Annonce
Holstebro

Grundlagde firma for 60 år siden: Lokal vognmand er død

Vognmand Ejler Christian Knudsen er død i en alder af 85 år. Privatfoto

Vognmand Ejler Christian Knudsen fra Holstebro er død i en alder af 85 år.

Holstebro: Vognmand Ejler Christian Knudsen døde tirsdag den 12. februar i en alder af 85 år.

Han vil først og fremmest blive husket for grundlæggelsen af vognmandsfirmaet, Ejler Chr. Knudsen. Det er 60 år siden, at vognmanden fra Holstebro startede op på Struervej med en enkelt lastbil.

Efter en afstikker til Døesvej blev firmaet for alvor etableret på Banetoften. Derefter kom flytningen til den nuværende destination på Rasmus Færchs Vej i Holstebro.

Engagementet i virksomheden var stort fra første til sidste dag hos grundlæggeren. Han trak sig tilbage fra den daglige drift i slutningen af 1990'erne, hvor det var en naturlig opgave for sønnerne at drive virksomheden videre. I dag er det sønnerne Hans Jørgen og Peder Ole, der styrer de 60 medarbejdere i vognmandsfirmaet. Datteren Ingeborg bor i Slagelse.

Ejler Christian Knudsen blev ved med at komme i virksomheden, efter at han havde trukket sig i baggrunden. Han blandede sig ikke direkte i driften, men der blev altid lyttet, når han sagde noget eller kom med et godt råd.

Hjemmet på Banetoften var omdrejningspunktet for familien. Hustruen Karen, der døde for få år siden, var en meget stor støtte for Ejler og hele familien. Hun engagerede sig også i virksomhedens trivsel. Det var et meget åbent hjem, hvor venner og familie kom med glæde.

Ejler Christian Knudsen var kendt for sit engagement og omsorg for sine medarbejdere. De gik aldrig forgæves til ham for et godt råd eller en hjælpende hånd.

De sidste leveår blev præget af sygdom, hvor han var ramt af demens. Han levede sit sidste år på plejehjemmet Mellemtoften.

Han efterlader sig tre børn, 13 børnebørn og fem oldebørn. Med tre nye oldebørn på vej.

Ejler Christian Knudsen bliver bisat fra Måbjerg Kirke lørdag den 16. februar klokken 11.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce