Annonce
Ulfborg/Vemb

Grønt lys til nyt grønt område i Ulfborg

Overskudsjord indtænkes i projektet som et bakket grønt aktivitetslandskab, der kan benyttes til løbetræning og udsigtsbakker. En af de højeste bakker kan f.eks. benyttes som kælkebakke. Stier omkring søer tiltænkes at fungere som rekreative stier, der leder gennem området til opholdssteder med madpakkeøer, der kan benyttes af byens borgere og gæster. Projektfoto: Holstebro Kommune

Teknisk Udvalg gav i sidste uge grønt lys til et nyt rekreativt område i Ulfborg.

Ulfborg: Vestforsyning har siden marts været i gang med at kloakseparere på Harbogade, Vandværksvej og Kirkevænget.

Derfor har Vestforsyning Spildevand indstillet overfor kommunen, at der etableres to regnvandsbassiner, der skal rense og neddrosle byens regnvand inden udløb til vandløb. I forbindelse med bassinerne foreslås der at anlægge et rekreativt område.

- Det skal tage regnvandet fra det, vi har separeret, og vi satser da på, at det kommer til at pryde byen lidt også, siger Jette Fleng Christensen, spildevandschef hos multiforsyningsselskabet Vestforsyning.

I sidste uge gav Teknisk Udvalg planerne, der skal finansieres dels af Vestforsyning og dels af kommunen, grønt lys. Og det glæder formand i Ulfborg Borgerforening, Thomas Birch:

- Det giver et mere grønt Ulfborg, og det er et stort plus til byen, siger han.

Annonce

Forsigtig begejstring

Det nye rekreative område med stier rundt om bassinerne og en kælkebakke, der skal laves af overskudsjord, kommer til at ligge i den østligste del af det grønne område, der hvert år bruges til parkeringsareal for Ulfborg Markeds gæster. Men selvom det nye projekt "æder" en smule af parkeringspladsen, så er projektet ikke noget, der kommer til at gå udover parkeringsforholdene til markedet, mener Bjarne Krogh, formand for bestyrelsen i Ulfborg Marked:

- Det tager jo lidt af den nuværende parkeringsplads, men vi har et areal nede bagved, som vi kan bruge i stedet, så vi har sagt god for projektet, siger Bjarne Krogh, der set med byens briller ser positivt på projektet.

Anderledes forsigtig med begejstringen er man i huset på Havrevænget 1, der bliver genbo til det nye område.

- Umiddelbart er jeg positiv, men hvis folk så hælder kølervæske eller smider cigaretskodder i ristene i byen, så ender det jo i bassinerne, siger han. Han frygter, at bassinerne ikke vil være så "lækre".

Karsten Filsø (SF), der sidder i byrådet i Holstebro, kan godt forstå bekymringen:

- Det er jo vejvand, der også kan indeholde rester af dækslid og olie fra biler, men vi appellerer til, at folk ikke ligefrem står og hælder olie ned i afløbene, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce