Annonce
Ulfborg/Vemb

Grønt lys til nyt grønt område i Ulfborg

Overskudsjord indtænkes i projektet som et bakket grønt aktivitetslandskab, der kan benyttes til løbetræning og udsigtsbakker. En af de højeste bakker kan f.eks. benyttes som kælkebakke. Stier omkring søer tiltænkes at fungere som rekreative stier, der leder gennem området til opholdssteder med madpakkeøer, der kan benyttes af byens borgere og gæster. Projektfoto: Holstebro Kommune

Teknisk Udvalg gav i sidste uge grønt lys til et nyt rekreativt område i Ulfborg.

Ulfborg: Vestforsyning har siden marts været i gang med at kloakseparere på Harbogade, Vandværksvej og Kirkevænget.

Derfor har Vestforsyning Spildevand indstillet overfor kommunen, at der etableres to regnvandsbassiner, der skal rense og neddrosle byens regnvand inden udløb til vandløb. I forbindelse med bassinerne foreslås der at anlægge et rekreativt område.

- Det skal tage regnvandet fra det, vi har separeret, og vi satser da på, at det kommer til at pryde byen lidt også, siger Jette Fleng Christensen, spildevandschef hos multiforsyningsselskabet Vestforsyning.

I sidste uge gav Teknisk Udvalg planerne, der skal finansieres dels af Vestforsyning og dels af kommunen, grønt lys. Og det glæder formand i Ulfborg Borgerforening, Thomas Birch:

- Det giver et mere grønt Ulfborg, og det er et stort plus til byen, siger han.

Annonce

Forsigtig begejstring

Det nye rekreative område med stier rundt om bassinerne og en kælkebakke, der skal laves af overskudsjord, kommer til at ligge i den østligste del af det grønne område, der hvert år bruges til parkeringsareal for Ulfborg Markeds gæster. Men selvom det nye projekt "æder" en smule af parkeringspladsen, så er projektet ikke noget, der kommer til at gå udover parkeringsforholdene til markedet, mener Bjarne Krogh, formand for bestyrelsen i Ulfborg Marked:

- Det tager jo lidt af den nuværende parkeringsplads, men vi har et areal nede bagved, som vi kan bruge i stedet, så vi har sagt god for projektet, siger Bjarne Krogh, der set med byens briller ser positivt på projektet.

Anderledes forsigtig med begejstringen er man i huset på Havrevænget 1, der bliver genbo til det nye område.

- Umiddelbart er jeg positiv, men hvis folk så hælder kølervæske eller smider cigaretskodder i ristene i byen, så ender det jo i bassinerne, siger han. Han frygter, at bassinerne ikke vil være så "lækre".

Karsten Filsø (SF), der sidder i byrådet i Holstebro, kan godt forstå bekymringen:

- Det er jo vejvand, der også kan indeholde rester af dækslid og olie fra biler, men vi appellerer til, at folk ikke ligefrem står og hælder olie ned i afløbene, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce