen mellem USA og Kina har allerede sat sine spor, mens Storbritanniens farvel til EU truer i horisonten.

Samtidig er inflationen - stigningen i priserne - et stykke under ECB's mål på to procent om året, hvilket kan være problematisk på sigt. Økonomien har det bedst med let stigende priser år til år.

- Europæisk økonomi er blevet ramt af en række chok - herunder handelskrig og brexit, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit.

- Det har medvirket til at sende væksten ned på et niveau, hvor centralbanken ikke længere tror, at den kan skubbe inflationen op.

- Så ECB's tiltag er en kombination af et ønske om at øge væksten i det hele taget og få inflationen op, siger Frederik Engholm.

ECB forventes ifølge Bloomberg News at sænke indskudsrenten til rekordlave minus 0,50 procent. Renten er nu på minus 0,40 procent, hvor den har ligget siden 2016.

Den negative indskudsrente er den rente, som banker i eurozonen betaler for at have deres overskydende penge stående hos ECB. Den har i sidste ende betydning for renterne på opsparinger og boliglån.

En endnu lavere rente skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud, hvilket håbes at sparke gang i økonomien.

Frederik Engholm spår desuden, at ECB blandt flere øvrige tiltag starter opkøb af obligationer for samlet knap 360 milliarder euro de næste ni måneder.

Det er knap 2700 milliarder kroner og skal hjælpe til at sende flere penge ud i systemet.

Men det er ifølge Frederik Engholm tvivlsomt, hvor stor effekt ECB's tiltag får.

- I forvejen har ECB en meget aggressiv pengepolitik med renter i minus. Det betyder, at yderligere tiltag formentlig ikke hjælper fantastisk meget, siger Frederik Engholm.

ECB's ventede tiltag strider mod normalen. Centralbanker plejer historisk at stramme til - for eksempel ved at hæve renterne - når økonomiske opsving er tæt på toppen.

En lempelse kan derfor blive et problem, når den næste krise kommer.

- Det bliver næppe Den Europæiske Centralbank, der kommer til at hjælpe os ud af den næste krise, fordi der ikke er så mange værktøjer tilbage i værktøjskassen, siger Frederik Engholm.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor kan der være lagt op til en lavere rente herhjemme. Renten er aktuelt på minus 0,65 og er ikke blevet sænket siden 2015.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce