Annonce
Indland

Grønland vil have katastrofefond til misbrugte børn

Lucas Jackson/Reuters

Alt for mange børn misbruges seksuelt i Grønland. Grønlandsk medlem af Folketinget efterlyser økonomisk hjælp.

Seksuelt misbrug af børn i Grønland er så udbredt, at Danmark skal træde til med ekspertise og økonomisk hjælp.

Aaja Chemnitz Larsen, der netop er genvalgt til Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), vil have den nye regering til at yde penge til en katastrofefond, hvor ofre kan søge om støtte til behandling.

- Generation efter generation oplever at vokse op med seksuelle overgreb.

- Det ødelægger liv, det driver folk ud i misbrug og selvmord, skriver Aaja Chemnitz Larsen i en mail til Ritzau.

Sammen med Aki-Mathilda Høegh-Dam, der er nyvalgt for Siumut, vil hun over for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, stille krav om, at støtten til socialområdet i Grønland skal øges.

Tirsdag - dagen før folketingsvalget - vedtog et flertal i Grønlands Landsting, Inatsisartut, at bede Danmark om hjælp med misbrugte børn. Det var dog småt med detaljer om, hvordan hjælpen skal komme til udtryk.

Senest har DR-programmet "Byen hvor børn forsvinder" dokumenteret, hvordan børn og unge i Tasiilaq på Grønlands østkyst i årevis forgæves har bedt om psykologhjælp hos kommunen, efter at de har været udsat for overgreb.

Men det er ikke kun børnene i Tasiilaq, der svigtes. Ifølge Aaja Chemnitz Larsen har "en lang række af bosteder længe befundet sig i en reel undtagelsestilstand".

Formand for Red Barnet Grønland Jonna Ketwa er glad for det politiske opråb.

Ifølge hende har de grønlandske politikere været for længe om at se realiteterne i øjnene og vågne op.

- Det er, som om man vænner sig til tingenes tilstand: "Nå, der er et barn, der går ude om aftenen". Der er gjort meget, men det er desværre bare ikke nok, siger Jonna Ketwa, der er privatpraktiserende psykolog i Nuuk.

Eksempelvis peger hun på, at der stort set ikke ydes professionel hjælp til personer, der begår et seksuelt overgreb, og dermed kan de i værste fald fortsætte.

Men flere penge gør det ikke alene. Det drejer sig også om nogle dårlige mønstre.

- Her er en kultur i forhold til, hvordan man kan behandle hinanden, som skal ændres. Det kan ikke bare fikses, men når det er sagt, så tror jeg, at hjælp fra Danmark kan være med til at skubbe på udviklingen.

Cirka hvert tredje barn født i Grønland 1990'erne har haft en barndom med alkoholiserede forældre og vold i hjemmet, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed offentliggjort i maj.

Hvert femte barn har været udsat for seksuelle overgreb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce