x
Annonce
Erhverv

Grøn omstilling stiller store krav til ledelsen

Mere end 80 procent af Danmarks virksomheder er ejerledere, og Mette Neville har indsigt i mange af dem, som professor og Centerleder for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Pressefoto
De fleste ejerledere ved, hvad det vil sige at blive fanget i driften og har svært ved at afgive kontrol. Det er væsentlige forhindringer for at komme i mål med den grønne omstilling og andre forandringsprojekter.

AARHUS: Det er afgørende, at direktører og ejerledere i SMV'er (små og mellemstore virksomheder) forholder sig strategisk til globale megatrends som grøn omstilling og digitalisering.

- Ellers går de i bedste fald glip af nye forretningsmuligheder, og i værste fald mister de deres konkurrenceevne.

Sådan lyder den klare besked fra Mette Neville, professor og centerleder for Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Som forsker i SMV-området sætter hun ord på de udfordringer, ejerlederne møder, hvad enten det gælder digitalisering eller den grønne omstilling.

Begge steder, hvor SMV'er generelt halter bagud i forhold til større virksomheder.

- SMV’er har begrænsede ressourcer såvel økonomisk som organisatorisk, så det er helt afgørende, at der investeres dér, hvor det skaber størst forretningsmæssig værdi for virksomheden. Det handler om strategi, og her er mange ejerledere udfordret. De bliver let fanget i driften, siger Mette Neville og tilføjer, at det for mange ejerledere er en svær øvelse både at skulle servicere den eksisterende forretningsmodel samt at arbejde med et løbende strategisk fokus og innovativt i forhold til de nye dagsordener.

- Arbejdet med grøn omstilling påvirker hele virksomheden på tværs af fagligheder og afdelinger, og derfor skal der i SMV’er arbejdes med at overvinde organisatoriske siloer og lede processer - for eksempel gennem etablering af tværgående teams med de rigtige kompetencer og frihed til at kunne træffe en række beslutninger selv. Men det at afgive kontrol kan være svært for mange ejerledere, fordi de har et stærkt kontrolgen, forklarer Mette Neville og fortsætter:

- Der skal være et stærkt fokus på ledelse for at skabe en forandringskultur, ejerskab og motivation hos medarbejderne. Spørger man ejerledere, hvorfor de driver virksomhed, kommer det at lede medarbejdere sjældent i top-2, men det går ikke. Ledelse kræver fokus, og forandringsledelse er en svær disciplin.

Annonce

Op i helikopteren

Professorens bedste råd til ejerlederne er at komme i gang med den grønne omstilling:

- Tag en tur i helikopteren og sæt strategisk fokus på, hvad megatrends som den grønne dagsorden betyder for virksomheden. Det er for dyrt at hoppe fra sten til sten. Se på forretningsmodellen både inside-out i forhold til interne områder som ressourceforbrug, forurening med videre og outside-in med fokus på kundernes krav og behov. Og få gennem den strategiske proces den grønne dagsorden brudt ned i bidder, så investeringerne sker dér, hvor det skaber værdi og på en måde, som virksomheden kan håndtere.

- Du kan ikke eksekvere uden organisationen. Husk derfor at have ledelsesmæssigt fokus på virksomhedens kultur og medarbejdernes motivation. Indret organisationen, så den kan arbejde med forandringerne på tværs. Deleger den nødvendige beslutningskompetence, men hav fokus på styring af processen – og pas på med selv at påtage dig opgaven, hvis du allerede er presset af andre opgaver, siger Mette Neville og opfordrer til, at man sikrer sig den nødvendige sparring:

- Verden forandrer sig hurtigt, og det er svært at holde strategisk udsyn og løbende agilt fokus alene. Skaf den nødvendige strategiske og ledelsesmæssige sparring for eksempel fra en bestyrelse med de rigtige kompetencer og arbejdsform, som kan hjælpe med at sætte retning og holde fast i målet. Men du skal bruge din bestyrelse rigtigt, hvis den skal skabe maksimal værdi. Og vil du ikke lytte til den, så er det spild af gode kræfter at have en bestyrelse.

Ejerlederens ansvar

Kim Axelsen, direktør og ejer af PA Savværk Korinth på Fyn, er ikke bleg for at kalde sig selv "arketypen på en ejerleder, der ikke drager nok nytte af bestyrelsen". Beslutningen om, at Cradle to Cradle certificere savværket, tog han eksempelvis selv.

- Men jeg var ret sikkert på, at bestyrelsen var enig med mig, siger han med et smil og tilføjer:

- Især som ene-ejer synes jeg, at det er svært at bruge bestyrelsen godt nok, og det er jo tåbeligt ikke at drøfte tingene med dem, fordi man som ejerleder ofte bare vælter derhen, hvor man gerne vil, men der er klart et behov for, at alle trækker i samme retning.

Direktøren er også medejer af søstervirksomheden Wiking Gulve i Nordvestjylland. Han købte sig ind i et gulvfirmaet i 2012 og gennemførte efterfølgende en turnaround sammen med den øvrige ledelse.

- I de første år havde vi stor gavn af bestyrelsen, som var med til at holde os oppe på projektet, men siden har kontakten til bestyrelsen udviklet sig mere til informationsmøder, for nu går det jo meget godt..., forklarer Kim Axelsen og fortsætter:

- Og det er altså i høj grad ejerens ansvar, at kontakten til bestyrelsen bliver god.

Gode råd

Det gode råd fra Kim Axelsen til andre ejerledere, der ønsker bedre dialog med bestyrelsen er at skabe sig bærende platform. Også selv om det ikke umiddelbart er til at se, hvor det brænder:

- Ellers bliver det bare daglig drift, og bestyrelsen bliver let glemt. Derfor: Står I ikke på en bærende platform, så skab selv én i virksomheden. Og så er det vigtigt med fælles fodslag og fælles fremdrift i organisationen. Når jeg ser tilbage, har jeg ikke været særlig god til hverken at nedskrive eller kommunikere godt nok, hvad jeg selv vil med virksomheden.

I forbindelse med SMV-dagen arrangeret af Dansk Industri med deltagelse af 300 virksomheder på Comwell Hotel i Aarhus for nylig var Kim Axelsen forud for lejligheden sat sammen med tidligere direktør i FDB og i dag professionel bestyrelsesmedlem, Thomas Bagge Olesen under overskriften: Tør du tage imod et godt råd?"

Fra Thomas Bagge Olesen lød rådene til Kim Axelsen blandt andet:

Skab en struktur, som sikrer jævnlig kontakt med bestyrelsen.

Sæt det rigtige hold og skift løbende ud i bestyrelsen, så kompetencerne passer til opgaven.

Sørg for, at ambitionen med virksomheden er klar for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce