x
Annonce
Lemvig

Blev sendt hjem sammen af Mette Frederiksen: Nu er graverne igen på arbejde

Arne Y. Andersen har sat en håndskrevet seddel op i udhængsskabet om, at han skal have lov til at abejde alene under corona-krisen. Han har dog telefonen på sig, så han kan ringes op. Foto: Benny Gade
Først blev de sendt hjem - men nu er graverne som de første, offentligt ansatte igen tilbage på deres vante arbejdsplads blandt gravstenene

Ramme: Da statsminister Mette Frederiksen sendte alle offentligt ansatte hjem på deres hjemmekontorer, gjaldt de også landets gravere på kirkegårdene. Nu er de imidlertid tilbage, for det har været svært at forklare, hvorfor en graver ikke kunne få lov til at arbejde på en kirkegård, hvor han for det meste var alene. Derfor er der i denne uge åbnet op for, at graverne kan vende tilbage, og det er de gjort i vid udstrækning.

Arne Y. Andersen, der er graver ved Ramme Kirke, har allerede taget fat på forårsarbejdet på kirkegården.

- Vi fik en skrivelse fra provsten mandag aften om, at vi kan gå i gang igen - så jeg tog fat i går, tirsdag, fortæller Arne Y. Andersen.

Annonce
Vi står blandt andet til rådighed i forbindelse med for eksempel begravelser, og så kan det i forvejen være svært ikke at komme tæt på andre

Arne Y. Andersen, graver

Hold dig væk

Der er dog nogle betingelser knyttet til arbejdet. Blandt andet er det en betingelse, at der bliver opsat et skilt på kirkegården, der fortæller, at gæster ikke må kontakte graveren direkte, selv om han er på arbejde. Man skal ringe til ham.

- Jeg har derfor også sat et skilt op om, at man ikke må kontakte mig. Den sidder blandt andet i udhængsskabet ved indgangen, fortæller Arne Y. Andersen.

Faktisk har gæsterne på kirkegården været gode til at holde afstand.

- Der var lige en enkelt, der kom forbi, men jeg bad ham holde sig lidt på afstand. De øvrige har holdt en pæn længde til mig, og har jeg set nogen kommer imod mig, har jeg blot valgt at gå i den modsatte retning, siger Arne Y. Andersen.

Fornuftig hjemsendelse

Han finder det ganske fornuftigt, at offentligt ansatte er sendt hjem under den nuværende carona-krise, og derfor ønsker han også selv at holde en afstand til kirkegårdens gæster.

- Jeg har jo også en familie og nogle børn, som jeg skal tage hensyn til, men jeg har det ok med at være tilbage på arbejde igen. Selv om det selvfølgelig ville være mere sikkert at gå hjemme, siger han.

Reelt kunne han godt arbejde hjemmefra. Kirken er ved at indføre et nyt opmålingssystem på kirkegården, der kræver, at en masse data skal lægges ind på en computer. Det har han blandt andet fået den forløbne uge til at gå med. Men der er også arbejde, der venter på selve kirkegården.

- Jeg nåede at få fjernet alt gran, inden vi blev hjemsendt, men nu skal jeg også have pyntet op med blandt andet stedmoderblomster på gravene. Det er jeg gået i gang med nu, siger Arne Y. Andersen.

Normalt ville han også være i gang med at klippe hække i det tidlige forår, men det får vente til senere, hvor der forhåbentligt er mulighed for at købe sig til nogle timers hjælp.

- Og reelt kunne stedmoderblomsterne også vente, hvis jeg skulle være hjemme. Men vi er jo på kirkegården alligevel. Vi står blandt andet til rådighed i forbindelse med for eksempel begravelser, og så kan det i forvejen være svært ikke at komme tæt på andre, siger Arne Y. Andersen.

Så nu arbejder han igen på kirkegården, men i ensomhed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce