Annonce
Indland

Grønland kan være fri for is om 800 år

Steen Ulrik Johannessen/Ritzau Scanpix
En nyudviklet model har kunnet forudsige udviklingen i det grønlandske isdække de seneste årtier ret præcist.

Al isen på Grønland kan være væk om 800 år, og det vil alene give havstigninger på op til 7,3 meter.

Det konkluderer forskere fra blandt andet DTU og University of Alaska i USA.

Det er en nyudviklet og mere avanceret computermodel, som forskerne har brugt til at estimere, hvordan indlandsisen vil blive påvirket af temperaturstigningerne i de kommende mange år.

- Der er mange, der har prøvet at sige noget om klimaet fremadrettet. Men med denne her model, har vi koblet hele systemet sammen.

- Det vil sige, at vi for eksempel tager højde for oceanernes påvirkning, atmosfærens påvirkning, men også grundfjeldets påvirkning. For når isen smelter, så hæver grundfjeldet sig, og det påvirker også afsmeltningen, siger Abbas Khan, professor ved DTU Space.

Modellen har forsøgt at forudsige isens udvikling ud fra det, Abbas Khan kalder "realistiske scenarier". Det er nemlig baseret på forudsigelser om temperaturstigninger, som FN tidligere selv har brugt.

Ifølge modellens værste scenarie, hvor al is på Grønland smelter inden for de næste 800 år, vil der ske en kraftig acceleration i afsmeltningen.

- De seneste 20.000 år er der afsmeltet, hvad der svarer til cirka 4,6 meter i global havstigning. Så der står altså til at afsmelte en langt større mængde på 800 år, end der er smeltet på 20.000.

- Og så skal man huske på, at for 20.000 år siden, var vi midt i en istid, hvor for eksempel Danmark, Norge og Sverige var helt dækket af is, siger Abbas Khan.

I løbet af de seneste årtier er der ifølge forskerne smeltet is på Grønland svarende til en årlig stigning i havene på en halv millimeter.

Og selv ved det mildeste scenarie, hvor temperaturen kun stiger med én grad, vil det kunne føre til havstigninger på op til to meter bare fra indlandsisen.

Selv om modellen kigger mange år ud i fremtiden, tror Abbas Khan alligevel på, at estimaterne er realistiske.

- Vi har testet modellen ved at se, hvor god den har været til at forudsige, hvordan isen på Grønland har udviklet sig over de seneste tre årtier. Og det har modellen kunnet sige ret præcist.

- Men det er klart, at om et år, kommer der sikkert en ny model, der er endnu bedre, siger han.

Forskningen er nærmere beskrevet i en artikel trykt i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce