Annonce
Holstebro

Gravsten mod hundelorte: Kun én gang de sidste 14 dage har der været problemer

- I de sidste 14 dage har jeg kun en enkelt gang måttet fjerne en hundelort. Før kunne det være dagligt, så det har været effektivt, siger Thomas Borg Jakobsen. Foto: Morten Stricker
- Én lagde på et tidspunkt en lille buket blomster ved stenen. Det var meget sjovt, fortæller Thomas Borg Jakobsen, der har succes med et nyt våben mod "glemsomme" hundejere.

Holstebro: Nogle synes, det er vildt sjovt.

Andre at det er lidt plat grænsende til det ufølsomme.

Men at det virker, kan ingen tage fra Thomas Borg Jakobsen.

På et lille græsstykke ud til en offentlig sti, der tilhører hans grund på Ole Rømers Vej, har han opstillet en lille gravsten, der har sat en effektiv stopper for, at han dagligt skal rydde op efter dovne hundeejere.

- Jeg har selv hund. Jeg har intet mod hunde. Men jeg er træt af, at så mange ikke gider samle efterladenskaberne op, fortæller Thomas Borg Jakobsen.

Han fortæller, at han går meget op i sin have, og at han gerne vil have, at der ser ordentligt ud på hans grund:

- Hunden kan jo ikke gøre for, at den skal af med noget. Det skal de jo, når der er ude at gå. Men den, der lufter hunden, kan jo i det mindste samle det op, siger Thomas Borg Jakobsen.

- I de sidste 14 dage har jeg kun en enkelt gang måttet fjerne en hundelort. Før kunne det være dagligt, så det har været effektivt, siger Thomas Borg Jakobsen.

Ingen under

Stenen, der er støbt i beton, har han fået en bekendt til at lave. Bogstaverne er trykt ned i, og på afstand ligner det en ægte gravsten.

- Jeg har da fået en del sjove kommentarer, fortæller Thomas Borg Jakobsen.

- Én lagde på et tidspunkt en lille buket blomster ved stenen. Det var meget sjovt.

Men i den seriøse ende, så har Thomas Borg Jakobsen overvejet, om stenen ville virke stødende på nogen.

- Hensigten er, at den skal gøre hundelufterne opmærksomme på, at det er dem, der har ansvaret og ikke hunden. Jeg synes ærlig talt, at det er ulækkert, at man ikke samler op efter ens hund. Og det prøver jeg så at gøre opmærksom på på en anderledes måde.

Bare for at slå det helt fast. Der ligger altså ikke en doven hundelufter under stenen?

- Det kan jeg garantere, at der ikke gør.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce